Jeg har verdens bedste job. Og jo, jeg synes, at børn skal lære noget i skolen, selvtillid er ikke nok. Og nej, det er ikke alle, der skal stemme på mig. Sådan lyder et par karakteristiske udsagn fra den mand, som indtil videre er eneste kandidat til posten som formand for DLF.

I begyndelsen af oktober er der kongres i DLF. Her træder Anni Herfort tilbage, sådan som hun bebudede allerede i forsommeren. Derfor skal der vælges en ny formand. Eneste kandidat er kredsformand i Sønderborg og Omegns Lærerkreds, Anders Bondo Christensen, som har været indædt modkandidat til Anni Herfort og stillede op imod hende ved det seneste formandsvalg.

Formelt kan andre stille op, lige indtil valget går i gang på kongressen, men i praksis vil det være svært at nå at samle opbakning. Derfor regner de fleste med, at formanden for DLF efter kongressens slutning 4. oktober hedder Anders Bondo Christensen.

Folkeskolen har inviteret ham ind på redaktionen til et interview midt imellem morgenen hos familien i Sønderborg og et møde i Nordsjælland om eftermiddagen. Ordene falder uden tøven. Anders Bondo har finslebet sine meninger gennem mange år som kredsformand og leder af en mindretalsfløj i hovedstyrelsen i DLF.

Skal alle stemme på dig, når der nu ikke er en modkandidat?

'Jeg har sagt rundt omkring på medlemsmøder, at der er nogen, som ikke skal stemme på mig. Det er de lærere, som synes, at vi skal droppe alt det pædagogiske pjat og være en rigtig fagforening og sørge for gode løn- og arbejdsvilkår. Det er en total misforståelse. Hvis ikke vi selv ranker ryggen og sætter ord på, hvilken vigtig opgave vi udfører i folkeskolen, hvorfor skulle andre så finde på at give os gode forhold at gøre det under. Lars-Henrik Schmidt sagde engang, at lærerne selv er skyld i deres prestigemæssige deroute. Og jeg giver ham ret langt hen ad vejen. Fordi vi alt for ensidigt satsede på, at F-tiden skulle ændres fra 1=1 til 1,1 - for at sige det lidt overdrevet. Hvis vi i stedet gik ud og sagde, at i folkeskolen gør vi den næste generation til livsduelige mennesker, så kunne det være, at der var forståelse for, at vi skal have gode arbejdsforhold. Men vi skal ikke gøre det kun for at få bedre forhold. Den danske folkeskole er en af de vigtigste institutioner i det danske samfund. Vi skal være stolte over at arbejde der'.

Anders Bondo læner sig ivrigt frem i stolen. Det er hans vigtigste budskab. Det, han har længtes efter at få lov til at sætte fuld turbo på, i de år han har siddet i hovedstyrelsen og set på formandsstolen for enden af bordet. Han tilføjer, at han her måske ikke er så uenig med den afgående formand. Men han synes ikke, at det er lykkedes for Anni Herfort at vende foreningen og sætte det lange, pædagogiske ben foran. Han ærgrer sig over, at DLF ikke har været med til at diskutere den nye folkeskolelov, og at kommunerne er løbet med dagsordenen.

Hvordan kunne DLF selv sætte en dagsorden?

'Det er vigtigere end nogensinde, at vi melder ud på det pædagogiske område. Blandt andet fordi der er så mange andre, der gør sig kloge på folkeskolen. Vi skal selv kigge i krystalkuglen og se, hvad der kommer til at ske. Så skal vi frem på banen med udspil i stedet for at reagere på, hvad andre finder på.

Ledelsen skal være bærer af de visioner og holdninger, som DLF står for. Vi skal vise, at vi har troen på os selv og er parate til at tage føringen både centralt og lokalt. Medlemmerne af hovedstyrelsen skal også komme med indspark på de områder, hvor de hver især er eksperter. Vi skal ikke være bange for at komme med vores visioner. Hvis vi ikke melder ud, virker det, som om Danmarks Lærerforening ikke har noget at byde på. Vi har været bange for vores egen skygge, for at medlemmerne bliver frustrerede, når det endelige resultat viser sig at være et kompromis. Jeg tror, at vi langt hen ad vejen kan få en forståelse blandt medlemmerne for, at resultater ikke er noget, som Danmarks Lærerforening skriver selv'.

