Det danske socialdemokrati og regeringparti har foreslået at fjerne modersmålsundervisningen fra børn af nydanskere blandt andet med den begrundelse, at børn født i Danmark har dansk som modersmål.

'Hvis et barn bliver opdraget på et andet sprog end dansk i hjemmet og kommer til skolen uden at tale dansk, så står det jo i den samme situation som de børn, der lige er kommet til Danmark. Hvis for eksempel faren er herboende tyrker, og moren lige er kommet fra Tyrkiet, så er deres indbyrdes dansk så dårligt, at de ikke er i stand til at tale dansk med deres danskfødte barn. Det virker på mig, som om det, partiet lægger op til, er, at forældre skal tale dansk med deres børn, selvom det ikke er det sprog, de normalt ville bruge hjemme. Det er en meget farlig antydning, fordi det tilråder, at forældrene skal bruge et sprog, som de ikke føler sig godt tilpas med, og som de ikke taler særlig godt. En af de ting, vi ved fra forskningen, er, at kvaliteten af den kommunikation, der foregår i hjemmet, betyder utroligt meget for, hvordan barnet klarer sig i skolen', siger den canadiske forsker i tosprogethed Jim Cummins.

Partiet foreslår, at der maksimum må være 50 procent tosprogede i hver klasse?

'Jeg mener, at vi må se på de tanker, der ligger bag. De forestiller sig helt sikkert, at børnene lettere vil lære dansk, når de bliver spredt. Men så må man spørge sig selv, i hvor høj grad børnene fra de to grupper kommer til at have noget socialt sammen. Og hvad er ulemperne ved at flytte børnene fra deres eget kvarter og køre dem omkring i busser. For mig virker det som et meget overfladisk forslag, som ikke tager højde for børnenes problemer. Jeg ved, at der er foretaget undersøgelser her i Danmark i 1980'erne, som viste, at børn, som boede i områder, hvor der kun var et par stykker som dem selv, følte sig meget fremmedgjorte. Jeg har ikke set nogen resultater, der viser, at det virker.

Er der en grænse for, hvor mange tosprogede der kan være i en klasse?

'Man kunne godt tro, at der bør være en del danske børn i klassen, fordi der ellers ikke er mulighed for at høre dansk. Men der findes rent finske skoler, som det finske samfund oprettede i Sverige, hvor de starter med at have 25 procent undervisning på svensk og 75 procent undervisning på finsk og så gradvist bytter. Disse børn klarer sig utroligt godt, selvom de ikke har mulighed for at høre svensk fra kammeraterne.

I USA forsøgte man i 60'erne og 70'erne at flytte afrikansk-amerikanske børn rundt i busser for at få bedre integration. Men det viste sig at have negativ effekt. På de skoler, de kom fra, var der som regel mange afrikansk-amerikanske børn, og læreren var også afrikansk-amerikansk. Det gav en følelse af solidaritet, og børnene slap for at blive ufavorabelt sammenlignet med hvide børn af en hvid lærer'.

En del tosprogede tager ikke imod tilbuddet om modersmålsundervisning, hvad tror du, det kan skyldes?

'Der er flere grunde til dette. En af dem er, at forældre ikke er bedre informerede om, hvordan man lærer dansk, end andre mennesker. Nogle forældre tror, at hvis de holder fast i modersmålet, så skader de måske deres barns chancer. Eller de tror, at modersmålsundervisningen vil tage tid fra danskundervisningen. Folk tror ofte, at det er enten eller. Skal man lære tyrkisk eller dansk? Og da dansk er magtsproget, så vælger folk ofte det. Men forskningsresultaterne viser, at det er langt bedre med både og. Det er som regel sådan, at hvis man klarer sig godt i det ene sprog, så gør man det også i det andet. Det er, som når man bygger et hus. Har du en god base, kan du bygge langt bedre', siger Jim Cummins.

pai