Da Teddy Petersen fra Rønbjerg Skole havde været her og tale om 'Leg og Læring', var alle enige om, at det var dét, vi skulle. Så vi hoppede ud i det', fortæller skoleleder Bjarne Lauridsen, Stenderup Skole ved Grindsted.

(Teddy Petersen er nu på Gug Skole i Aalborg. Redaktionen)

'Der er blevet tid til fordybelse, og både lærere og pædagoger siger, at de har opdaget, at den anden faggruppe har nogle andre indfaldsvinkler til børnene, og at det fungerer godt'.

I skolens 1. klasse arbejder de 14 elever denne onsdag med at lave kastanjedyr og med at tælle kastanjer. For tiden arbejder de med bogstavet F og tallene fire og fem.

I otte lektioner hver uge arbejder pædagogen og læreren sammen. De har planlagt forløbet sammen, de arbejder sammen, undervisningen er tværfaglig, men det er primært læreren, der læser med børnene og taler med dem om bogstaver og tal.

'I skal tælle 50 kastanjer sammen i en bunke, og I skal tale sammen i jeres gruppe om, hvordan I bedst kan nå frem til 50', siger lærer Marianne Sørensen.

De fem børn tæller, nogle tæller til fem, andre til både ti og femten.

'Prøv at lave bunker med fem i hver', foreslår Marianne Sørensen.

Børnene er hurtige til at nå frem til fem gange fem er femogtyve. Og så skal de bare gøre det to gange.

'Nu skal I så bruge de 50 kastanjer til at lave fire lige store bunker, hvis det kan lade sig gøre', siger læreren.

Resten af klassen er i gang med kastanjepindsvin, -edderkopper, -hunde og -fantasidyr. Pædagog Bent Christensen hjælper børnene med at bygge et landskab med kastanjedyr op i en glasmontre med mos i bunden. Klassen skal udstille deres arbejde for resten af skolen i den montre, klasserne på skift låner til udstillinger.

Tid til fordybelse

'Jeg har klassen alene over middag. Dér prøver jeg at få noget af det faglige indhold med over, sådan at vi taler om nogle af de samme emner', siger pædagog Bent Christensen.

'Jeg synes, fordybelse er vigtig. Der skal være tid til undren, og det er der, når børnene er her fra klokken 8 til 14 hver dag. Samtidig er der jo børn, der lærer bedst ved at arbejde praktisk, ligesom nogle lærer hurtigt, mens andre er langsommere. Når tingene så hænger sammen, skulle vi gerne tilgodese alle'.

Bent Christensen har valgt at arbejde i skolen, fordi har ser en udfordring i det. Han har desuden tidligere haft nogle lærervikariater.

'Vi holder teammøde hver onsdag, hvor vi planlægger og taler om, hvordan vi kan følge bedst op på hinandens arbejde. Det går fint, fordi vores kemi passer godt sammen. I begyndelsen tog det da lidt tid at tale os til rette om faggrænser og andet. Men er der nogle problemer, taler vi om dem'.

'Som pædagog i skolen er du mere 'på' hele tiden, men det kan jeg godt lide. I skolefritidsordningen kan du bedre sidde med en kop kaffe og observere børnene', siger Bent Christensen.

Lærer Marianne Sørensen synes, at 'Leg og Læring' og tværfaglighed er en sjov måde at arbejde på i indskolingen.

'Det kræver meget forberedelse, men det giver en god hverdag, og det hele hænger sammen. Vi hænger os ikke i fagene, og for børnene er det ligegyldigt, om de har dansk eller matematik i en lektion'.

Før havde lærere og pædagoger nogle fordomme om hinanden, mener Marianne Sørensen, men nu kører det uden de store diskussioner.

'Pædagoger har sværere ved at ramme det faglige niveau hos børnene. Ofte skyder de over målet, og de er ikke vant til at forberede sig på samme måde, som lærere er. De er bedre til det spontane. Til gengæld er vi lærere meget faglige og synes, at alt skal hænge sammen. Vi har godt af at få pillet lidt af fagligheden af, og det sker i projektet her'.

Klassen har en dagbog, som lærere og pædagoger skriver i efter hvert modul, så man altid kan se, hvad klassen har lavet i et tidligere modul.

Justeringer undervejs

Fra ide til handling gik det hurtigt på skolen med at søge dispensation til seks daglige timer i indskolingen og samarbejde mellem lærere og pædagoger fra skolefritidsordningen.

'Vi sprang ind i det med en holdning om, at problemer måtte løses, når de opstod', fortæller skoleleder Bjarne Lauridsen.

'Det blev nødvendigt med nogle justeringer efterhånden. For eksempel havde vi for meget frikvarter, og DLF var også utilfreds med, at vi havde to pædagogmedhjælpere ansat i projektet. De er nu erstattet af uddannede pædagoger. Frikvartererne er blevet justeret. Tilbage er så, at Lærerforeningen kræver pædagogerne aflønnet på børnehaveklasseledervilkår og ekstra tid til forberedelse mellem lærere og deltagende pædagoger. Dét lever vi ikke op til. Pædagogerne afregnes tidsmæssigt efter regler for børnehaveklasseledere med, at én lektion svarer til 1,3 timer'.