Hvad gør lærerne, når politikerne vedtager en lov, som vi synes er forkert?

'Vi skal fortælle om vores synspunkter, lige indtil loven bliver vedtaget. Men naturligvis skal vi loyalt arbejde for en lov, når først et flertal i Folketinget har vedtaget den, det står også som det første i vores professionsideal. Men vi skal også tage udgangspunkt i at sikre, at den enkelte elev får de bedst mulige forudsætninger for at leve et menneskeliv. Det er jeg sikker på, at en ny lov ikke vil forbyde.

Det er klart, at hvis der - hvad jeg frygter allermest - kommer en form for niveaudeling, så har man lagt nogle vanskelige rammer for vores arbejde. Men vi må gøre det, så godt vi kan, inden for de rammer, der er'.

Samfundet og folkeskolen

Mens interviewet foregår, er de politiske forhandlinger om en ny folkeskolelov i gang fem-seks københavnske gader væk fra Folkeskolens redaktionslokaler. I skrivende stund tyder meget på, at det blandt andet kan ende med en faseopdelt skole og holddannelser på tværs af klasser.

Hvorfor er du imod den type skole?

'Jeg mener, at politikerne og andre tager helt fejl af, hvad de store megatrends i samfundsudviklingen skal betyde for folkeskolen. For eksempel kaos. Samfundet er kaotisk. Ingen kan overskue, hvad der sker lige nu, og hvad der kommer til at ske i fremtiden. Den tid, hvor man kunne det, vender aldrig mere tilbage. Fejlen er, at man så konkluderer, at så skal vi også kaste børnene ud i kaos i en skoleform, hvor de selv hele tiden skal vælge, hvad de har lyst til at lære. Det mener jeg er forkert. Netop fordi der er kaos i samfundet, skal de have et fagligt og personligt fundament, så de kan leve i kaos. Naturligvis skal de have projekter - og masser af valgmuligheder. Men man skal også sørge for, at de får det faglige fundament til at vælge.

Tag matematik. Jeg elsker matematik. Eleverne skal i skolen få en fornemmelse af sammenhængen og strukturen i matematik. Ellers vil de aldrig kunne forholde sig til det kaos, de bliver kastet ud i bagefter. Men de ville jo aldrig selv have valgt at arbejde med matematik og for eksempel danne aktieselskaber - som de har gjort i mine matematiktimer. For de vidste jo ikke, hvad det var. De skal også kende deres kulturelle baggrund. Ellers vil de aldrig kunne gebærde sig i det multikulturelle samfund, de kommer til at leve i. På samme måde med en anden megatrend: individualisme. Undervisningen i skolen er jo fulgt med, og der er differentiering for den enkelte elev og projektarbejde. Det er også fint. Men netop fordi samfundet går i den retning, er det da utroligt vigtigt, at eleverne i skolen lærer, hvordan man er en del af et større fællesskab i en klasse, i en skole'.

Faseopdeling

Anders Bondo Christensen er ikke meget for den nye folkeskolelov, sådan som den tegner sig i øjeblikket.

Er der slet ikke noget godt at sige om den faseopdelte skole?

'Den kan godt have sine fordele, hvis det er lærerne selv, som har besluttet den. Det viser sig, at de steder, hvor lærerne brænder for netop den metode, vil den virke godt. Men de steder, hvor lærerne går og er frustrerede over, at de ikke kan komme til at følge en klasse helt op, vil det ikke virke. Jeg syntes selv, at det var dybt charmerende at have afleveret en klasse i udvidet matematik og så gå ned og have en første klasse. At vide, at om ti år er det unge mennesker, når man har det der mylder omkring sig. For mig som lærer betyder det meget. Det er ikke sikkert, at det betyder det samme for alle lærere. Jeg kan sagtens undervise i matematik i både første og 10. klasse, fordi jeg er knaldgod til matematik. Den holdning at læreren skal være dygtigere, jo ældre eleverne er, er efter min mening helt misforstået. Det er afgørende, at vi har nogle fagligt kompetente lærere i skolestarten. Og jeg vil i hvert fald frygte den faseopdelte skole, hvis det medfører - som vi ser andre steder - at de fagligt kompetente kun har tredje fase.

