Racisme i skolerne koster penge. Hver enkelt tosproget elev, der falder fra, er en udgift for samfundet, så der er kun fordele ved at få alle elever til at klare sig godt i skolen. Det var det tydelige budskab, som forsker i tosprogethed, Jim Cummins, kom med, da han i sidste uge lagde vejen forbi Danmarks Pædagogiske Universitet.

Jim Cummins er professor ved The Modern Language Center på universitetet i Ontario i Canada og har skrevet en lang række bøger om undervisning af tosprogede.

Han går ind for, at man skal styrke tosprogede børns modersmål, for de behøver en stærk base at stå på, når de skal videre i skolesystemet.

Men Jim Cummins mener også, at man skal grave dybere end til sproget for at finde roden på de problemer, der kan opstå i skolen.

'Sproget i sig selv er ikke årsagen til, at børn med minoritetsbaggrund klarer sig dårligt i skolen. Årsagen skal findes i den sociale sammenhæng, fordi samfundets magtrelationer bliver afspejlet i forholdet mellem lærer og elev', siger han.

Jim Cummins forklarer, at lærere bringer alle mulige forventninger ind i klasseværelset, hvor børnenes identitet bliver forhandlet. Børnene modtager budskaber om, hvorvidt de hører til, hvorvidt deres modersmål bliver respekteret, og hvor velkommen deres kultur er. Ved for eksempel at forbyde børnene at tale deres eget sprog sender man et budskab om, at deres sprog ikke er godt nok, og at de ikke hører til.

'Samspillet mellem børn og skole er aldrig neutralt. Enhver skole har en sprogpolitik og en kulturpolitik, men mange skoler ved det ikke, for den er ikke udtalt. Men når der er uligheder i samfundet, vil skolen altid enten bekræfte eller afkræfte dem'.

Derfor mener Jim Cummins også, at det er vigtigt, at skolerne udvikler en aktiv sprogpolitik, som er bygget på forskning og lærernes egne erfaringer, og at lærerne gør sig klart, hvilken rolle de har.

Han fortæller, at selvom Toronto definerer sig selv som en multikulturel by, så kommer nye lærere stadig ud med billedet af en elev som værende hvid, middelklasse, monolingval, monokulturel og heteroseksuel. Han mener, at hvis vi vil uddanne tosprogede ordentligt, så er vi nødt til at ændre holdning, så forskelligheder ikke er et problem, men snarere normen, og indse, at det på mange måder kan være en ressource for samfundet.

'Det, vi gerne vil opnå, er, at alle elever fungerer bedst muligt. Den gennemsnitlige lærer ved ikke, hvad han skal gøre med de tosprogede, og ofte bliver de ikke inkluderet i undervisningen. Når læreren kun opfatter sig selv som én, der skal videregive det, der står i læseplanen, kommer de tosprogede kun til at deltage i de nemmeste aktiviteter, og på den måde kommer de ikke videre'.

Lærere kan gøre en forskel

Men Jim Cummins mener også, at man som lærer har gode muligheder for at gøre noget ved problemet. Han mener, at man skal tænke længere end til at videregive stoffet på en didaktisk måde. Han foreslår, at man tænker på projekter, hvor børnene kan arbejde sammen om at bruge deres kulturelle viden. For eksempel ved at fokusere på sproget og spørge, om eleverne ved, hvem verdens mest multilingvale person er. Svaret er en kardinal, som blev født 1779. Han kunne tale 50 sprog, forstå 77 og oversætte 114. Derefter kan man spørge, hvem der taler flest sprog i klassen, og fejre den elev. Lade børnene tale om deres sprog, og hvordan man lærer nye sprog.

Det gør også, at læreren får mere at vide om børnene. Derefter kan man spørge, hvad ved vi om at lære sprog, og hvad vil vi gerne vide. Man kan måske udarbejde et spørgeskema og spørge andre om sprog. Eller de kan gå på Nettet og finde ud af, hvor mange der taler klassens forskellige sprog. Det hele kommer fra deres egen viden, som de kan generere.

På den måde kommunikerer man til børnene, hvad de er i stand til intellektuelt.

'Hvis børnene skal lære noget i klasseværelset, skal de føle, at de hører til, og de skal føle sig trygge ved at investere deres identitet i læringsprocessen. Vi ved alle, at hvis vi som børn ikke følte, at vi var på bølgelængde med læreren, ville vi ikke løbe den risiko, det er at deltage aktivt'.

Jim Cummins mener ikke, at man kan regne med, at de strategier, som virker over for børn, som kommer fra ens egen baggrund, nødvendigvis virker på børn med en anden baggrund. Derfor opfordrer han lærere til at kigge på deres egen identitet.