Skolelederen er et omdrejningspunkt i udviklingen af den enkelte skole og i udviklingen af skolevæsenet i en kommune. Når det fremtidige omkostningsniveau i folkeskolen er til debat, og når der i den kommunale organisation tales meget om kvalitet i tilbudene til brugerne, er det derfor naturligt at drøfte uddannelseskrav for skolelederne.

Kommunernes Landsforening gør det i sin pjece 'Den lokale folkeskole - nye veje'. Fra anden side, for eksempel Lederforeningens side, reageres der med kommentarer, hvor automatpiloten er slået til.

Den læreruddannede skoleleder overlever kun - og skal også kun gøre det - så længe han/hun er den bedste på posten; ikke i kraft af fastholdelse af et formelt krav om læreruddannelse.

Debatten er et udtryk for, at centrale aktører omkring folkeskolen er kommet i tvivl om kvaliteten af det arbejde, skolelederne udfører. En tvivl, skolelederne nok i flere tilfælde ubevidst selv er med til at bestyrke.

Der har været en jævn strøm af klager fra skolelederne over, at man er ved at drukne i administrativt arbejde, at der savnes en eller anden form for fælles accepteret form for skolelederuddannelse, at ledelsesopgaven er vokset, så man ikke kan magte den, og at det er nødvendigt med tilførsel af flere ressourcer. Meldinger, der gør, at man som arbejdsgiver må overveje, om de nuværende skoleledere magter opgaven. Om skolelederne nu er i stand til at holde styr på og sikre kvaliteten af den meget omkostningstunge virksomhed, som folkeskolen er.

Selvfølgelig skal der gøres opmærksom på det, hvis de administrative opgaver vokser urimeligt, og ændrede krav skal følges op med relevant uddannelse, men egentlig står skolelederne med andre diskussioner, som burde trænge sig på.

(Skole)ledelse opfattes - ikke mindst af mange lærere - som noget, der bliver udøvet af nogle enkeltpersoner, ledelsesteamet, og alle diskussioner har rettet sig mod, hvor stort dette ledelsesteam skal være for at kunne løfte opgaven.

Skolelederne vil stå sig ved at tage en diskussion om, hvor stor den nødvendige basisledelse og administration bør være. Hvor lille en 'direktion' og administration kan en skole nøjes med?

Altså søge at besvare spørgsmål som:

- hvilke ressourcer skal være til stede for at lave den administrative drift?

- hvilken ressource skal der være for at kunne lave basisledelsen; det vil sige den kultur- og værdisættende ledelse og personaleledelsen?

- hvordan kan der bevidst arbejdes på, at ledelse er noget, mange på en skole varetager; ikke kun 'kasketterne' på kontoret. Det vil sige betragte ledelse, opgaver og -funktioner som noget, forskellige personer kan varetage i bestemte situationer?

Det ligger i forlængelse af læreroverenskomsten og den udvikling, der i øvrigt sker i den kommunale organisation. Fremtidens medarbejder (også lærerne) skal i højere grad være selvledende.

Egentlig skulle man forvente, at kommunaliseringen af folkeskolen var gennemført. Sådan opleves det ikke altid. Mange skoleledere har svært ved at se sig selv som ledere i en kommunal organisation - og lærerne som medarbejdere i samme - og ser sig stadig 'kun' som ledere på en skole. Det er synd, for skolelederne kan tilføre den kommunale organisation mange ting i kraft af viden om ledelse af de komplicerede lære- og udviklingsprocesser, der foregår på skolerne. Skolelederne har generelt kvalifikationer, som efterspørges kommunalt; måske en anden sprogbrug, men en stor viden om de ting, der er oppe i tiden om offentlig ledelse.

En større synlighed her vil på sigt komme både skolerne og lederne til gode. Skolelederne bliver nødt til at tage en intern drøftelse af, hvad der forstås ved begrebet synlig ledelse. Det handler blandt andet om som leder at være engageret i at sætte pejlemærker op for skolens og den enkelte medarbejders udvikling.

Skoleledere oplever tit, at medarbejdere og forældre lægger noget andet i begrebet synlighed. I retning af en forventning om, at man først og fremmest er til stede på skolen, deltager i undervisningsforløb - og måske allerhelst har egne klasser.

Til det er der blot at sige, at man må leve med den situation, at medarbejdere og forældre stiller nogle krav til skolelederne, som man ikke kan - og heller ikke skal - efterleve, lige på den måde de forestiller sig. Det er et arbejdsvilkår at leve i det spændingsfelt.

Kim Kristiansen er skoleleder på Nellerupgårdskolen i Gilleleje