De to pædagogmedhjælpere, der var med fra projektets begyndelse, var meget engagerede i arbejdet med 'Leg og Læring', og de har nu begge tilmeldt sig pædagoguddannelsen.

De forskellige team er sammensat af skolelederen. For at skabe en helhed i personalegruppen har man nedlagt de to tidligere personalerum og oprettet Folkestuen, hvor de ansatte mødes i deres pauser. Næste skridt bliver at etablere et forberedelsesrum i det hus, hvor børnehave, børnehaveklasse og skolefritidsordning holder til, så lærerne også kommer derover jævnligt.

Leder af skolefritidsordningen Karen Borg Kristensen siger, at projektet har færre problemer i år, end da det begyndte sidste år.

'Pædagogerne var drænet, når de havde været i skolen. Vi skulle vænne os til det, men vi har lært meget af det første år. Nogle var lidt skeptiske, da vi begyndte, men i dag vil de ikke vende tilbage til tiden før. Vi har fået meget mere struktur, vi arbejder med sproglig opmærksomhed, og vi har vores dagbog, hvor vi hver dag skriver lidt om det enkelte barn', siger Karen Borg Kristensen.

Skoleleder Bjarne Lauridsen mener, at det ville være smartere, hvis hele projektet kun havde ét budget.

'Pædagogerne i skolefritidsordningen føler, at de har deres pose penge, og skolen har det ligesådan. Når pædagogerne er alene i klassen, tager de typisk materialer med fra fritidsordningen'.

'Vi henter materialerne lidt her og lidt dér. Det ender nok med at gå op', mener Karen Borg Kristensen.

En lærer til fire klasser

Skoledagen er delt op i tre gange to moduler og så én times pause midt på dagen. Hvis børnene har behov for en lille pause i løbet af et modul, bliver de sendt ud i skolegården på 'en lufter'.

'Vi har ikke lagt op til, at der skal være en større faglighed, fordi vi har fået ekstra lektioner. Den ekstra tid går til både det kreative og det faglige', siger Bjarne Lauridsen.

Pædagoger og lærere er i alt sammen i klassen i otte timer hver uge. Pædagogen har så klassen alene i tre timer om ugen.

'Kommunen ville ikke forøge vores normering, så vi måtte tænke kreativt. Det betyder, at vi arrangerer fortælletime med én lærer til fire klasser - omkring 65 elever - på de yngste klassetrin, og de ældste elever har løbetræning en gang om ugen'.

Børnehaven besøger også skolen to timer om ugen, hvor de har sang, sanglege og bevægelse med musiklæreren og børnehaveklasselederen.

'Nogle forældre frygtede, at børnene ville være bombede efter seks timer på skolen. Det var de også i begyndelsen, men det holdt hurtigt op. Der skal være flydende overgange mellem leg og læring, og når det kører optimalt, er det svært at skelne mellem, hvornår det er leg, og hvornår det er læring', siger Bjarne Lauridsen.

Lige nu diskuterer lærere og pædagoger på Stenderup Skole, om det er en fordel eller en ulempe, at de efterhånden har fået placeret størstedelen af deres møder i den lange middagspause, som de for børnenes vedkommende synes er så god, fordi de virkelig kan få leget og holdt pause i lang sammenhængende tid. Og så fylder de voksne deres egen pause med møder. På den anden side er det rart, at alle har mulighed for at kunne mødes på et bestemt tidspunkt, og når møderne er overstået i middagspausen, kan de jo hurtigere tage hjem om eftermiddagen. Skoleleder Bjarne Lauridsen er også usikker på, om der er råd til de mange pauseminutter, når den nye arbejdstidsaftale træder i kraft.

Lærer Marianne Sørensen siger, at en times pause er godt for børnene - blandt andet er der færre konflikter mellem børnene - men at hun egentlig ville foretrække to pauser på en halv time hver.

'Vi vil åbenbart ikke holde pause, siden vi placerer alle vores møder dér. Det er stressende, synes jeg. Det giver et dårligt arbejdsmiljø for os. Jeg ville hellere holde lidt flere eftermiddagsmøder'.

En lang dag

Britta Eg er matematiklærer i 3. klasse, hvor Bente Christiansen er lærer i dansk, engelsk, idræt og kristendom. De mener, at der både er fordele og ulemper ved projektet. Fordelene er de sammenhængende dage uden mange skift, og ulempen er, at det er en lang dag for børnene.

'Jeg var meget optændt af ideen, men jeg havde forestillet mig flere timer med dobbeltbelægning, altså hvor der var en pædagog foruden læreren. Der er 23 elever i 3. klasse, så det kunne vi godt bruge'.

Bente Christiansen har desuden fire ugentlige timer i børnehaveklassen, fordi hun er kommende klasselærer. Børnehaveklasseleder Anka Hollænder har 22 timer i børnehaveklassen:

'Børnene kan faktisk hele alfabetet, når de begynder i 1. klasse. Det kan jeg godt lide. Men det er ikke sådan, at vi ikke leger. Vi har minimum én sammenhængende times leg hver dag, og så sørger vi altid for at være meget ude. Ligegyldigt hvordan vejret er. For eksempel har vi én hel udedag i børnehaveklassen hver uge'.

kara + hela