Mad har betydning for energi, krop og hjerne - og for vores sanser. Vi bruger alle sanser, når det handler om mad.

Hørelsen aktiveres af lydene fra mad der simrer, bobler, koger, steger eller svitser. Potter og pander, der skramler i køkkenet.

Lugtesansen aktiveres af duften af friske råvarer, veltillavet mad, krydderier, duften af en yndlingsret eller noget vi har aversion imod.

Farver og sammensætning påvirker synet. Sammen med form og størrelse er de med til at sætte forventningerne til smag og konsistens i gang.

Det har betydning for følesansen om maden er blød, hård, sprød, sprød, rå, kogt, varm eller kold. Smagssansen rummer sødt, surt, salt og bittert og kombinationer af de fire slags smag.

Vigtigt at værne om sanserne

"Den 6. sans" er den intuitive oplevelse af maden. Her bruger vi fornemmelsen for, om maden er god at spise eller ej.

Indianerne havde denne sans ganske veludviklet for at skelne om planter var spiselige eller ej. Små børn har en fin sans for, hvad de gerne vil have. Det handler ikke nødvendigvis om kræsenhed, når et barn vælger tomaten eller kiwien fra. Det kan være, at barnet har svært ved at fordøje den.

At miste en eller flere af sanserne gør det vigtigt at værne om de øvrige. Summen af sanseindtryk er væsentlige for forventningerne til måltidet. Sanserne aktiverer enzymproduktionen og har betydning for fordøjelsen.

Mad er et sprog

At ændre kostvaner er som at lære et nyt sprog. Det kan være mere eller mindre fremmed. Nye sprog åbner for nye oplevelser, erkendelser, erfaringer og forståelse. Nogle mennesker vil gerne kunne udtrykke sig på mange sprog - andre har nok i et. Sådan er det også med madsprog og madteorier. Nogle ønsker mange nuancer og handlemuligheder, andre ønsker det ikke.

Det er min erfaring, at vi gerne vil fortælle om mad og vaner. Nogle gange laver jeg en lille øvelse, hvor jeg beder en gruppe mennesker sætte sig afslappet. Lukke øjnene, trække vejret dybt nogle gange, blive afslappet i kroppen. Herefter beder jeg dem huske tilbage i tiden. Hvem har påvirket positivt omkring de vaner, de har i dag?

Langt de fleste er i stand til det. Jeg hører efterfølgende mange rørende historier om mormors fantastiske suppe kogt på kraftben. Fars superfrikadeller. Legekammeratens mor, som bagte verdens bedste boller. Naboens hjemmelavede æblegrød. Eller mormor der kunne lave grydestegt kylling med persille og en sovs, der kunne få englene til at synge. Mange føler sig nærmest hensat og kan huske duften af både mormor og maden. Nogle fortæller om morfar, der kunne skrælle et æble i en lang skræl og derefter skære æblet ud i små både. Det var himmelsk.

Der huskes sanseligt og der huskes nærvær. Disse oplevelser er ofte forbundet til nærvær og følelsen af, at der var tid nok. Positive erindringer der både kan bringe glæde, savn og længsel frem.

Jeg har prøvet øvelsen med socialt udsatte, med ganske svære opvækstvilkår, med psykisk syge på institution. Med mennesker med alle typer uddannelser og med fagfæller. Vi har alle disse erindringer. Der var mindst én, der lærte os noget positivt om mad. Det kan være en stor inspiration både at fortælle og at høre andres oplevelser.

Aversioner er ok, bare de ikke overføres til andre

Vi har også aversioner. De ligger som regel lige for. Hvis vi som børn blev tvunget til at spise op - måske har siddet i timer med en portion kold kogt torsk med kold stiv sennepssovs eller har været nødt til at spise store flødestuvede champignons på ristet brød med tandsmør, mens bordet var fuldt af gæster, kan det være svært som voksen at spise torsk og champignons. Når jeg spørger til aversioner, er det oftest indmad, spinat, kål, broccoli, fisk eller bestemte typer grød. Mad som for andre smager godt. Aversioner kan sætte stærke følelser i gang.

