I en tid, hvor flere og flere kommer med stadig mere detaljerede bud på, hvad folkeskolen er og skal være, slår DLF nu sin overordnede skolepolitiske holdning fast. Det sker i 'Fællesskabets skole', som udsendes sammen med dette nummer af Folkeskolen.

Hovedbudskabet er, at folkeskolen er fællesskabet skole, ikke 1.700 private skoler, og denne fællesskabets skole spiller en central rolle i det danske demokrati.

'Vi ønsker, at den skolepolitiske debat skal handle om grundlæggende værdier', siger DLF's formand Anni Herfort.

'Vi ønsker at pege på, hvorfor folkeskolen som samfundsinstitution, som national skole, er så vigtig'.

Et af de skrækscenarier, der tegner sig, blandt andet med det sidste udspil fra Kommunernes Landsforening, 'Nye veje', er nemlig, at den fælles grundskole 'erstattes af helt lokalt besluttede tilbud', og det vil gøre, at 'forskellene i samfundet vil blive større', som der står i 'Fællesskabets skole'.

'Det er vigtigt for os at slå fast, at det er nødvendigt med en bevidst satsning på folkeskolen som den nationale folkeskole i Danmark', siger Anni Herfort.

'Folkeskolen i Danmark har en værdi ud over at være kundskabsformidlende', tilføjer hun og henviser til side et i 'Fællesskabets skole', som har status af indlæg i debatten, og har en enig hovedstyrelse bag sig.

Der står, at ud over at sikre, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder, har folkeskolen en 'helt afgørende betydning for udviklingen af det danske demokrati, formidlingen og udviklingen af kultur og holdninger og for socialiseringen og udvikling af fælles værdier'.

'Det er dén fælles erkendelse, det er vigtigt for os at slå fast', siger Anni Herfort.

'Fordi ved festlige lejligheder siger vi jo alle dét, men i de handlinger og ønsker til ændringer, der foreligger, er det langt hen ad vejen et andet værdigrundlag, der kommer til syne'.

Derfor ønsker Lærerforeningen, at den offentlige debat bliver en værdidiskussion og ikke blot en diskussion om, 'hvem der skal have ansvar for hvad hvornår'.

'Vi ønsker at påpege, at vi alle sammen har et ansvar for fællesskabets skole. Det betyder, at der skal være en klar ansvarsfordeling mellem stat og kommune'.

Folketinget skal sikre, også fremover, 'at den nationale målsætning er så klar, at vi er helt sikre på, at den bliver udmøntet alle steder i landet, så vi ikke får 1.600-1.800 private folkeskoler'.

Folketinget skal desuden sikre, at der er en 'klar balance mellem kundskabsformidlingenog demokrati- og kulturaspektet, de andre kompetencer, vi kalder de bløde, som ministeren kalder hårde'.

Uden at man 'fratager lærerne mulighederne for at være de professionelle, der gør skole og tilrettelægger skole på den rigtige måde'.

'Vi ønsker ikke stramme mål, men et fælles værdisæt og dermed klare målsætninger', siger Anni Herfort.