Lars Kolind er et nyt navn i den uddannelsespolitiske debat. Tilmed er han erhvervsmand. Hans synspunkter gør ham upopulær i arbejdsgiverorganisationerne, 'men i

Folkeskolenfår jeg også altid tæsk'. Nu vil han gerne forklare sig.

En af hans baser er miljøet omkring Ugebrevet Mandag Morgen, der arbejder for at få Danmark forlæns ind i det globale videnssamfund, hvor læring er en drivkraft, og rigdommene er enorme.

Han er cand.scient. i matematik, HD i organisation, mangeårig spejderleder og tidligere direktør for Oticon, som han købte aktier i. Som 51-årig kunne han i 1998 trække sig tilbage med en stor pose penge - og blande sig i debatten.

Han blev samme år formand for Kompetencerådet, der er Mandag Morgens alternative vismandsinstitution, og i 2000 formand for Kulturministeriets Børnekulturråd.

I sidste uge udgav Kompetencerådet det årlige såkaldte kompetenceregnskab for Danmark, og netop nu udbyder Børnekulturrådet syv millioner kroner til skoler, der vil lave forsøg med integration af kunst og kultur i skolerne.

Børnekulturrådets målsætning er, at 'kulturen skal spille en større rolle i børns liv', siger Lars Kolind.

'I videnssamfundet bliver det mere klart end hidtil, at mennesker både får et bedre liv og også bliver bedre medarbejdere i vores virksomheder, hvis de får muligheder for at bruge et bredere spektrum af deres kompetencer, ikke kun de faglige'.

Kreativitet i videnssamfundet

I videnssamfundet kommer kreativitet, samarbejde og evnen til at skabe mening til at tælle mere, 'og dér har kunsten - ikke kun den fine, også den brede - en vigtig rolle at spille'.

'Kulturen kan hjælpe børn og unge med at udfolde sig på andre måder end bare gennem skrift og tale, åbne børnenes øjne for, at der er andre måder at udtrykke sig på - musik, dans, film'.

Børnekulturrådet kalder projektet den 'kulturorienterede skole' og giver millionerne til forsøg med at få det lokale kulturliv til at spille sammen med skolerne.

'Der skulle gerne komme læring ud af forsøgene. Hvor er barriererne? Samspillet mellem kulturliv og skole eksisterer allerede i dag, men det er af meget mindre omfang, end det kunne være'.

'Der må være nogle barrierer, som vanskeliggør det samspil, og dem vil vi gerne have afklaret, sådan at vi som råd kan gå til regeringen og gå til kommunerne og gå til, hvem man nu skal gå til, og sige, at det er derfor, det er så svært det her, og det er det, I bør lave om, for at vi kan få et bedre samspil'.

'Det er jo for eksempel helt tosset, at skoler ikke kan afholde udgiften til entre til lokale museer. Det gør, at den ressource, som for eksempel et museum repræsenterer, ikke bliver brugt, så meget som den kan. På samme måde har vi en masse teatre rundt omkring, der ikke bliver brugt i dagtimerne, og som kunne berige undervisningen'.

Det behøver ikke kun at være drama. Bygninger kan med fordel bruges til anden form for læring også. 'Alle, der har haft med børn og unge at gøre, ved, at de omgivelser, hvor undervisningen finder sted, faktisk betyder meget for den totaloplevelse, som børnene har'.

'Mange steder kan kulturinstitutionerne levere rum og faciliteter, som kan berige læringen meget bredere end lige inden for det felt, den pågældende institution repræsenterer. Den tankegang, at her er der en ressource, der kan bruges, vil vi gerne fremme. Alle parter tænker for snævert. Der er nogle barrierer, som vi gerne vil have afdækket og dermed gjort noget ved'.

Kunst er primær

Undervisningsministeren har flere gange udtalt, at skolen bliver pålagt for mange sekundære opgaver. Nu også kunst?

'Jeg giver hende ret. Skolens primære opgave er udvikling af børn og unge, så de kan noget og får et godt liv og bliver gode samfundsborgere, men jeg ser faktisk ikke det her initiativ som en specialopgave'.

'Jeg ser kulturen som et bidrag til mainstream, altså til selve hovedopgaven. Jeg tror, at læringen af færdigheder sker bedre, når man appellerer til flere af de kompetencer, som børn har. Og derfor ser jeg det slet ikke som en belastning eller som noget, der tager tid fra noget vigtigere. Det er noget, der bidrager til, at det vigtigste kan ske'.

Margrethe Vestager er også meget optaget af, at for mange unge ikke får en kompetencegivende uddannelse, påpeger Lars Kolind. De høje tal bliver bekræftet endnu en gang af Kompetencerådets kompetenceregnskab. Erhvervslivets løsningsforslag er, at folkeskolen i højere grad skal fokusere på de fag-faglige færdigheder, men det tror Lars Kolind ikke på.

'Selvfølgelig skal børn og unge lære færdigheder. Men det er ved, at flere af deres kompetencer udfordres, at de opdager, hvor deres stærkeste kompetencer er, og dermed bliver motiveret til at udvikle dem'.

Det kan godt være, at der er en, der ikke er så god til dansk og regning, men som har fremragende sociale kompetencer eller kreative kompetencer, fastslår Lars Kolind. For meget fokusering på det fag-faglige 'skaber mange tabere, og så er det, vi kommer i den onde cirkel'.