Jeg mødte på et tidspunkt en ung far, som aldrig spiste nogen former for grøntsager. Jeg bliver nysgerrig, når jeg møder så kraftige aversioner, så jeg spurgte, om det var far, der sad og hamrede knytnæven i bordet og råbte "kaninfoder", når mor satte grønt på bordet i hans barndom. Nej, i dette tilfælde var det mor, der forlangte, at de godt udkogte grøntsager skulle spises op, før han kunne spille fodbold på vejen med vennerne. Han gjorde det til en vane at samle de udkogte grøntsager i en lille fold foran på blusen. Han spiste som voksen ikke grøntsager. Vi fik sammen lavet en aftale om, at han kunne smage sammen med sin lille søn - bruge lidt tid på at finde ud af om kogte, rå, revne, mosede eller bagte grøntsager smager godt. Det er værdifuldt at få ryddet op i fortiden, få gjort op med de uhensigtsmæssige vaner for at kunne ændre og udvikle nye vaner og i den unge fars tilfælde blive et godt forbillede for sin lille dreng.

Når jeg spørger til aversioner, er det for at kaste lys og bevidsthed på fortiden og vanerne. Ikke nødvendigvis for at ændre dem. Det er i orden at have sine aversioner, men det er ikke i orden at overføre dem på mennesker, som godt kan lide de retter.

For nogle mennesker er det store aha-oplevelser ligesom at blive bevidst og huske det positive. Det kan åbne muligheden for for alvor at kunne ændre vaner.

Det fælles måltid, der forsvandt

Engang var middagsmåltidet familiens samlingspunkt i de fleste hjem. Nogle mennesker husker, at far og mor talte, mens børnene var stille. Andre husker livlig snakken om alt muligt. Dengang var det sjældent, at ikke alle deltog i måltidet.

Sådan er det ikke mere. I mange hjem hører det til sjældenheder, at alle spiser sammen. Vi har fået travlt, vi går til mange forskellige aktiviteter i fritiden, og vi spiser på skift.

Morgenmaden bliver klaret stående, gående eller siddende, mens en voksen har travlt med at smøre madpakker og klare morgentoilette. Mange både børn og voksne får slet ikke morgenmad.

De voksne kan som regel indhente det forsømte på arbejdspladsen, men børn er ofte overladt til at vente til frokostpausen i skolen - under forudsætning af, at der er en madpakke i tasken eller en kantine på skolen.

Nærværet om maden er truet

Vi gør mange ting på en gang, spiser, snakker, ser TV, læser avis, arbejder. At give sig tid til at sanse, når maden er øst op, hvilke farver, hvilke dufte, er vigtigt. Alt for meget mad bliver spist uden opmærksomhed. Tallerknen er tom, vi er på vej videre. Vi går med en mad i hånden og opdager ikke den bliver spist. Al for mange kopper kaffe bliver drukket uden opmærksomhed.

Jeg møder kvinder, der er utilfredse med at deres mænd nærmest sluger den mad, de har brugt tid på at lave. På restaurant eller til selskab kan vi godt. Der er ingen, der bestiller et lækkert måltid og spiser det på et par minutter, for derefter at betale en dyr regning og gå. Her sidder vi og nyder maden. Det samme gør vi til selskab. Hjemme er der ofte et helt andet tempo, eller vi ser TV samtidig.

Allerede når vi køber ind kan nærvær, opmærksomhed og sansning hjælpe til at til at få de rigtige varer i kurven. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om tid. Det samme gælder nærværet, når vi laver maden. For at bringe nærvær og sanser ind i vores måltider kan det være en hjælp at kende oprindelsen af vaner og uvaner. At blive bevidst.

Vi trives ikke med skuffemad

Mange voksne lever med at spise samtidig med at de passer jobbet. Receptionisten har en tallerken eller madpakke i skuffen og spiser mellem telefonopkald og kundehenvendelser i skranken.

En hurtig mad i bilen sammen med en kop kaffe på vej til det næste er også hverdag for mange.

Pausen springes over og maden indtages "bevidstløst" mens arbejdet udføres eller på vej til næste opgave.

Det er vigtigt for trivsel, koncentration og opmærksomhed at holde pause. At slippe arbejdet for en stund og spise sin mad i nærvær er en væsentligt faktor i stressforebyggelse. Og det er vigtigt for fordøjelsen.

