
Undervisningsministeriet åbner forskningsenhed på Københavns Universitet
Det bliver Københavns Universitet, der skal være vært for en ny forskningsenhed finansieret med 7,5 millioner fra Børne- og Undervisningsministeriet. Enheden skal forske i registerdata om danske børn og unge, bl.a. i hvordan alle kan lykkes i skole og uddannelse.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udgav året før de blev ministre en bog med titlen "Lad os sammen åbne for det næste store kapitel i velfærdssamfundets historie. Lad os give alle børn en fair chance. Det betaler sig at investere i mennesker".
Ud fra 'en samlet vurdering af ansøgerne' har ministeriet valgt, at den nye forskningsenhed åbner til efteråret på Københavns Universitet i et samarbejde mellem Økonomisk Institut, Sociologisk Institut og Copenhagen Center for Social Data Science.
Forskningsenheden skal 'levere forskning på internationalt niveau og engagere sig i kvantitativ metodeudvikling'. Arbejdet skal så vidt muligt basere sig på danske data, herunder registerdata, nye indsamlinger af data samt allerede indsamlede data på ministeriets område.
Læs også
-
Lærer til politikerne: ”Husk, det er præcis lige så nemt at flytte hvide middelklassebørn, som det er at flytte mine elever”
-
En afklaring af fremtiden for teknologiforståelse i skolen kan nå at komme i 2022
-
Ny forskning: Højtlæsning gavner ikke alle børn på samme måde
-
På falderebet til sommerferien: Nu er vejledningen klar til den nye meddelelsesbog