Slagsmålet om holdningerne til decentral løn blev flyttet et godt stykke ud i fremtiden på kongressen. Det lykkedes hovedstyrelsen efter en ophedet debat at få vedtaget et kompromisforslag, som betyder, at Anni Herfort får manøvremuligheder under forhandlingerne over den kommende overenskomst.

Med 270 stemmer for, otte imod og fire blanke bakkede kongressen op om en kongresvedtagelse fra hovedstyrelsen, som supplerede kravet om afskaffelse af den decentrale løn med en liste over forhandlingsmuligheder.

- Vi er gået styrket ud af denne kongres, fordi vi nu kan gå videre med nogle krav, som vi er enige om, sagde Anni Herfort.

Men det kostede en hård debat at nå så langt. Og selv om stridsøksen er begravet, kan de to fløje sagtens huske, hvor den ligger.

Flere delegerede tog under debatten forbehold for, hvordan de vil sætte krydset ved en urafstemning, når der engang foreligger et resultat af forhandlingerne. Og hovedstyrelsen måtte undervejs sige ja til en resolution fra skeptikerne med en ordlyd, som var strammere end de formuleringer, som hovedstyrelsen havde foreslået.

Ikke strejke for mindre løn

Alle talerne under den fire timer lange debat indeholdt ordene: Vi går ikke ind for decentral løn. Først på de næste sætninger opstod uenighederne.

De fleste på talerstolen mente ikke, at man skal strejke for at få afskaffet den decentrale løn.

- Vi kan ikke holde til, at vi skal ud i en strejke, fordi vi ikke vil have en del af lønnen. Vi har fuld tillid til, at forhandlerne er klar over, hvordan vi ser på den decentrale løn. Men selv om vi er imod, siger medlemmerne også klart, at de ikke vil strejke på det. Så kontant lød ordene fra Gregers Winther Borup, Vesthimmerlands Lærerkreds, under den voldsomme debat.

Men den type meldinger kom først et stykke ind i debatten. I første omgang gik den ene efter den anden på talerstolen og afviste at støtte hovedstyrelsens kompromisforslag.

Hovedstyrelsens forslag lød, at kravet skulle være at afskaffe den decentrale løn. Men samtidig skulle kongressen vedtage, at man godt kan acceptere et forhandlingsresultat, som blot indeholder skridt i den rigtige retning.

Det kan ifølge hovedstyrelsens forslag være: 'at eventuelle midler til decentral løn begrænses, at foreningen får sin forholdsmæssige andel af lønsummen, for eksempel ved at midlerne overføres til puljen til de specielle krav, og at anvendelsen alene bygger på kollektive principper. Aftaleretten skal bevares.'

Det kompromis kunne en del af de delegerede ikke lide.

Dobbelte signaler

- For os er det ikke nok at tale om skridt i den rigtige retning. Vi skal også sikre, at vi får vores del af pengene, og at de ikke kan deles ud til andre. Derudover skal vi ikke komme med en række forslag, som giver dobbelte signaler om, hvad det er, vi vil. Jeg er også forundret over, at Anni Herfort siger til en avis, at hun ikke vil sende medlemmerne i konflikt for at få afskaffet den decentrale løn. Jeg håber, at hun er fejlciteret, sagde Jette Andersen, Middelfart, som stillede et ændringsforslag til hovedstyrelsens kompromis.

Men Anni Herfort forsikrede straks fra talerstolen tilhørerne om, at hun ikke var fejlciteret. Medlemmerne ønsker helt klart ikke at konflikte på at få afskaffet den decentrale løn. Det viser meldingerne fra medlemsmøderne og medlemsundersøgelsen, forklarede formanden.

Lotte Lange, hovedstyrelsen, understregede, at hovedstyrelsens forslag er et kompromis. Først den kommende periode vil vise, hvor langt de forskellige grupper kan blive enige. Hun forstod heller ikke meldingerne om, at medlemmerne ikke vil strejke for at få den decentrale løn afskaffet. I Greve er medlemmerne helt klart parat til at strejke, sagde hun.

