Folkeskolens leder:

Bag om tallene

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undersøgelses-nedbøren er voldsom og vedvarende. Det regner med evalueringer, test og sammenligninger, og selv hvis man ser bort fra forskernes umulige, men faktisk eksisterende fejl som i forrige uges pjækkeundersøgelse kan det være meget svært at komme ind bag tallene. Hvad er der blevet spurgt om? Hvad og hvordan har man målt? Og hvordan skal tallene tolkes? Det betyder, at nogle politikere plukker i delresultater og vrider statistikkerne, så mange undersøgelser kan bruges til at bekræfte deres hvad sagde jeg- og vi kræver-politik.

Men i sidste uge kom der en lille og en stor undersøgelse, som går mod strømmen ved at punktere fordomme.

Den lille er gennemført af Gallup for Ugebrevet A4. Den viser, at et stort flertal af de 747 deltagende forældre mener, at der er brug for mere arbejdsro og disciplin i skolen, men nok så interessant fortæller den også, at endnu flere forældre mener, at det er et problem, at mange af forældrene ikke selv tager et medansvar for børnenes skolegang og opførsel i klassen. Undersøgelsen viser også, at forældrene ikke er hoppet på De Konservatives og Dansk Folkespartis idéer om landsdækkende test fra 2. klasse.

Undersøgelsen slår altså fast, at statsministeren har stillet en karikeret og falsk modsætning op. Der eksisterer ikke nogen kløft mellem rundkreds-lærere og lov og orden-forældre. Hvad han da vist også har erkendt, hvis man skal dømme efter hans halvkvædede undskyldning på partiets landsmøde i weekenden.

Ugens store undersøgelse bygger på data om 54.000 unge, der har været med i Pisa-projektet. Beatrice Schindler Rangvid fra Handelshøjskolen i Århus har renset tallene for forstyrrende elementer, så hun har kunnet foretage en ren sammenligning mellem resultaterne fra danske privatskoler og folkeskoler. Hun har for eksempel set på forældrenes placering på arbejdsmarkedet, taget højde for, hvor mange værelser der er i familiens bolig, og undersøgt, om eleven har yngre søskende, fordi der er mere tid og opmærksomhed til enebørn og førstefødte end til børn længere nede i flokken. De rensede tal viser, at for unge, der er ens på alle de områder, er der ingen målbar forskel på, om de har gået i folkeskolen eller på en privatskole.

Så her røg endnu en myte.

Alt i alt en god undersøgelses-uge for skolen. Det giver et solidt afsæt til en dialog om skolens indhold.

-th

Se netnyheder side 4

Powered by Labrador CMS