'Og dér må jeg sige, at der skal folkeskolen og ministeren ikke kun lytte til den del af erhvervslivet, der taler om færdigheder'.

'Man kan måske bygge bro mellem synspunkterne ved at erkende, at selvfølgelig skal børnene have udviklet deres kompetencer, men kompetencer skal bare opfattes meget bredere'.

Mennesket som ressource

Lars Kolind er udskældt i erhvervslivet og får også kam til sit hår i pædagogiske kredse, der ikke er meget for amatører, der kloger sig på skole.

Hvad er det, der driver dig?

'Jeg synes, jeg har været meget heldig. Jeg vil gerne give noget tilbage til samfundet, når jeg nu har fået det privilegium at kunne bruge min tid på, hvad jeg vil, uden at tænke på, at jeg skal tjene penge med det'.

'Det er et meget stort privilegium, og da kan man så bruge tiden på at spise bøffer og drikke rødvin og køre rundt i jaguar, men det synes jeg ikke giver indhold i livet. Jeg vil hellere arbejde med nogle opgaver, som jeg synes er vigtige, og have mulighed for at gøre en forskel'.

'Jeg mener, at det faktisk er lykkedes Kompetencerådet - med de tre årsrapporter, vi nu har udgivet - at få kompetencetænkningen på dagsordenen i Danmark i en grad, som den ikke var for tre år siden'.

'Det er et meget vigtigt resultat, som jeg tror får stor betydning for folkeskoleområdet også - forhåbentlig stor positiv betydning'.

I Kompetencerådet er 'mennesket som ressource' et kernebegreb. Hvad er det for et menneskesyn?

'Når man taler om at udvikle organisationer, om personalet, så taler man om human resource management. Deraf kommer det. I virksomheden har man nogle menneskelige muligheder, som man skal udvikle og selvfølgelig udnytte til at få mest mulig værdi ud af det'.

'Når det sprog kommer over i andre sammenhænge, så giver det misforståelser. Egentlig tror jeg ikke det bunder i et menneskesyn, i hvert fald i et menneskesyn, jeg har et problem med'.

'Mit skolesyn er, at skolen skal give alle elever de bedst mulige chancer for at erkende, hvilke styrker - nu vil jeg så sige kompetencer - de har, og give dem de bedst mulige rammer for at udvikle dem. Ikke primært for, at de skal blive ressourcer i erhvervslivet, men først og fremmest for, at de skal få et godt liv'.

'Og et godt liv får man, hvis man føler, man kan noget, at man bidrager med noget, at man udvikler sig, at man er kompetent på et eller andet felt'.

'Og der er det så heldigt, at den tankegang er i fuld overensstemmelse med erhvervslivets helt legitime og berettigede ønske om, at arbejdskraften er så godt skolet som muligt til at kunne møde de krav, som det at drive virksomhed i videnssamfundet stiller'.

'Derfor ser jeg egentlig ikke nogen konflikt i menneskesynet. Erhvervslivet kan sige, at vi har brug for medarbejdere, der har et meget bredere spektrum af kompetencer, som så samtidig er forudsætningen for et godt liv. Så den modsætning, der måske var for 20 år siden, den er blevet mindre i dag'.

Omstillingsevne, kreativitet, selvstændighed, samarbejdsevne - puha, jeg synes godt nok, der bliver krævet meget af os, har undervisningsministeren engang sagt?

'Det er et positivt problem, men jeg har erfaring for, at for nogle medarbejdere kan arbejdet fylde så meget i tilværelsen - netop fordi virksomheden gør alle de rigtige ting, inddrager medarbejderne og udnytter alle deres kompetencer - at man alligevel ikke får et godt liv. Så jeg anerkender, at det er et reelt problem'.

'Men jeg må også sige, at det er lidt af en modningsproces. Lad mig bare tage mig selv som eksempel. Jeg har gradvist erkendt, at det drejer sig om at kunne etablere en balance mellem bare at være til, bare at lege med børnene, bare gå en tur i skoven og bare lave ingenting, og så være vældig engageret i sit arbejde'.

'Jeg tror, at fremtidens mennesker skal kunne afbalancere de hensyn mod hinanden, hvor det for 20 år siden var nogle andre hensyn, man skulle afbalancere mod hinanden. I Oticon-tiden var det faktisk en gang imellem nødvendigt at sige til medarbejdere, at nu vil jeg altså ikke se dem på arbejde mere, nu måtte de altså se at lave noget andet'.

'En folkeskole, som lægger vægt på kunst og kultur og historie - de bløde ting - ruster børnene bedre til at fortage den afbalancering end en folkeskole, som entydigt fokuserer på kundskabsindlæring. Det er der desværre ikke ret mange erhvervsfolk, der siger i dag'.

Kulturrådet for børn under Kulturministeriet indbyder skoler til forsøg med forskellige former for samspil mellem lokalt kulturliv og skole. Mere info på www.boernekultur.dk eller telefon 3392 3370.

Man kan måske bygge bro mellem synspunkterne ved at erkende, at selvfølgelig skal børnene have udviklet deres kompetencer, men kompetencerne skal bare opfattes meget bredereOg dér må jeg sige, at der skal folkeskolen og ministeren ikke kun lytte til den del af erhvervslivet, der taler om færdigheder