Jeg tror, jeg løftede dem en eller to meter op i luften', lyder det stolt fra Aske i 2. klasse, der som det eneste barn kunne løfte brandmand Dan Hartmann Jørgensens iltflasker fra gulvet.

På de fleste skoler var Aske havnet i en specialklasse, mener hans lærere på Årby Skole ved Kalundborg. Men Årby Skole er blevet meget mere rummelig de sidste år, der er blevet plads også til de lidt skæve børn i den 'neoårbyanske model', som lærerne kalder deres nye måde at drive skole på. Der er såvel åndeligt som fysisk blevet bedre plads. Muren mellem a- og b-klasse er bogstaveligt talt brudt ned - nogle steder er væggen helt væk, andre steder erstattet af en foldedør, eller der er brudt et stort hul i væggen og sat en dobbeltdør i. På den måde har hvert klassetrin med 30-35 elever over 90 kvadratmeter at boltre sig på.

'Vi valgte netop Årby Skole, fordi det er en lille skole med små klasser, og Aske kan bedst med små grupper. Så vi var noget skeptiske, da det pludselig blev til en kæmpe klasse. Men han havde aldrig kunnet klare sig bedre andre steder', siger Askes mor, Helle Nielsen.

'Undervisningen er meget individuel, og børnene er delt i små grupper og får lov at arbejde i deres eget tempo. Og i 1. klasse og her i starten af anden har de arbejdet meget med bogstaver, læsning og skrivning, i stedet for som dengang vi andre gik i skole, hvor man skulle omstille sig fra dansk til matematik efter 45 minutter. Det har været så givende for Aske!'

Pædagog i teamet

Aske har støttepædagog, men han har kunnet forblive i miljøet, han er accepteret af kammeraterne, og han klarer sig i øvrigt udmærket fagligt. Men han og de andre lidt 'skæve' børn har fordel af, at den faste pædagog og klassens tre lærere har møde hver eneste uge, hvor de blandt andet drøfter de enkelte børns problemer og styrker.

'De børn, der har nogle særlige behov, trives på en helt anden måde nu, i forhold til da jeg startede for seks år siden', siger lederen af fritidsordningen Solveig Hansen.

Fritidspædagog Marlene Nasgaard har været fast tilknyttet klassen siden børnehaveklassen, og det betød, at hun havde et tæt kendskab til børnene, da lærerteamet bestående af Bella Andersen, Dennis Christensen og Heidi Christensen (som har barselsorlov nu) overtog klassen i 1.

'Når man ser børnene hver dag i de mere frie aktiviteter, kan man vurdere, hvad det er, det barn er god til', siger Solveig Hansen, og lærer Bella Andersen bekræfter.

'Så kan man lave et værksted i undervisningen, hvor man tager udgangspunkt i det barns styrke'.

Både Bella Andersen og Dennis Christensen har omkring ti års anciennitet som lærere. De trives fantastisk godt med hinanden og med pædagog Marlene Nasgaard, men alligevel var det en overvindele at give slip på retten til at lukke døren bag sig, inden man gik i gang med sin undervisning, da de besluttede at slå klassetrinnet sammen og dele undervisningen op i værksteder. De var meget nervøse for, hvordan de skulle sikre det faglige niveau, når de lagde det over til børnene at beslutte, hvilket værksted de gerne ville arbejde i.

'Det er forskelligt, hvornår på dagen børnene er mest oplagte til at lære. Nogle lærer mest fra morgenstunden, andre tager bedre imod efter nogle timer', siger lærer Dennis Christensen.

'Men hvor vi troede, at et barn, der var helt udmattet, ville kravle ind i 'boghuset' i hjørnet af klasseværelset og kigge billedbøger, så vælger de faktisk tit at sætte sig ned og skrive og tegne og farvelægge deres egne bøger, som de selv hæfter sammen. Og vi har selvfølgelig også nogle børn, der trænger til at røre sig indimellem, og der er vi så heldige, at vi har rådighed over en gammel gymnastiksal, som næsten ikke bliver brugt til gymnastik mere. Der laver vi 'turboræs' - børnene føler, de bare får lov at drøne rundt, men vi lægger jo så nogle små udfordringer ind undervejs og måler måske lidt puls og regner på det. Men vi var da meget bange for, om fagligheden nu kom med, indtil vi tog en læsetest, hvor vores elever i hvert fald lå over landsgennemsnittet'.

