Skolerne tager mobning alvorligt

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny undersøgelse fra forældreorganisationen Skole og Samfund viser, at mobning er et emne, der gøres noget ved på landets folkeskoler. Tre fjerdedele af de adspurgte skoler svarer, at skolebestyrelsen inden for det sidste år har beskæftiget sig med mobning. For et år siden udsendte DLF, Undervisningsministeriet og Skole og Samfund en mobbemappe til alle skoler, som blandt andet indeholdt et oplæg til, hvordan skolerne kunne undersøge mobningens omfang. En tredjedel af skolerne har fulgt opfordringen, og endelig har 27 procent af skolerne formuleret en decideret mobbepolitik. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udsendt til 201 tilfældigt udvalgte skoler.