Efter små to timers debat blev et forslag fra Århus til kongresvedtagelse om kvalitet og skoleudvikling nedstemt med et ganske stort flertal. I stedet blev hovedstyrelsesflertallets alternative forslag vedtaget.

Jette Jensen, formand for Århus Lærerforening, ville have kongressen til at 'pålægge hovedstyrelsen at igangsætte en medlemsdebat om kvalitetsudvikling og evaluering af folkeskolens virksomhed'. Senere rettede hun dog formuleringen til ' medlemsdebatten'.

I hovedstyrelsens forslag hed det, at hovedstyrelsen pålægges at 'systematisere og intensivere medlemsdebatten' om kvalitetsudvikling.

Men det var egentlig ikke dér, vandene skiltes. Det var snarere i forslagenes sidste sætninger. Århus afgrænser sig således:

'Kvalitet kan ikke defineres én gang for alle, og derfor kan undervisningens kvalitet ikke udtrykkes i standarder og dermed gøres til genstand for kontrol', står der i forslaget.

For formanden for pædagogisk udvalg, Jørgen Stampe, er det imidlertid en selvfølge, at Lærerforeningen afviser kontrol. Han og flertallet i hovedstyrelsen tager skridtet videre, fordi man er interesseret i en åben dialog med omverdenen.

Men 'en grundlæggende forudsætning er, at lærerne kan have tillid til, at resultaterne af evalueringsprojekterne bruges til deres formål: skoleudvikling', står der i hovedstyrelsens forslag.

Tvivl om skolen

Jette Jensen begrundede sit forslag med, at medlemmerne af og til har svært ved at skelne mellem deres fagforening og arbejdsgiverne i spørgsmålet om kvalitetsudvikling.

- Lærerne er ikke med, mente hun.

- Lærerne vil gerne skoleudvikle, men de kræver tid og rum, tilføjede Jette Jensen. Hun foreslog derfor, at DLF tager initiativ til og er tovholder for en kvalitetsdebat i foreningen med udgangspunkt i medlemmerne.

Jørgen Stampe var enig med Jette Jensen i, at den brede debat blandt medlemmer om kvalitetsudviking ikke er kommet rigtig i gang endnu og kunne kun tilslutte sig, at det nu skete.

Men han anførte, at kvalitetsspørgsmålet faktisk allerede var oppe at vende på kongressen i 1993, og at der er løbet meget vand i sandet siden.

Eksempelvis står det nu direkte i folkeskoleloven, at den enkelte skole har ansvaret for undervisningens kvalitet. Samtidig har læseundersøgelser sået tvivl om, om man i Danmark har 'verdens bedste skole'.

Og nu er såvel Kommunernes Landsforening som Undervisningsmisteriet gået i gang med udvikling af evalueringsredskaber.

Derfor har DLF for nylig udarbejdet oplæg, påpegede Jørgen Stampe, der kan indgå i foreningens debat om kvalitetsudviklng og evaluering, og som samtidig kan tjene som en melding til vores omverden om, at vi gerne vil i dialog.

- Ja, lærerne vil dialog. Ja, lærerne synes stadig, skoleevaluering er en god ide. Ja, lærerne synes, det lyder fornuftigt, at Undervisningsministeriet udvikler metoder, der betyder, at ministeren kan holde øje med, om kommunerne lever op til folkeskolelovens krav.

- Vi synes, en åben dialog skal handle om det, man vil, og ikke om det, man ikke vil, begrundede Jørgen Stampe hovedstyrelsens forslag.

Forandring fryder

Det var dér, fronterne i debatten stod. Karl Heinz Mortag, Århus, argumenterede således for Århus-forslaget med, at lærerne i forvejen de senere år havde fået trukket nok ned over ørerne - styrelsesregler, arbejdstidsregler, skolelov.

Projektet med kvalitetsudvikling og skoleevaluering skulle derfor gå langsomt, lærerne skulle være omdrejningspunktet, ellers ville de ikke føle ejerskab, og det hele ville blive en fiasko, mente Karl Heinz Mortag.

Jan Trojaborg fra hovedstyrelsen sagde, at forandring ikke er noget, man kan få nok af, forandring er noget, der sker uanset hvad. Det, det drejer sig om, er at præge udviklingen.

- Derfor skal DLF ind i debatten om kvalitetsudvikling, gøre den åben og ikke lukket, sådan som Jette Jensen tilsyneladende vil, sagde Jan Trojaborg.

Og sådan blev det. Århus-forslaget blev forkastet og hovedstyrelsens vedtaget.

Astrid Schjødt Pedersen, hovedstyrelsen, fik stemt sit resolutionsforslag ned af en forsamling, der følte sig dækket ind af kongresvedtagelsen.

Kongresvedtagelse

Danmarks Lærerforenings kongres pålægger hovedstyrelsen at systematisere og intensivere medlemsdebatten om skoleevaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolens virksomhed.

Udgangspunktet er lærernes vilje til at påtage sig medansvar for udviklingen af den fælles folkeskole - med lokalt præg - i dialog og samarbejde med folkeskolens øvrige parter.

Formålet med kvalitetsudvikling er at virkeliggøre folkeskolelovens intentioner om at give eleverne mulighed for at udvikle sig alsidigt og personligt. Alle eleverne skal derfor både tilegne sig faglige kompetencer og færdigheder og udvikle sig til hele mennesker, der har lyst til at lære - resten af livet.

Kvalitetsudvikling handler også om vilkårene for den pædagogiske udvikling. Der skal være sammenhæng mellem mål og resurser.

Hoveddrivkraften i al udvikling af skolen er de impliceredes engagement. Lærerne er omdrejningspunktet. En grundlæggende forudsætning er, at lærerne kan have tillid til, at resultaterne af evalueringsprojekterne bruges til deres formål: skoleudvikling.