Selvom det går godt for virksomheden Hydrema i Støvring, står og falder dens fremtid med, om den kan skaffe nye medarbejdere med de rigtige kvalifikationer.

Derfor har den kastet sig ud i et projekt, der går ud på at få skoleklasser til at udvikle en minerydder og bagefter introducere dem for den minerydder, som selskabet har udviklet, og som er i funktion flere steder i verden, blandt andet i Uganda.

'Vi vil gerne give de unge et positivt indtryk af, hvad ingeniører beskæftiger sig med. Som ingeniør har man uanede muligheder for personlig udvikling. Det er nemt at skifte arbejde, der er gode efteruddannelsesmuligheder, man vælger selv sin karriere, og man er relativt vellønnet. Det er kort sagt mulighedernes land', fortæller hovedmanden bag projektet, udviklingsingeniør Lars Christensen.

Projektet er et blandt flere over hele landet, som Ingeniørforeningen i Danmark har taget initiativ til. De går ud på at give skoleelever et indblik i ingeniørfagets mange facetter ved at deltage i konkrete udviklingsforløb sammen med typiske ingeniørvirksomheder. Målet er at få nogle af de unge til at vælge en ingeniøruddannelse.

'Alle slås om de små årgange, og selvom det måske kun er en procent af eleverne, der efter at have deltaget i et af projekterne vælger en ingeniøruddannelse, så har vi fået noget ud af det. Det samme har virksomhederne. De får lettere ved at skaffe nye medarbejdere, mens de, der ikke gør noget for at præsentere sig for de unge, går bag ud af dansen', siger projektleder og ingeniør Per Bøgh Christensen, Ingeniørforeningen i Danmark.

Ingeniørprojektet blev præsenteret, da et roadshow, arrangeret af Kommunernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Lærerforening, Undervisningsministeriet og Landsorganisationen i Danmark, nåede frem til Aalborg.

Showet har også besøgt København, Aalborg, Ringsted og Kolding, og kendingsmelodien har alle steder været: Samarbejde er sagen.

Forældre på kursus

Målet for organisationerne er at få konkretiseret debatten om de unges erhvervs- og uddannelsesvalg ved at sætte fokus på de gode eksempler på samarbejde inden for praktik og vejledning og inden for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsundervisning. Med de gode eksempler menes samarbejde, hvor skoler, kommuner og arbejdspladser er fælles om at styrke elevernes muligheder.

Sådan et samarbejde findes i det Skolekontaktudvalg, som Aalborg Kommune har nedsat. Her mødes organisationer, uddannelsessteder og erhvervsliv tre-fire gange om året for at koordinere indsatsen for at skaffe de unge den bedst mulige erhvervs- og uddannelsesvejledning. Ingeniørprojektet er noget af det, som udvalget har forholdt sig til. Noget andet er det projekt, som skolevejlederne på Byplanvejens Skole i Aalborg har taget initiativ til. Da de for nogle år siden blev præsenteret for en undersøgelse, der viste, at de vigtigste erhvervs- og uddannelsesvejledere var børnenes forældre, og at skolevejlederne først kom ind på sjettepladsen, valgte de at ændre strategi.

'De unge lytter mest til mor og far, men skolevejlederne har en viden, som forældrene måske ikke har, og som de kan bruge, når de snakker med de unge. Derfor tog vi initiativ til forældrekurser', siger skolevejleder Per Svenninggaard.

I første omgang holdt de kurserne for de forældre, der viste særlig interesse, men for at få så mange i tale som muligt har man siden koordineret dem med forældremøder i 8. og 9. klasse.

Ideer til samarbejde og konkrete projekter vil senere blive tilgængelige i en pjece, som initiativtagerne til roadshowet udgiver i fællesskab.-Jan Kaare er freelancejournalist

Alle slås om de små årgange, og selvom det måske kun er en procent af eleverne, der efter at have deltaget i et af projekterne vælger en ingeniøruddannelse, så har vi fået noget ud af det