Det er helt afgørende, at folkeskolen og elevernes udvikling betragtes som et samlet forløb. Børn har ikke tre faser. De har en fortløbende udvikling, og børn i samme skolefase er ikke på samme udviklingstrin. Det værste er, hvis skolen rent fysisk kommer til at befinde sig på tre forskellige matrikler, sådan som det sker nogle steder. Så er det svært at skabe sammenhængende skoleforløb'.

Idealer

'Når vi skal forhandle arbejdstid, er det også vigtigt at få meldt ud, hvad vi egentlig laver i den danske folkeskole. Professionsidealerne (altså de værdier for lærerarbejdet, som er resultatet af en undersøgelse blandt lærerne, og som DLF vedtager på kongressen. Redaktionen) er kernen. De er - som en har sagt - en guldramme om vores lærerbevis. Vi taler for meget om timer og de daglige planer for undervisningen. Og for lidt om, hvorfor vi egentlig er lærere'.

Aftale om arbejdstid

I 2004 skal en ny aftale være færdigforhandlet med kommunerne. Forberedelserne starter allerede efter nytår.

Hvor svært kan det være?

'Jeg tror, vi kan indgå en aftale, som er til fordel for både os og kommunerne. Så jeg er ikke så pessimistisk. Men det er lykkedes kommunerne at komme igennem med den dagsorden, at lærerne kun underviser en tredjedel af deres arbejdstid - det kunne vel godt sættes op til halvdelen. Og det lyder jo meget fornuftigt i manges ører, ja, halvdelen, det er vel rimeligt, siger folk. De ved ikke noget om, hvad lærerne laver ud over at undervise. Fordi vi ikke har fortalt det.

Strategien med U-, Ø- og F-tid er totalt misforstået. Tænk på en læge, som afbryder en patient med den begrundelse, at hun må aftale tid til en ny konsultation, fordi lægen kun må tale om en sygdom per konsultation. Den læge vil ikke få meget forståelse i befolkningen.

Arbejdstiden skal skrues sammen, så vi kan arbejde professionelt forsvarligt. Lejrskoler, projektarbejde, forældresamarbejde hører alt sammen med til at lave god undervisning. Der skal være en tillid til, at den enkelte lærer kan finde ud af at udføre sit arbejde godt. Det er ikke gennem detaljerede aftaler om arbejdstid, man skal kontrollere, om en lærer gør sit arbejde godt. Det er ved at være en dygtig leder, der har fingeren på pulsen og fornemmer, at her er en lærer, som ikke fungerer godt nok. Det er ikke ved at udarbejde skemaer for, om det er otte eller tolv timer til forældresamarbejde'.

Besparelser

Hvad kan skæres væk?

'Hvis kommunerne ønsker flere undervisningstimer eller vil spare penge, kan de sagtens skære ned i opgaverne. For eksempel har jeg lige forhandlet et tillæg til to lærere, som skal foretage edb-vejledning for hele kommunen. Vi bruger jo også uanede mængder af lærertimer på at tilse edb på skolerne. Men hvis lærerne skal undervise mere, kunne man jo finde nogen ude i verden, som har en edb-uddannelse, til at sætte de ledninger sammen. Det samme gælder nogle af de udviklingsprojekter, der kører, fordi man gerne vil have sådan et. Jeg er også helt ligeglad med, om sløjdlæreren selv har slebet sit værktøj, eller om en smed har gjort det. Bare det er skarpt.

Noget af det vil komme til at gøre ondt. Også på de lærere, som gerne vil lave den type opgaver. Men sådan må det være, hvis man skal spare.

Undtagen når det gælder debatten om skolebiblioteker. De er en integreret del af skolen og undervisningen, og her kan man ikke placere almindelige bibliotekarer'.

Meritlærere

Foruden forhandlingerne om arbejdstid - og de manglende forhandlinger om en ny folkeskolelov - ligger der andre sagsmapper med problemer på den kommende formands bord.

Hvad vil du gøre ved lærermanglen?

'Det er en af de værste ting, du kan spørge om. Jeg mener, at jeg har bud på løsninger på de fleste problemer. Men netop her er der ingen hurtige løsninger, som ikke også har problemer. Meritlærere er en dårlig løsning, som jeg håber er midlertidig. Hos os i Sønderborg har vi en del lærere, som ikke er uddannet. Og vi bruger en masse tid på at få dem til at fungere i team på skolerne, og de får efteruddannelse. Men det har også et indbygget problem, for så bruger vi de sparsomme resurser på nogle mennesker, som måske slet ikke bliver i skolen.

