Fra MS til DLF

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 1. oktober begyndte journalist Anne Weimar i DLF's sekretariats informationsafdeling, hvor hun blandt andet skal beskæftige sig med kontakt til pressen.

Anne Weimar er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1989 og har desuden diplomuddannelse i informationsjournalistik, kommunikation og Public Relations. De sidste to et halvt år har hun arbejdet på et projekt i Nepal for Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun var programrådgiver i et julekalenderprojekt og ansvarlig for de nationale og internationale pressekontakter.

I DLF afløser hun Chatrine Hasse, som ud over journalistuddannelsen har en antropolog-uddannelse, som nu skal bruges i et større forskningsprojekt.