Debat

Den, der kun ta'r spøg for spøg ...

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Svar til Sven Holme Jensen (Folkeskolen nummer 45): Jeg kom fluks til at tænke på et af Piet ­Heins vidunderlige gruk, da jeg blev præsenteret for det lille læ­serbrev fra en anden af mine tidligere hovedstyrelses-»kammerater« end Bjarne Krogh, som jeg omtalte som min fordums sidekammerat i interviewet i Folkeskolen. For ham var det jo.

Grukket lyder sådan her: »Den, der kun tar spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt«.

Nej, kære Sven Holme, det var ikke den med avisabonnementerne fra de glade dage midt i 80erne, jeg tænkte på, da jeg mindes, at nogle af jer andre blev så dejligt vrede. Den »sag« husker jeg skam ellers også godt. Argumentet i den var vist, at tillidsfolk da skulle kunne læse deres daglige hjemlige avis, hvis de var på kursusejendommene og ikke kun Jyllands-Posten og andre »borgerlige aviser«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nej, snarere var det den om, hvorvidt hovedstyrelsen skulle henlede medlemmernes opmærksomhed på foreningens flotte princip- og handlingsprogram, som Bjarne netop havde været hovedtalsmand for at få vedtaget, når de i et forestående folketingsvalg skulle sætte deres også for folkeskolen så vigtige kryds. For alt var jo ven eller fjende eller venstre-højre-politik for mange af os dengang. Det syntes vores nyvalgte formand Martin Rømer ikke (mere) var særlig sjovt, nu han var blevet formand. Hvilket jeg siden nok kom til at forstå bedre, end jeg gjorde dengang.

Helt ærligt, så husker jeg det ikke. Og mon ikke også de fleste (andre) medlemmer af DLF alligevel kan se komikken både i min lille spøgefulde bemærkning og i, at vi to kombattanter fra dengang nu også deltager lystigt i nutidens latterlige retrospektive kultur-»kamp«.