Pc-kørekort er et europæisk, officielt anerkendt kompetencebevis (European Computer Driving Licence) rettet mod IT-brugere (informationsteknologi) og udviklet i samarbejde mellem en række nationale dataforeninger, her i landet Dansk Dataforening.

Pc-kørekort må ikke forveksles med det IT-pædagogiske kørekort, som i disse måneder er ved at blive strikket helt færdigt, så det kan tilbydes i 1999. Det IT-pædagogiske kørekort er rettet mod lærerprofessionen.

For at få pc-kørekort skal man bestå syv test:

1. Grundlæggende forståelse af IT

2. Pc'en og dens styresystem

3. Tekstbehandling

4. Regneark

5. Databaser

6. Præsentationsværktøj

7. Informationsnetværk (herunder Internet).

Testene skal ikke nødvendigvis tages i rækkefølge, de kan fordeles over flere år, og man kan gå op som 'privatist' eller efter forudgående kurser.

Dansk Dataforening har autoriseret et antal testcentre i hele landet, ofte knyttet til private eller offentlige kursusudbydere.

Når man første gang består en af de syv test, får man udleveret en Skills Card, hvor de beståede test efterhånden påføres. Når alle syv test er bestået, ombyttes Skills Card med pc-kørekort hos Dansk Dataforening.

Der er udarbejdet detaljerede 'uddannelsesmål' for hver enkelt test. Herunder citeres et lille blandet udsnit af disse.

Eleven skal (selvstændigt) kunne:

- Forstå konceptet bag et operativsystem og funktionen af et computerprogram

- Vide, hvad man skal gøre, i tilfælde af at computeren bryder sammen

- Formatere en diskette

- Oprette et dokument. Indtaste tekst, indsætte tekst, slette tekst

- Sortere i regnearket

-Ændre databasestruktur

- Benytte elektronisk post til at sende en besked. Beskeden kan være vedlagt i en fil.

Det er værd at notere, at testene ikke er knyttet til bestemte programprodukter, men til programtyperne. Der er således ikke noget i vejen for at gå til test på baggrund af intimt kendskab til Works, som vel er den mest anvendte programpakke i skolen.

Testcentrene er forsynet med testmaterialer, der er regler for afholdelse af testene - de varer 45 minutter hver - og rimeligt tydelige beståkriterier.

De kursusudbydere, som tilbyder undervisning til pc-kørekort, bestemmer selv undervisningens strukturering og indholdets fordeling; men Dansk Dataforening har lavet en række eksempler, som blandt andet viser, at man anser 140-190 lektioner for passende - og det må nok være for en 'absolute beginner'.

Pc-kørekort er ikke dokumentation for en højere IT-uddannelse, men for indsigt og færdighed på brugerniveau. Jeg fristes til at sige 'borgerniveau'. Altså næsten almindelig nutidig dannelse. Kompetenceniveauet er derfor også relevant for lærere - og hvorfor ikke få papiret med?

Efter min vurdering vil mange lærere i dag være i stand til uden videre at bestå testene 1, 2, 3 og 7, en del også 4, mens 5 og 6 nok endnu er fremmed stof for mange.

Som det fremgår, er pc-kørekort et gennemarbejdet koncept, men ganske som med folkeskolens undervisning kan regelgiverne ikke styre, om intentionerne reelt opfyldes.

Således har de ret præcise 'uddannelsesmål' - som modsvares af testene - fået nogle forlag til at udgive kursusmaterialer, der temmelig slavisk følger den vilkårlige testrækkefølge og endog rækkefølgen i de detaljerede uddannelsesmål. Ja, målene bliver næsten til overskrifter i kursusmaterialerne - og hvis jeg ikke tager meget fejl, så bliver selve kurserne til pc-kørekort oftest tilrettelagt over samme læst.

Det er synd - for deltagerne og for intentionen - for det betyder, at der ikke er garanti for, at den lykkelige indehaver af pc-kørekort har ret megen IT-kompetence - et begreb der, for mig også omfatter et vist overblik over 'stoffet'.

Jeg har ganske vist endnu ikke mødt så mange indehavere af pc-kørekort, at jeg på den baggrund kan konkludere. Men jeg har mødt mange deltagere i IT-kurser, som absolut var uden det overblik, der gør forskellen.

Forleden talte jeg således med en skolesekretær, som netop havde været på kursus i Word 97, og som beklagede sin nød: Hun kunne ikke bruge det lærte - for på skolen havde de Word 6.0. Den slags eksempler kan jeg mange af - og det er ikke skolesekretæren, det er galt med - det er kurset, der er tilrettelagt helt forkert, når det er resultatet.

Jeg kaster ikke med sten, for jeg bor selv i et glashus. Efter de kurser, jeg er ansvarlig for, har nogle lærere også problemer. De har lært tekstbehandling i enten Works 3.0 eller 4.5 - og på skolen har de det andet, så det er ikke til at finde ud af!

Det er altså lykkedes 'os' at skabe en pædagogisk 'tradition' for IT-kurser, som har den modsatte effekt af den ønskede. Frem for kompetente brugere uddanner vi inkompetente brugere.

Det skal ændres. Bjarne Herskin fra Dansk Teknologisk Institut har med sit materiale 'Hands On'-guiden - anmeldt i Folkeskolen nummer 40 - givet ét fornuftigt bud på nødvendige forandringer: Til til brugernes hoveder i stedet for til deres hænder.

Pc-kørekort

Dansk Dataforening, telefon 3111 1560

E-mail: ddf@sek.ddf.dk

http:/ /www.ddf.dk

Det IT-pædagogiske kørekort

http://www.skole-it.dk