Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Den amerikanske præsident, Bill Clinton, har ingået et bredt budgetforlig med det republikanske flertal i Kongressen, så der kan ansættes 100.000 ekstra lærere i løbet af de kommende syv år i USA. Formålet er at reducere klassekvotienten - især på de yngste klassetrin.
Det er et uddannelsesinitiativ til 1,3 milliarder dollars (9,1 milliarder kroner).
Republikanerne skulle også have noget som led i kompromiset. De fik et løfte om, at skolerne får rådighed over 25 procent af de afsatte penge. De skal bruges til at uddanne og kvalitetsbedømme lærere.
Politiske iagttagere hæfter sig ved indholdet, men også ved, at planen betyder, at forbundsregeringens rolle i forbindelse med skoleuddannelsen udvides.
Alle præsidentkandidater - uanset partitilhørsforhold - har gjort uddannelse til et vigtigt punkt i deres kampagne forud for valget i november 2000.
Vicepræsident Al Gore ligger på linje med Clinton i spørgsmålet, men kræver ydermere kvalitetsvurdering af lærerne. Han støttes officielt af de to store landsdækkende lærerforeninger i USA.
