Hals Skole år 2001: Skolegården er overdækket med glastag og udstyret med en skydedør, så rummet kan gøres større og mindre. Der er springvand og rulleskøjtebane. Gymnastiksalen er et stort ovalt hus, og alle klasseværelserne er store, nogle er runde, andre har finurlige kroge. Alle steder står ovale skoleborde med skuffer, og der er gode stole at sidde på. På loftet i skolens gamle del bruges det store rum med bjælkerne som teatersal, mens de mindre rum er elevernes hyggerum. Stærke farver pryder alle skolens vægge, og hele skolen er ren og indbydende. Skolen bruges af alle i lokalsamfundet.

Sådan er én af visionerne. Om virkeligheden bliver ligeså afhænger som sædvanligt af økonomien.

Hals Skole har lige haft emneuge, hvor 5. og 6. klasserne byggede modeller af hele skolen. Alle elever har besvaret spørgeskemaer om, hvordan Hals Skole skal se ud i fremtiden. Lærerne har en studiekreds om samme emne, og en projektgruppe arbejder med en plan for, hvordan skolen skal indrettes i fremtiden. En konsulent udefra er sat på sagen til at koordinere og komme med ideer.

Opgaven går ud på at få Hals Skole til at passe til folkeskoleloven. Økonomien kommer ind senere. Indtil nu er der bevilget 100.000 kroner til projektets ideplan.

Kommunens intention er at bruge projektet, når det ligger klart, men der udstedes ingen garantier for det, siger skolechefen. Håbet er, at projektet fremstår med forskellige etaper, så det er muligt at udføre forbedringer løbende over nogle år. Der er ikke tradition for at låne penge til den slags i Hals, så derfor vil en etapeplan være velkommen.

Det ligger fast, at Hals Skole trænger til en kærlig hånd. Den er ikke blevet renoveret gennem nogle år, og bygningstilstandsrapporten viser, at der er mange problemer og mangler, men da det er dyrt at renovere, ønsker man et seriøst forarbejde, så de mange penge ikke bliver brugt forkert.

Andre farver frisker op

Der mangler en legeplads. Stærke farver på væggene. Elevator til første sal. Spillemaskiner i alle klasseværelser. Swimmingpool i gården. Et nyt lokale til billedkunst. Håndarbejdslokalet er et af de bedste, og det bruges næsten aldrig. Toiletterne er ulækre. Plakater på væggene. Der skal være sofaer. Og så skal der ikke være hul i lofterne.

Eleverne har alle en mening om skolen, og de har mange forslag til forbedringer, fremgår det af de skemaer, de har udfyldt. Som en skriver: 'rettere sagt, så skal det hele laves om'.

Der er hvide vægge i alle lokaler. De kunne være grønne, gule, blå eller røde i stedet. Man bliver sløv af at glo ind i en hvid væg dag ud og dag ind, mener eleverne.

I løbet af emneugen har 5. og 6. klasserne bygget huse, biler og borde i store træstykker, som kan sættes sammen på hundredevis af måder, og de har bygget med mini-mursten, mini-tegl og mørtel, som arkitekt Tommy von Pein har haft med. Han står for arkitektgruppen i emneugen. De bygger en model af hele skolen i pap og træ samt af enkelte klasseværelser. Et muret springvand og nogle små huse i mini-mursten bliver det også til. Faktisk har gruppen så travlt med at nå det hele inden fredag, at flere elever bliver på skolen hele eftermiddagen.

Ugen begyndte med en skærpelse af sanserne. Hvad ser vi egentlig, når vi hver dag går det samme sted? Kan nogen huske, hvilken farve bænkene i skolegården har? Pædagogisk konsulent Henrik Vilsbøll fortalte og satte børnene i gang med forskellige øvelser til sanse-skærpelse.

Hele emneugen sluttede med udstilling af de mange modeller af elevernes bud på fremtidens skole, et teaterstykke og en avis om ugens arbejde. Så nu er resten op til politikerne i Hals Kommune.

