Debat

SYL igen
Til fulde forstår jeg de unge og yngre læreres frustrationer over den måde, deres (vores) fagforening synes at tackle arbejds- og lønvilkår på. Vi var en del, som i slutningen af 60'erne havde det på nøjagtig samme måde. Vi gik sammen og stiftede SYL (Sammenslutningen af Yngre Lærere). Gak dog hen og gør ligeså! Brok nytter ingenting. Handling virker. Vi var fra begyndelsen ikke populære hverken hos hovedstyrelsen eller i fagbladet, men respekten kom!
Måske skal de gamle SYL'er tænke på at stifte SYP, når man betænker, hvordan pensionsforholdene udvikler sig!
Kjeld Johansen
Gudhjem