Omkring 86 kommuner ud over landet har ændret børnenes skolestart markant. Det kan være med længere skoledag, samarbejde mellem lærere og pædagoger, for eksempel under betegnelsen 'Leg og Læring', eller med skolestart på seksårsfødselsdagen. For nogle kommuners vedkommende er det foreløbig kun én skole, der har et projekt i gang, i andre kommuner er flere eller alle skoler inddraget.

Det viser en rundspørge til alle landets kommuner, som Folkeskolen har gennemført. Den viser også, at langt flere kommuner vil følge efter i løbet af de to kommende skoleår. I alt har 232 kommuner svaret på henvendelsen. 56 af dem har konkrete planer om at begynde i august 2000. Nogle af dem har helt faste planer og en politisk vedtagelse om at begynde i august næste år. Dertil kommer 64 kommuner, hvor man også er stærkt optaget af de mange modeller for en ændret skolestart og F2000's fokuspunkt om indskoling. Nogle af dem melder, at der er konkrete planer for år 2001, andre har endnu ikke fastsat en dato og har heller ikke fundet ud af, hvilken model de vil vælge for deres nye skolestart. Mange har lagt afgørelsen ud til de enkelte skolebestyrelser.

Kun i 26 af de kommuner, der har svaret på henvendelsen, har man intet markant nyt i gang, når det drejer sig om skolestarten. I nogle af de 26 kommuner har der tidligere været en debat om skolestarten, men derefter har politikerne besluttet, at der ikke skulle sættes noget i værk. Det kan for eksempel være blevet droppet af økonomiske grunde. Og i andre af de 26 kommuner har man slet ikke diskuteret en ny form for skolestart.

Længere skoledag et hit

Undervisningsministeriet har givet dispensation for folkeskoleloven på skolestartsområdet til i alt 149 skoler fordelt på 74 kommuner. Især er udvidelse af skoledagen og samarbejde mellem lærere og pædagoger de store hit i kommunerne. I alt er der 76 skoler i landet, der har søgt begge disse dispensationer. Tallene er opgjort i september i år.

'Mange har søgt om dispensation til en skoleuge på 30 timer i indskolingen. Nogle ønsker en Rønbjerg-model med en lang pause midt på dagen, hvor pædagogerne tager over og laver mere fri leg, andre ønsker en større fleksibilitet, så børnene veksler mellem en skoledag på fire timer og en på seks timer, sådan at skolefritidsordningen også får mulighed for at kunne sammensætte et lødigt tilbud til børnene med nogle sammenhængende timer', siger Helle Beknes, pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet.

Hun understreger, at der er meget forskellighed i de forsøg, som skolerne kører. Men tendenserne går i retning af længere skoledag og samarbejde mellem lærere og pædagoger.

'Der er også forskellige dagsordener i kommunerne. Nogle begrunder et forsøg med skolestarten i, at børnene, lærerne og pædagogerne får mere ro og bedre tid til fordybelse, og andre med, at det bedst kan betale sig for kommunen'.

'Det er da klart, at det er en anden måde at udnytte ressourcerne på ude i kommunerne. Og lokalpolitikerne mener, at det er billigere at undervise børnene end at få dem passet. Men hvis det alt i alt giver et bedre tilbud til børnene, så er det da i orden', mener Helle Beknes.

Brud med dansk tradition

Mange af de skoler, der søger dispensation, er inspireret af Rønbjergskolen i Skive eller Skalmejeskolen ved Herning. Derudover er der tale om inspiration primært fra Sverige og New Zealand. Sidstnævnte har blandt andet inspireret til rullende skolestart, som fem skoler i fire kommuner har fået dispensation til. Men her forlanger ministeriet, at forældre også kan vælge almindelig august-skolestart. I det hele taget lægger ministeriet vægt på, at skolebestyrelser og forældre er blevet hørt og er positivt indstillet over for de forsøg, som kommunerne søger dispensation til.

Et par dispensationsansøgninger mere til rullende skolestart ligger og venter i ministeriet til næste år.

'Forsøgene med rullende skolestart skal jo også evalueres. Hvis det viser sig at være godt for børnene, så vil vi se nærmere på det. Men det er et brud på dansk skoletradition', siger Helle Beknes.

Ni skoler i landet har dispensation til at udskyde klassedannelsen. Børnene arbejder i vekslende hold- og gruppedannelser, indtil klassedannelsen finder sted i 2. eller 3. klasse.

'I ministeriet taler vi ikke om 'Leg og Læring'-modeller. Vi taler om, at der er opstillet nogle muligheder til forsøg på skolestartsområdet. For der er jo udelukkende tale om forsøgsordninger. Vi giver dispensationer fra to uger og op til maksimalt ét år. Forsøgene skal evalueres på et tidspunkt, og så må vi se, om nogle dele af forsøgene eventuelt skal trækkes ind i loven som muligheder. Men det er ikke besluttet endnu', siger Helle Beknes og understreger, at der også sker masser af udvikling på området, som ikke kræver dispensation fra loven.