Brugt bil

Bent Poulsen, Sønderborg, høstede stor latter på endnu et kritisk indlæg:

- Der er for mange flugtveje i forslaget. For når hele hytten brænder, er et skridt i den rigtige retning ikke nok. For mig at se svarer det til, at jeg vil sælge min gamle bil og starter med at sige, at den skal koste 30.000 kroner. Samtidig siger jeg dog til køberen: Du kan også få den for det halve.

Anders Bondo Christensen, hovedstyrelsen, som er en af de kraftigste modstandere af decentral løn, støttede dog hovedstyrelsens kompromis:

- For mig at se siger det klart, at det er ikke nok, at den decentrale løn blot fortsætter på samme måde, som den eksisterer nu. Der skal være tale om skridt i den rigtige retning, sagde Anders Bondo Christensen. Han fremhævede, at Kommunernes Landsforening skriver i et debatoplæg, at et grundlag for et nyt lønsystem er, at medarbejderne accepterer det. Derfor tror han, at det kan lade sig gøre at få den decentrale løn afskaffet.

Så kom tilhængerne af hovedstyrelsens forslag på talerstolen. En række jyske og fynske kredse fremhævede, at deres medlemmer ikke er parate til at strejke for at få afskaffet den decentrale løn.

- If you can't beat them, join them, sagde Flemming Mortensen, Nordfyns Lærerkreds. Der er ingen hos os, som ønsker decentral løn. Men hvis den kommer, så lad os samle pengene op.

- Danmarks Lærerforening må ikke forlade forhandlingsbordet og stå ude på sidelinien. De skal være med og præge resultatet, sagde Kim Kristian Overbye, Silkeborg.

Formanden for fagligt udvalg, Stig Andersen, kæmpede en sej kamp for at få alle til at bakke op om kompromiset fra hovedstyrelsen:

- Den debat, som har været på medlemsmøder forud for kongressen, har tydeligt vist to ting: For det første: 99 procent af medlemmerne ønsker ikke decentral løn. Og for det andet: De er ikke parate til at strejke for at få den afskaffet, sagde han. Han understregede dog også, at der skal strejkes, hvis nogen skulle finde på at pille ved aftaleretten. Det vil sige fagforeningernes ret til at sige nej til forslag fra arbejdsgiverne.

Stig Andersen opfordrede kraftigt Jette Andersen til at trække sit forslag om, at det var et ultimativt krav, at de decentrale lønkroner i fremtiden skal være opdelt på organisationer på forhånd.

Derefter trak Jette Andersen sit forslag med henvisning til forsikringerne fra talerstolen om, at der ikke kun ville blive tale om kosmetiske ændringer på aftalen om decentral løn.

Dermed slap kongressen for en afstemning, hvor stemmetallene kunne vise en splittelse, og hvor kompromiset fra hovedstyrelsen kunne blive sat på en hård prøve.

Resolution

Danmarks Lærerforenings kongres, forsamlet til møde i Kolding den 3.-4. oktober 1996, udtaler følgende:

Lønformerne på lærerområdet skal tage udgangspunkt i kulturen i folkeskolen og arbejdets struktur.

En decentralisering af lønnen er ikke et anvendeligt redskab til at skabe en bedre undervisning eller til at øge effektiviteten.

Arbejdsgiverne giver udtryk for, at det er helt afgørende, at et lønsystem er accepteret af medarbejderne.

Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse har bekræftet, at der blandt lærerne hersker en entydig og massiv modstand mod decentral løn.

Lærerne oplever, at decentralisering af lønnen har en negativ effekt på arbejdsklimaet og arbejdstilfredsheden.

Kosmetiske ændringer vedrørende decentral løn er ikke nok for lærerne.

Vi kræver, at den decentrale løn afskaffes for lærerne, og at den del af lønsummen udmøntes på en anden måde på lærerområdet.

Kongresvedtagelse

Danmarks Lærerforenings kongres, forsamlet til møde i Kolding den 3.-4. oktober 1996, udtaler:

Foreningen skal under aftaleforhandlingerne arbejde for, at den decentrale løn afskaffes for lærerne.

Skridt i denne retning kan være, at eventuelle midler til decentral løn begrænses, at foreningen får sin forholdsmæssige andel af lønsummen, for eksempel ved at midlerne overføres til puljen til de specielle krav, og at anvendelsen alene bygger på kollektive principper. Aftaleretten skal bevares.