Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er nu, der kommer flotte kataloger
i hver postkasse, og gid der ikke gjorde,
for vi mindes her om prisen på entréen,
når det gælder adgang til en tur i sneen.
Der er fotos af en alpetop med lifter,
og man skuer slalomløberes bedrifter.
Østrigs himmel er så blå og i det franske
kan enhver jo stå på ski, ja - selv de danske.
Ligeledes vil man også godt fortælle,
at der er så herligt i de norske fjelde.
Optimistisk bladrer man, imens man drister
blikket hen til priserne, som står på lister. Hulk - I skolelærer-næserne der snøftes.
Priserne i uge 7 og 8 løftes.
Vi har fri, jovist, men i enhver brochure
er det netop disse uger, der er dyre.
Kataloget smækkes i. Der kan ej hekses,
så at skolelærerferierne kan flekses.
Man forarges straks. Det er sgu da for dårligt,
at så mange børn får fri. Vi ved, at årligt
sker det flere gange, at forældre beder
børn få fri til ferie, og til fjerne steder
kan de rejse, nyde sne og strand og solen
i mindst fjorten dage og langt væk fra skolen
og til billig pris. Det kan en lærer ikke!
Men eleven sender kort, så vi kan kigge
på en badestrand, en bjergtops sne og pister, alt imens at barnet undervisning mister.
Inden rejsen kom der brev fra mor og far:
'Hvilke lektier skal vi i vor ferie klare?'
- og man fes omkring og fandt og skrev en liste,
men - midt i misundelsen - kan det dog friste
at gi' følgende erklæring: 'Næh, desværre!
Det er jeres ansvar, og jeg har som lærer
ikke tid til ekstra ydelser så villigt,
blot fordi I rejser, mens at det er billigt!'
Tja, misundelse er grimt, vil nogle sige.
Men at holde fri fra skolen og tillige
tro, vi yder ferie-service! Nej, for hulen. Svaret bliver: 'Klar jer selv ude i kulden!'
Fru Fischer