Gode læsere

Skoleleder Benny Christiansen er stolt af sin 2. klasse: 'Ja, jeg ved godt, at man ikke kan bruge sådan én klasse statistisk, men vi har faktisk opnået de samme læseforbedringer som i Græsted-Gilleleje, selvom vi ikke har givet en eneste ekstra dansktime, men i stedet ekstra pædagogtimer'.

Onsdag er for 2. klasse 'Store Marlene-dag', fordi pædagog Marlene Nasgaard er med hele dagen. Om onsdagen står fritidspædagogerne for hvert sit værksted ligesom lærerne og børnehaveklasselederne. Nogle værksteder er mere praktisk håndværksmæssigt betonede end andre, fordi Årby Skole og Fritidsordning har besluttet at understøtte udviklingen af alle sider af et barns intelligens. Børnehaveklassen holder sig dog lidt for sig selv i de første måneder, for at børnene kan blive trygge ved hinanden og personalet, før de skal møde alle de andre, så foreløbig er de bare 'på besøg' i værkstederne.

Skoleleder Benny Christiansen lægger ikke skjul på, at han helst så slagsmålet mellem Danmarks Lærerforening og pædagogernes fagforbund BUPL pakket sammen, og at de to fagforeningers medlemmer kunne arbejde ved siden af hinanden i skolen:

'Det er da en underlig tanke, at man tager en pædagog og vupti-vupti gør vedkommende til børnehaveklasseleder, og så kan hun pludselig undervise! Pædagoger skal ikke undervise, pædagoger skal ind i skolen med det, som de er gode til. Det siger da sig selv, at når de to uddannelser er nogenlunde lige lange (pædagoguddannelsen er treårig og læreruddannelsen er fireårig. Redaktionen), og der i lærernes skal være tid til linjefag og faglighed, så bliver der tid til noget andet hos pædagogerne, for eksempel lidt mere udviklingspsykologi, mere leg, mere fritidspædagogik. Og det er det, pædagogerne skal i skolen!', siger Benny Christiansen.

Hans bud på, hvor Danmarks Lærerforening skal kæmpe kampen, er ved at slå på, at folkeskolelovens minimumstimetal, det er lærernes domæne. Det skal være lærernes ansvar at stå for alt det, der hører læseplanen til. Og hverken han eller lærer Dennis Christensen er bange for, at hvis man lukker pædagogerne ind i skolen, så står lærerne tilbage med alt det kedelige og superfaglige:

'Der sker det modsatte, pædagogen er med til at gøre op med lærernes vanetænkning, det bliver mange gange sjovere, undervisningen får flere facetter!'

De ni intelligenser

'Det handler om at tænke på barnet som barn og ikke på barnet som en del af en klasse. Det er jo idiotisk, at man har et '2.-klasse-pensum', og så har man nogle børn, der fagligt og modenhedsmæssigt er spredt over fire år', mener Dennis Christensen. Det er ham, der står bag navnet på Årby-måden at drive skole på, 'den neoårbyanske model'. Oprindelig var det for sjov, men nu er det blevet navnet på den måde at drive skole på, som Årbys pædagogiske råd med Benny Christiansen og Solveig Hansen i spidsen brænder for.

De tre klasselærere i den nuværende 2. klasse har særlig tilknytning til ni børn hver, og dermed mister børnene ikke fordelene ved det danske klasselærersystem. Men det var dem alle tre plus Marlene, der ved skolestarten i 1. tilbød at komme på besøg hos hver enkelt familie. Nogle få familier sagde nej tak og kom i stedet til en samtale på skolen, men Dennis Christensen føler, at det ene besøg gav et rigtig godt udgangspunkt for kontakten med børnene og deres familie fremover.

På længere sigt er det i henhold til den neoårbyanske model meningen, at alle børn skal tilhøre de bedste ti procent inden for mindst én af de såkaldte ni intelligenser (Howard Gardner, se Folkeskolen nummer 33). Men klasseteamet i 2. klasse er foreløbig begyndt at evaluere børnenes daglige arbejde i værkstederne på skemaer, hvor lærerne hurtigt giver et plus, et minus eller et nul i et skema for, hvordan barnets indsats socialt og fagligt har været i forhold til, hvad det plejer, og i forhold til, hvilket mål barnet har sat sig i samråd med læreren.

'Det gør vi for at give eleverne en ide om, hvad vi mener - efter efterårsferien er det så meningen, at eleverne selv skal føre skemaerne', fortæller Dennis Christensen.