Man er modig, når man bryder vanerne

Det kræver mod, viljestyrke og tid at tage ejerskab af nye vaner. Det kræver noget af et barn at tage frugtspyd med til uddeling i klassen frem for slik. At høre en klassekammerat sige "øv, skal vi ikke have slik"! Eller være den i børnehaven, der ikke har slikposer til at tage med efter fødselsdagsfesten. Børn holder sig ikke tilbage: "øv er der ikke engang slikposer", selvom festen har budt på super mad og flot kage.

Det kræver mod at være den kollega, der bryder vanen med wienerbrød og lader sig fejre med frugt skåret flot ud, lækre mandler og måske et godt stykke chokolade. Eller at være den der vælger at tage nybagt rugbrød skåret i tykke skiver med en skive pålæg i stedet for hvidt brød med smør og marmelade.

Det er svært, men det er forsøget værd

Min erfaring er, at det er de få, der er utilfredse. Det er et enkelt barn, der udtrykker utilfredshed over manglen på slik, mens alle de andre guffer frugtspyddet i sig. Det er et enkelt barn, der savner slikposen. Og det er de færreste, som ikke synes, at frugtfadet og det gode rugbrød er lækkert. Det tager tid og kræver mod at være vanebryder. Men det er værd at prøve. Der er rigtig mange, der påskønner, når der serveres frugt, grønt og groft. Det er vigtigt at være nærværende og nydende, når kaffen, kagen, chokoladen og isen vælges i stedet for at få dårlig samvittighed og blive selvfordømmende.

Vi kan alle forbedre vores livsstil og vaner - huske vand, spise mellemmåltider frem for slik, drikke mindre kaffe, dyrke mere motion, sove mere osv. Min erfaring er, at de fleste nemt kan få øje på noget, der kan ændres. Det vanskelige er at gøre det.

Et kinesisk ordsprog lyder: "Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller". Der er al mulig grund til at bygge vindmøller, når det handler om at ændre vaner og skabe nærvær. Der er al mulig grund til at lytte til tonerne fra forandringens vinde. Og til at gøre noget.

Spørgsmål, der kan åbne for bevidsthed om vaner og madsprog

- Er du tilbøjelig til at vælge det kendte? Eller fristes du til at købe en frugt eller en grøntsag, du ikke kender for at finde ud af, hvad det er, og hvordan den tilberedes og spises?

- Hvornår har du sidst duftet til friske grøntsager eller krydderurter?

- Hvad er din livret?

- Hvordan foretrækker du dine grøntsager? Rå, dampede, kogte eller bagte?

- Hvordan skal bøffen være for at være optimal?

- Hvad vælger du på restaurant - det kendte eller det ukendte?

- Hvordan har du det med nye kostråd og nye kostteorier?

- Bliver du nysgerrig, forvirret eller irriteret?

- Hvad var din livret, da du var barn?

- Hvor kommer dit madsprog fra? Hvem har lært dig det? Hvordan lærer du det videre?

- Hvad er hygge for dig?

Idéer, der kan skabe nærvær i måltidet

- Stå et kvarter tidligere op, så der er tid til at sidde samlet ved bordet.

- Dæk evt. bordet om aftenen.

- Flere forældre finder ud af, at de også har godt af at spise morgenmad hjemme, at der er tid til det sammen med børnene. For børn er det en hjælp, at de voksne spiser sammen med dem.

- Det kan for nogen være en hjælp at klare madpakker om aftenen.

- Dæk bordet og få det hele med, så du kan blive siddende under hele måltidet.

- Giv måltidet den opmærksomhed det fortjener, vær nærværende og nydende.

- Brug dine sanser: se, duft, lyt og smag.

- Tyg maden grundigt.

- Vælg dine samtaleemner med omhu. Konflikter, uoverensstemmelser og negativ snak hører ikke hjemme henover maden. Find de positive emner. Der er virksomheder, der "forbyder" arbejdssnak over frokosten.

- Sluk fjernsyn, pc og mobil og vær der med dem, der spiser og maden.

Birgitte Flensholt er ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder som selvstændig kostkonsulent. Hun tilbyder undervisning, foredrag, temadage og konferencer, og hun skriver artikler og klummer.