Møbeldesigner in spe

I begyndelsen af emneugen viser det sig, at 6.b har en møbeldesigner siddende i klassen. Denis Johansen blevet inspireret af dagens arbejde med at måle skolen op og med at tænke over, hvad der skal laves om. Hjemme har han tegnet et nyt skolebord med skuffer, og dagen efter er han i gang med at bygge en model af bordet.

- Det skal ikke være så firkantet, som skolebordene her er, og så skal skufferne være farvede. Vores lærer har også sagt, at det hele ikke behøver at være så firkantet, siger Denis Johansen.

Ideen med runde former er absolut slået igennem på Hals Skole. Der tegnes, bygges og formes rundt i sløjdlokalet.

- Man skal tænke sig godt om, inden man kommer med nogle forslag, siger projektets konsulent Henrik Vilsbøll.

- Jeg har holdt pædagogisk dag for lærerne og er kommet med ideoplæg til både skolebestyrelsen og eleverne, og alle bliver meget præget af de forslag, de hører, og de lysbilleder, de ser.

- Jeg forestillede mig, at mine oplæg var en ide-rampe, som der kunne arbejdes videre fra, men det er svært at få ideer til skolebyggeri, fordi det er et utroligt konservativt område. Der er ikke sket noget i hundrede år på området, og forældre og lærere tager udgangspunkt i deres egen skole og deres egne oplevelser. Derfor er det utroligt svært og meget spændende, siger Henrik Vilsbøll.

- Man skal ikke tro, at børnene er enormt kreative og iderige. Mange forslag rækker ikke længere end til andre farver på væggene og rene toiletter. Men det er jo, fordi de tager udgangspunkt i dét, de kender.

- Derfor er det også vigtigt, at de møder en rigtig arkitekt i denne uge. De lærer noget om målestok og om at se på arkitekttegninger, og de lærer det fra bunden. Emneuger bliver ofte overfladiske, fordi lærerne ikke selv kender tingene til bunds. Sådan et arbejde må ikke miste fagligheden, siger Henrik Vilsbøll.

Han har netop fortalt en elev om en skole, han kender, hvor gangarealerne er inddraget i lokalerne og er blevet udstyret med kogeplader, hvor der kan laves mad eller små forsøg. Elevens reaktion var, at han da ikke måtte være rigtig klog. Kogeplader! Det er jo en skole, det her, lød kommentaren.

Ubenyttede lokaler

Inden Henrik Vilsbøll går i gang med projektet, beder han skolelederen om en opgørelse over, hvor meget de enkelte lokaler benyttes i løbet af en uge. Det giver ofte stof til eftertanke på skolen, når det viser sig, at skolens bedste lokale næsten ikke benyttes, eller at flere faglokaler kun bruges få timer ugentligt.

En grundig rundvisning på skolen kan også give overraskelser. I den gamle del af Hals Skole, som er fra 1901, fører en snoet trappe op til et stort uudnyttet loftsrum med små 'karlekamre' i begge ender. Et loft, som flere af lærerne og endda mange elever tilsyneladende ikke kender til. Og der er ikke engang lås på døren. Sådan et lokale rummer måske muligheder for fremtidens skole. I dag bruges kun to små rum til opbevaring af gamle, ødelagte lamper og for længst udgåede bøger.

Efter emneugen skal projektgruppen bag Hals Skole år 2001 på arbejde igen. Gruppen består af konsulenten, skolechefen, skolelederen, lærere og repræsentanter fra skolebestyrelsen. Ideerne skal prioriteres, pudses af og stilles op, så politikerne kan arbejde videre med dem i etaper.

Jeg vil gerne have klasseværelserne sådan lidt runde i det. De er så firkantede og kedelige. Det kommer til at se anderledes ud, hvis de er lidt runde.

Jeg bygger en rund skolehal til gymnastik. Jeg tror ikke, at det bliver nemmere at spille fodbold i en rund hal, men jeg tror, at det bliver hyggeligere.

Runde former er populære hos børnene. Det er fordi rundt er anderledes og giver mere varierede udtryk. Man kan også spørge, hvorfor alting skal være så ens. Hvorfor er der ikke nogle vinduer i et rum, der er høje, mens andre er lave? Og hvorfor er der ikke høje og lave rum? Det kan være godt at gå ind i en lille hule, hvis man skal tænke.