Skemaerne føres blandt andet for at have en god baggrund for månedlige breve hjem til forældrene om det enkelte barns udvikling. Men Dennis Christensen mener ikke, at der er tale om, at børnene er til eksamen konstant.

'Nej, for det er jo hele tiden i forhold til barnet selv, vi sammenligner ikke med de andre elever', understreger han.

På længere sigt er det meningen, at grænserne mellem klassetrinnene i indskolingen og mellem skole og fritidsordning skal udviskes endnu mere. Men begrænset af overenskomsterne er det i dag kun i et antal temauger samt hver onsdag, at skellene er væk. Børnehaveklassen deles oftest i to hold, det ene kan så være i børnehaveklassens eget dobbeltlokale, det andet for eksempel i kafeen, som også er kafe for fritidsordningen om eftermiddagen, eller i det voksenfri rum på første sal med madrasser, puder, fodboldspil og andet eller i det store værksted 'den lilla appelsin' oppe under taget.

'Vi har ikke spor mere plads end andre skoler. Vi udnytter bare hele skolen. Det er vores princip, at alles nøgler kan bruges overalt, så der er ikke noget, der er lukket om eftermiddagen. Skolens mediatek og computerlokalet er faktisk fritidsordningens største værksted om vinteren', siger skoleleder Benny Christiansen.

Bliv sur på lederen

Bella Andersen, Dennis Christensen og Benny Christiansen ser også masser af praktiske fordele ved de sammenlagte klasser, det tværfaglige arbejde og de meget faste lærer-pædagogteam. For eksempel kan undervisningen altid gennemføres omtrent som planlagt, selvom den ene af lærerne er syg, for den anden kender jo planerne og kan instruere vikaren eller eventuelt gennemføre alene. Og 6. klassetrin har omtrent samme lærerteam som 2. - det gør det meget lettere for lærerne at rykke lidt rundt på lærerkræfterne, alt efter hvilke emner man arbejder med. Og stod det til Benny Christiansen, havde skolen også gerne et auditorium til den type undervisning, som kan gennemføres med én lærer til 60 børn.

'Det er skideskægt at lave skole, men det der med én lærer, én klasse, én time, det er jo skørt', synes Benny Christiansen. Og problemerne med at lærere og pædagoger skal finde tid til at forberede sig sammen, dem har de løst i Årby. Marlene Nasgaard kommer ind i 2. klasse hver dag og afløser lærerne. Hun bruger lige et kvarter på at fortælle børnene om dagens tilbud i fritidsordningen, og i det kvarter har lærerne pause. Bagefter er der teammøde for én af indskolingsklasserne, 2. klasse har møde om torsdagen, og det deltager Marlene i den første time, før hun går på arbejde i fritidsordningen, og lærerne gør den fælles forberedelse af undervisningen færdig. Solveig Hansen kan godt undvære en pædagog i en time først på eftermiddagen, og Benny Christiansen siger:

'Det er ærgerligt, at lærerne tit bliver sure på pædagogerne, fordi de skal vente på dem - de skulle tage at blive sure på deres skole- og fritidsordningsledere, for det er dem, der skal lave en planlægning, så det kan lade sig gøre!'kara + hela

Årby Skole

Årby Skole ligger i en landsby lige uden for Kalundborg by. Der er 0.-7. klasse, omkring 250 elever fordelt med 30-35 børn per årgang. Skolen har dispensation til ikke at klassedele i indskolingen. Der har været fritidsordning på skolen i ti år, hvor man gradvist har øget samarbejdet i den samordnede indskoling.

I år har skolen dispensation fra folkeskolelovens kvalifikationskrav, så pædagoger kan undervise, dispensation til at vente med klassedannelsen til 3. klasse og dispensation til en længere skoledag. Overenskomstmæssigt kan pædagoger indgå i undervisningen, når der er tale om samordnet indskoling, det vil sige, at der indgår børn fra både børnehaveklasse, 1. og 2. klasse, som det sker hver onsdag og i nogle emneuger om året på Årby Skole.

'Det er jo idiotisk, at man har et 2.-klasse-pensum', og så har man nogle børn, der fagligt og modenhedsmæssigt er spredt over fire år', mener Dennis Christensen

Det er da en underlig tanke, at man tager en pædagog og vupti-vupti gør vedkommende til børnehaveklasseleder, og så kan hun pludselig undervise!