Anmeldelse
Gækkevers og gækkebreve
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bogen er blevet til efter en udstilling på Vejle Museum af godt 500 gækkebreve. Gækkebreve og gækkevers er indsendt af børn og voksne i forbindelse med udlovning af et påskeæg til alle indsendere.
I et indledende kapitel fortælles om gækkebrevets historie, som går helt tilbage til 1600- tallet, men her kendt som et bindebrev, der gik ud på at få modtageren til at holde et gilde.
Vor tids gækkebreve stiller jo heldigvis anderledes beskedne krav til modtageren. I bogen præsenteres eksempler på nutidige og ældre gækkebreve i mere eller mindre krævende udformninger, og sideløbende er rigtig mange gækkevers, hvoraf nogle er de gamle kendte, og andre er variationer over dem, og endelig findes helt frie digtninger, hvor digteren eller modtageren træder i karakter.