Den bedste fødselsdagsgave til barnet er den rullende skolestart blevet kaldt. Det betyder, at barnet begynder i børnehaveklassen på sin seksårsfødselsdag. På den måde er det enkelte barn i centrum og bliver modtaget af en gruppe kammerater, der allerede udgør en klasse og kan være med til at lære den nye elev, hvordan det er at gå i skole.

Ideen er hentet fra New Zealand og bruges på fem skoler. Den første kommune, der fik dispensation af Undervisningsministeriet til at indføre rullende skolestart, var Fuglebjerg Kommune, der gik i gang 1. januar 1999 på begge kommunens skoler. Den rullende skolestart er et tilbud til forældrene, der dog stadig kan vælge at lade deres barn begynde i børnehaveklasse efter sommerferien.

Ministeriet giver dispensation for antallet af skoledage, der normalt er på 200 dage, men som kan blive både flere og færre med den rullende start.

Fra august i år indførte Haurum-Sall Skole i Hammel også rullende skolestart. Skolen har i alt omkring 100 elever.

'Mere helhed og kvalitet i børnenes liv er Hammel Kommunes begrundelse for rullende skolestart og for hele indskolingsprojektet i øvrigt', siger kulturchef Erland Raahede.

Hammel Kommune er inspireret af både New Zealand og Sverige i sit indskolingsprojekt. Og hele projektet er sat i gang, fordi Haurum-Sall Skole ønskede at prøve en ny skolestart. Målet er at få afprøvet nogle nye metoder og så evaluere dem for eventuelt at overføre samme metoder til kommunens to store skoler.

Skoleleder på Haurum-Sall Skole, Harry Hylgaard, fortæller, at der begyndte en stor gruppe på 14 elever i børnehaveklasse i august i år. Siden er der kommet tre elever mere til. En kommende elev har fødselsdag den 17. december, men hun begynder i klassen 1. december for at nå at komme lidt i gang inden juleferien. Det sker efter aftale med elevens forældre.

'Det er gået fint indtil nu. Mange har været interesserede, men nogle forældre ønsker at vente til næste år. Forældrene tænker på børnenes modenhed og på kammeraterne. Det er mest kammeraterne, der dikterer skolestarten, fordi børnene og forældrene helst vil have, at de børn, der leger sammen, også begynder samtidig i skole', siger Harry Hylgaard.

I skole som fem et halvt-årig

I Fuglebjerg Kommune diskuterede man oprindeligt, om børnene skulle begynde i skole på deres femårsfødselsdag, ligesom man gør i New Zealand. Men man endte med skolestart på seksårsfødselsdagen, da mange mente, at det var for tidligt at begynde skolen som femårig.

Samme diskussion har man haft i Gråsten Kommune, hvor Gråsten Skole ønskede rullende skolestart fra august 1998 som et frivilligt tilbud til forældrene. Men her var der politisk flertal for, at børnene skulle begynde i skole som femårige. Når det alligevel ikke blev til noget, skyldes det ifølge skoledirektør Ole Johansen, at kommunen har så mange femårige, at der simpelt hen ikke var plads til dem i skolen. Og da man netop havde udvidet skolen, var der ikke råd til endnu en udvidelse.

'Alle var involveret i arbejdet med dette indskolingsprojekt. Vi havde nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle grupper, og fra skoleside var der stor opbakning til ideen. På institutionssiden frygtede man mere, at nogle var på strandhugst. Det var ikke tanken, men selvfølgelig ville institutionerne miste børn, hvis de skulle i skole tidligere', siger Ole Johansen.

'Politikerne gik helt ind for ideen, indtil det blev klart, at det kom til at koste ekstra ressourcer'.

Man talte om, at børnene skulle begynde i skole som fem et halvt-årige. Det var et klart kompromis, men så var der plads til dem i skolen. Dermed røg ideen dog om, at de begyndte på deres fødselsdag.

'Vi talte om, at det vigtigste ikke var, at de begyndte på deres fødselsdag, men at barnet blev opfattet som noget specielt, når det mødte skolen. Det var ikke bare ét ud af 25 børn. Derfor nåede vi til kompromiset om de fem et halvt-årige'.

Men projektet med den rullende skolestart endte altså med at blive skrinlagt på grund af økonomien. Det ville komme til at koste ekstra ressourcer på grund af udvidet undervisningstid, og fordi der skulle være tid til at tage sig ekstra af børnene i den første periode, når de begyndte i skolen.

Stor indskolingsgruppe

På Gråsten Skole har man i dag en indskolingsgruppe, der består af børn fra børnehaveklasse og fra 1. klasse. Børnene er samlet i én stor gruppe med fem til syv voksne, der indbyrdes fordeler opgaverne. Der er tale om lærere og børnehaveklasseledere. Det enkelte barn er tilknyttet én voksen.

Børnene går i indskolingsgruppen i to år. Det vil sige, at der faktisk ikke er børn, der 'går i 1. klasse' på Gråsten Skole, i stedet indgår børnene i forskellige holddannelser og værksteder. Et barn kan komme i 2. klasse som seksårig, hvis det er parat til dét, eller det kan blive tre år i indskolingsgruppen, hvis der er behov for dét. kara + hela