Debat

Patent på det rigtige menneske

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks lærere skal have ny åndelig vejleder. En foreningsfunktionær til retledning af 60.000 lærere skal tage beslutning om, hvor vi skal hen. Målet hedder en 'menneskeskole'. Udtrykket er opfundet for at fortælle omverdenen, at DLF har patent på udvikling af det rigtige menneske. Eller i hvert fald arbejder på at fremme det menneskeligt værdifulde i hver enkel elev og meget mere i et katalog, der beskriver professionsidealer. Foreningen har et menneskesyn, som også bærer folkeskoleloven, men hvis menneskesynet vinkles på bekostning af den faglige indlæring, så er det nok meget sagt, at der er taget hånd om hvert menneskes personlige udvikling. Det har man meget bredt i det politiske liv indset, men talsmænd for DLF har svært ved at forholde sig til de strømninger, fordi det betyder, at lærere i fremtiden må indstille sig på, at vejleder- og servicemedarbejdertiden er forbi.

Elevernes tagselvbordsmentalitet, hvor læreren støtter den opfattelse, at det ene valg er lige så godt som det andet, skal afløses af rådgivning, der også bygger på lærerens autoritet. Formand for pædagogisk udvalg Jørgen Stampe, med et stort ansvar for opbygningen af skolens socialiseringsprojekt og ivrig talsmand for 'ansvar for egen læring'-bølgen, siger dog tøvende til Weekendavisen, at samfundet muligvis har brug for vidensautoritet og mere arbejdsdisciplin i folkeskolen.

I Socialdemokratiet tøver uddannelsesordfører Frank Jensen ikke med at fastslå over for Jyllands-Posten, at 'fokuseringen på det sociale er sket på bekostningen af det faglige'. At folkeskolen ikke godt nok 'kompenserer for elevernes forskellige sociale arv'. Diskussionen føres ikke i DLF, den ny kandidat til formandsposten udarbejder oplæg for at blive valgt til formand, men lægger ikke op til diskussionen. Hvis foreningen under ny ledelse skal have indflydelse på uddannelsespolitikken, nytter det ikke noget altid at lade 'de andre' i månedsvis føre en diskussion for at komme halsende, når det er for sent. Grunden til det sene aftræk ligger i den kendsgerning, at funktionærerne i foreningen tænker på apparatets opretholdelse, administrerer, hvad andre har tænkt. Også en nødvendighed, men så meget mere nødvendigt er det med en politisk tænkende ny formand.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Torben Thomsen

Aars