Lige nu vil det bedste være, hvis man kan få de ældre lærere til at blive lidt længere - for eksempel arbejde på halv tid for fuld løn. Det vil rent faktisk spare penge for samfundet, fordi de fleste har så høj en pension som tjenestemænd, at man kan spare penge, selv om man giver dem fuld løn. Men den ide er svær at sælge til nogen - hvad der er meget mærkeligt i disse sparetider'.

Langsigtede konflikter

Du siger, at du er en vedholdende forhandler, men at du også er parat til at tage en konflikt, hvis det er nødvendigt

? 'Vi skal være mere langsigtede i vores strategi. Der har været en tendens til, at en ledelse i DLF, som har fået 51 procent af medlemmerne til at stemme et resultat hjem, har lænet sig tilbage, tørret sveden af panden og sagt 'pyha, godt der er to-tre år til næste gang'. Vi skal ikke sætte os med hænderne i skødet og vente på, at der skal forhandles overenskomster, og så endnu en gang sige, at vi er imod forlodsfinansiering og Ny Løn. Det er håbløst.

Men vi skal på den anden side ikke komme hjem med et resultat, som virker demotiverende og frustrerende på vores medlemmer. Så må vi hellere tage en konflikt'.

Men hvad så bagefter. Så bliver resultatet alligevel trukket ned over hovedet på lærerne?

'Måske, men det er vigtigt, at vi får markeret vores utilfredshed. Men vi skal ikke pludselig havne i en konflikt. Vi skal vide, hvordan vi vil bruge den positivt i en langsigtet strategi. Jeg er sikker på, at vores protest i foråret og de mange nej-stemmer ved afstemningen allerede har sat en dagsorden. Det er ikke det, der sker under overenskomsten, som er afgørende. Det er tiden midtimellem, hvor dagsordenen bliver sat'.

Fløjhalløj

Der har - især på overenskomstområdet - været fløje i hovedstyrelsen. Hvordan bliver det fremover?

Det fløjhalløj er stærkt opreklameret. Jeg har godt hørt irriterende rygter om, at man nu fra den anden fløj vil sidde med en lille sort bog og notere ned, hver gang jeg dummer mig. Så synes jeg, at man burde stille med en kandidat, hvis man tror, jeg ikke kan klare det.

Men jeg tror, at det med fløjene mest stammer fra overenskomstforhandlingerne. Her er der jo kun to muligheder: At sige ja eller nej. På de fleste andre områder samarbejder vi på kryds og tværs, for vi er meget enige - og det vil jeg også invitere til fremover. Jeg sover ikke dår-ligt om natten af frygt for, at der nu kommer en modfløj. Der vil da forhåbentlig stadig være nogle grupperinger i DLF. De er med til at skabe debat og sikre dynamik'.

Kongres 2002

Danmarks Lærerforening skal have ny formand på kongressen den 2.-4. oktober i Aalborg Kongres '' Kultur Center - alt tyder dog på, at der kun er én kandidat, Anders Bondo Christensen, som dermed vil blive valgt uden afstemning.

På kongressens dagsorden står også en diskussion af mål og værdier for lærerarbejdet. Diskussionen skal danne baggrund for DLF's ønsker til ændringer i arbejdstidsaftalerne i 2004. Der skal tales om ny ungdomspolitik og ny pensionistpolitik, kongressen skal vedtage Professionsidealet, et sæt fælles etiske retningslinjer for lærerarbejdet. Desuden skal kongressen diskutere og vedtage teksten til en pjece om folkeskolens rolle i et multietnisk samfund.

Alle kan følge kongressens forløb på www.folkeskolen.dk, hvor redaktionen løbende vil dække debatten i salen. Som almindeligt medlem kan man også fortælle de delegerede, hvad man mener om kongressens emner, ved at deltage i den åbne debat på nettet. I foyeren foran kongressalen vil der nemlig være opstillet info-øer, hvor de delegerede kan følge med på www.folkeskolen.dk

Vi taler for meget om timer og de faglige planer for undervisningen. Og for lidt om, hvorfor vi egenlig er er lærere, siger Anders Bondo Christensen

Børn har ikke tre faser. De har en fortløbende udvikling, og børn i samme skolefase er ikke på samme udviklingstrin