Nationale test

Landsresultaterne af Folkeskolens Nationale Overgangstest fra efteråret skulle forlængst være offentliggjort, men de lader vente på sig.

Første egentlige måling af elevernes læring med de nye overgangstest er forsinket

I løbet af 2023 var folkeskoleeleverne til nationale test to gange. Men landsresultaterne af test nummer to, som skal give indblik i, om det går frem eller tilbage med elevernes faglige niveau, lader vente på sig.

Publiceret

I foråret 2021 tog elever i folkeskolen for sidste gang de omdiskuterede adaptive nationale test, før et politisk flertal besluttede at kassere dem, blandt andet på grund af problemer med målesikkerheden. 

Mens man udvikler på et nyt test- og bedømmelsessystem, tager eleverne Folkeskolens Nationale Overgangstest. Det er læse- og matematiktest med opgaver fra den gamle testbank, men nu præsenteret på mere klassisk maner, så alle elever på et givet klassetrin får de samme opgaver. 

Efter den første runde i foråret 2023 blev der offentliggjort et landsresultat af testene - men med det store forbehold, at man ikke kunne sammenligne det med de gamle testresultater. Derfor er det først med resultaterne fra anden runde overgangstest i efteråret 2023, at man kan få et billede af, om det går op eller ned i læsning og matematik. 

Og dét resultat lader foreløbig vente på sig.

Testene blev gennemført i oktober

Det er meningen, at landsresultaterne skal offentliggøres to-tre måneder, efter at testperioden er afsluttet. De sidste elever gennemførte testene i den første uge af oktober sidste år, men endnu er ingen testresultater offentliggjort. 

Jamen, jeg har da set landsresultaterne, tænker du måske, og det er rigtigt, at lærere har adgang til landsresultaterne til sammenligning, når de skal se, hvordan deres egne elever har klaret sig. Efter afsluttet testperiode kan dansk- og matematiklærerne se, hvor mange - og hvilke - opgaver, deres elever har svaret henholdsvis rigtigt og forkert på. Og sammenligne det med, hvordan det ser ud på landsplan. 

Styrelse: Beregningerne er ikke klar

De tal siger bare ikke for alvor noget om, hvordan det generelt går med danske elevers læsning og regning. Som med de gamle nationale test, skal man så arbejde med den såkaldte Rasch-model og bl.a. indregne sværhedsgraden af de opgaver, eleverne har besvaret, for at nå frem til landsresultatet på en kriteriebaseret skala. Altså svaret på, hvor stor en andel af eleverne, der er henholdsvis gode og dårlige til at læse og regne. Og med tiden svaret på, om det går frem eller tilbage.

Folkeskolen har søgt aktindsigt i landsresultaterne fra testene i efteråret og har også fået udskrift fra testsystemet af de samme tal, som lærerne kan se. 

Men som Styrelsen for It og Læring (Stil) forklarer, så er både antal og sværhedsgrad af opgaver forskelligt fra testrunde til testrunde, så antallet af rigtige besvarelser siger ikke noget om udviklingen i elevernes læse- eller matematikfærdigheder. 

Og beregningerne af elevernes dygtighed er man endnu ikke færdig med, forklarer styrelsen. 

Noget tyder på tilbagegang

Danske elever bliver målt både nationalt og internationalt. Nationalt har de gamle, omdiskuterede, test groft sagt vist 'ingen udvikling' i de år, de har eksisteret. 

Folkeskolereformens mål om mindst 80 procent 'dygtige' til læsning og matematik blev aldrig nået. Men de internationale undersøgelser Pirls (læsning i 4. klasse), Timss (matematik i 4. klasse) og Pisa (15-åriges læsning og matematik) tyder på, at der faktisk er sket en udvikling, og at den er gået den forkerte vej. 

De internationale test kan ikke kun bruges til at ranglisteplacere Danmark på en international skala. De har været gennemført så mange gange, at de kan bruges til at se den danske læse- og matematikudvikling over tid. Og det er ikke opmuntrende læsning. 

I matematik har både Timss og Pisa vist en signifikant og markant fald i de danske elevers præstationer. Faktisk har danske 15-årige aldrig klaret sig så dårligt i Pisas matematiktest, som de gjorde ved den seneste test i 2022 - og det var endda den test, hvor Danmark fritog rekordmange elever med tal- og/eller ordblindhed. Også i læsning gik det tilbage for de danske elever i Pisa 2022, og i den seneste Pirls-undersøgelse læste danske 4.-klasseelever dårligere end nogensinde før. 

Om man så faktisk kan se tendenser, når Styrelsen for It og Læring offentliggør landsresultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest senere på foråret, er nok usikkert, eftersom der kun har været et halvt år i mellem de to testrunder. Testafviklingen er nemlig rykket fra forår til efterår, så først i 2024 er der igen et år i mellem hver testrunde.