Markant færre børn med Downs syndrom

Screeningen for mongolisme er nu så effektiv, at kun 24 børn blev født med kromosomfejlen Downs syndrom i 2007. Dermed er Danmark formentlig et af de lande i verden med den laveste forekomst af handicappet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det skyldes, at man i 2004 begyndte at tilbyde alle gravide uanset alder en undersøgelse af deres foster, og i 2006 blev tilbuddet landsdækkende.

For ti år siden blev der født omkring 80 børn hvert år med handicappet. I 2005 var tallet faldet til 30 og i 2007 altså til 24.

Professor på Rigshospitalet, Ann Tabor, forventer at se endnu færre fødsler, hvor barnet er mongol, i de kommende år.

"Hvis screeningen kører optimalt, vil vi komme ned på 15 eller 16", siger hun til Kristeligt Dagblad. Ann Tabor er en af ophavsmændene bag det nationale screeningstilbud.

Forældre i en vanskelig situation

Da der er tale en frivillig risikovurdering, vil handicappet aldrig helt forsvinde i Danmark. De fleste par tager ganske vist mod tilbuddet, men testen overser omkring hvert tiende barn med kromosomfejlen.

Næstformand i Det Etiske Råd, praktiserende læge Lotte Hvas, er kritisk over for nakkefoldsscanningen.

"De, der får et uklart svar på fosterdiagnostikken, risikerer at få ødelagt deres graviditet og begyndelsen af barnets opvækst. Dertil kommer, at de 24 familier, der rent faktisk har fået et barn med Downs, også er i en vanskelig situation. Hvis de har valgt diagnostikken fra, skal de leve med, at de selv har valgt at få et handicappet barn", siger Lotte Hvas til avisen.

Læs mere