Det her kan godt provokere mig'. Hun retter sig op, sætter sig frem i stolen.

'Hvis man går efter hundrede procent succes, så er man hundrede procent sikker på at blive skuffet. Der bruges for meget krudt på at få alle medlemmer med'.

Berit Kristensen, kredsstyrelsesmedlem i Viborgegnens Lærerforening, talte sig varm i gruppearbejdet.

'Vi taler om, at det skal komme nedefra. Det skal boble op, men de gider ikke boble. Lad dem dog være. Spørg dem, når det er virkelig vigtigt, og ellers ikke'.

Senere - da Folkeskolenhar sat hende og Peter Jensen, tillidsrepræsentant og kredsstyrelsesmedlem i Aabenraa Lærerkreds, sammen til et interview - foregår diskussionen mere lavmælt.

'Jeg synes, at man både her på konferencen og i kredsen bruger for meget energi på at få de menige medlemmer med. Jeg tror ikke, de brænder for det', siger Berit Kristensen.

Peter Jensen fortæller, at der en dag var én på skolen, der sagde til ham, at hun var tryg ved dét, kredsstyrelsen gør.

'Det er så i orden, men jeg ville da gerne have flere aktive medlemmer. Det giver en styrke, at der har været mange til en generalforsamling for eksempel', mener Peter Jensen.

'Hvis man vil have indflydelse, må man møde op'.

Berit Kristensen mener, at de kommer, når det bliver konkret. Når det berører dem selv, så dukker de op og er interesserede, og det er i orden.

De er enige om, at det er blevet meget vigtigt, hvem der er tillidsrepræsentant. Det skal være én, der er dygtig til at forhandle, er troværdig og god til at bringe informationer videre. Samtidig er det lettere for tillidsrepræsentanten på den lille skole at kalde sammen til et møde, og det er vigtigt at holde medlemsmøde en gang imellem for at få et mandat. De går begge ind for, at tillidsrepræsentanterne udgør kredsstyrelsen.

'Medlemmerne taler med tillidsrepræsentanterne, og de taler med kredsen, men når et krav eller forslag derfra sendes videre til hovedstyrelsen og bliver vendt dér, så kan ingen genkende det mere. Det er et problem', mener Peter Jensen.

DLF mangler profilering

Han har aldrig været i tvivl om, hvorvidt han skulle være medlem af DLF. Det er en selvfølge.

'Jeg har altid følt, at man skulle have en stærk fagforening til at arbejde for løn- og arbejdsvilkår. Jeg har været stolt af at være medlem af DLF, fordi den i hvert fald tidligere stod som en stærk fagforening. Men i dag mangler DLF profilering. Vi halter bagefter, og det betyder, at vi kommer i forsvarsposition. Det er vigtigt for en forening at have en karismatisk formand, der kan samarbejde, slå igennem udadtil, og som kan provokere, men det mangler vi nu', siger Peter Jensen.

Berit Kristensen påpeger, at det aldrig er en lykkelig situation at have så snævre afstemninger, som man har haft i DLF. Det er ligesom med euro-afstemningen - ikke godt.

Hun blev medlem som studerende, fordi det blev alle.

'Da jeg fik indblik i lærerlivet og det faglige arbejde, har jeg tænkt, at sammenhold jo gør stærkere. Jeg blev færdig som lærer i 1999 og stillede op til kredsstyrelsen et halvt år efter, fordi jeg ville se, hvordan man arbejder fagligt. Det er spændende, men man skal have lysten til det. Man ved jo godt, at den tid, man er frikøbt, ikke er nok', siger Berit Kristensen.

Hun mener, medierne er med til at styre dagsordenen, og det kræver stærke medieprofiler i DLF.

'Vi skal være to skridt foran hele tiden, og det er vi ikke. Så ender vi med at forsvare os, og ingen kan holde til at blive ved med at forsvare sig'.

Deres forventninger til udviklingsprojektet er lidt blandede. De går ind for, at alt bliver vendt og drejet.

'Jeg tror, der er nogle entydige retninger, og at Dafolo er professionel nok til at få dem frem', siger Peter Jensen.

'Jeg sidder med en lille - ikke skræk, men. . . Jeg mener, det er jo ikke ligegyldigt, hvad de kommer ud med', siger Berit Kristensen.

'De repræsenterer en kæmpe gruppe af mennesker, og det er svært at få substans ud af det, der bliver sagt, så det bliver svært at give det videre'.

De tror, der er enighed om værdierne blandt medlemmerne, dannelsesværdier og professionsværdier, og de tror, at der er enighed om den fælles folkeskole.

'Jeg tror, alle ønsker central styring på dét punkt. Efter min mening kunne vi godt centralisere meget omkring løn og arbejdsforhold. Jeg frygter, at det område bliver helt decentraliseret, og at vi også kan risikere for eksempel at få decentrale læseplaner', siger Peter Jensen.

Den frygt deler de.

hela