Dagens udgave af JydskeVestkysten ligger sammenfoldet efter en hastig gennembladning, og morgenbordet med den stærke og den milde ost og den hjemmelavede marmelade er ved at blive ryddet af vejen. Udenfor ser det ud til regn, men Elna og Olav Dam har ikke tid til at kigge nøjere efter. Der er 20 minutters kørsel til Kolding, og morgentrafikken kan være tæt.

Det er i dag, de skal på udflugt.

'Det har vi været mange gange med pensionistklubben. Flere steder i Danmark, og i foråret var vi i Berlin. Det var en dejlig tur, hvor vi oplevede en masse. Næste forår bliver der vist arrangeret en tur til Wien. Den skal vi også med på'.

På vej ud af Vamdrup er en stor hollandsk lastbil ved at bakke tilbage, fordi den er for høj til viadukten, og i Kolding holder der en lang kø ved et trafiklys. Selvom Olav Dam trykker godt til på speederen, triller Nissanen først ind på parkeringspladsen ved byens stadion fem minutter over tid. Man må haste over til bussen.

'Det er vist det samme selskab, som vi plejer at køre med, og chaufføren kender vi også fra mange ture. I det hele taget er der mange kendte ansigter i bussen. Jeg vil tro, at vi har mødt de fleste på andre udflugter. Vi ved, hvad de hedder, men vi har ikke været på samme skole, så jeg vil ikke sige, at vi kender folk godt'.

Vi kan lide det

Elna og Olav Dam er de eneste, der kommer fra Vamdrup, og det er usædvanligt. Den lille kommune vest for Kolding plejer at være godt repræsenteret. De har begge været lærer på Vester Vamdrup Skole. Elna Dam mest for de små klasser, da hun er uddannet småbørnslærer, mens hendes mand med fysik som fag mest havde de store elever. Det er syv år siden, de gik på efterløn. Da de dengang begge var 61 år, er de for længst blevet rigtige pensionister.

'Dengang ville man gerne af med de ældste lærere, så vi fik en god aftrædelsesordning, men på vores skole var der blevet ansat mange i løbet af nogle få år i begyndelsen af 1960'erne, så jeg kunne godt fortælle dem, at de ville komme til at mangle lærere i løbet af få år'.

De kunne godt have fortsat nogle år, men de var fast besluttede på at stoppe, mens de havde kræfter til at få en god pensionisttilværelse. Og det er kommet til at holde stik. Elna er med i bestyrelsen for Røde Kors og ekspederer i organisationens genbrugsbutik. Hun er besøgsven for en ældre mand og går til folkedans og yoga.

'Det er simpelthen, fordi jeg kan lide det. Da jeg havde arbejde, var der ikke tid til den slags. Det er kommet stille og roligt. Vi havde ikke forberedt os på pensionisttilværelsen, men da vi stoppede, tog vi på højskole og på en rejse til Estland, og da vi kom hjem, var vi pensionister. På den måde undgik vi en brat overgang'.

Ikke for meget stress

Børn og børnebørn, der er bosat fire forskellige steder i landet, skal besøges, og familien har desuden hang til gamle huse, der skal bygges om, men Olav Dam får desuden tid til at være med i flere bestyrelser. Musikskolens støtteforening, Grænseforeningen og Historisk Forening for ikke at tale om Kinogruppen, der driver den lokale biograf.

'Der er meget gratis arbejde at få, men jeg prøver at holde det nede. Man skal have noget at se til, men ikke så meget, at det bliver stresset at være pensionist. Langt de fleste af mine tidligere kolleger har godt kunnet finde ud af at holde sig aktive som pensionister, fordi der er tale om levende og engagerede mennesker'.

Busturen begynder med en sang. Anders Nielsen synger for over bussens højttalere, men det kniber med opbakning. Der bliver heller ikke snakket så meget. Det er endnu tidligt på dagen. Så holder bussen ved Immervad Bro. En snes kilometer syd for Kolding.

Broen er fra 1786 og bygget af en stor stenblok. I dag går åen udenom, men i gamle dage var broen en vigtig del af Hærvejen eller Oksevejen, som den betegnes her.

Formiddagskaffen med Gammel Dansk og rundstykker til indtages. Det foregår på den billige måde i det fri ved siden af bussen.

'Turen koster 150 kroner, men det dækker vist ikke andet end entre, frokost og eftermiddagskaffe. Kredsens tilskud betaler bussen. På den måde får vi noget igen for vores kontingent. Det er på 700 kroner om året. For os er det altså 1.400 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men vi kender flere, der har meldt sig ud for at spare pengene'.

Vi har selv betalt

'Vi kan sagtens få pengene til at slå til. Faktisk plejer jeg at sige, at vi har haft det økonomisk godt, siden børnene flyttede hjemmefra'.

'Det eneste, der bekymrer mig, er, hvis pensionen bliver udhulet ved overenskomsterne. Og så er jeg forarget over, at statsministeren og finansministeren kan finde på at sige, at vi ikke selv har betalt vores pension'.

Turen går videre sydpå, over mod Sundeved. Undervejs passeres Nydam Mose. En af udflugtsdeltagerne, Ib Holm, fortæller om de tre skibe, der blev fundet i 1861 og 1863. Senere fortæller han om H.P. Hansens gård, Nørlykke, om Sandbjerg Slot og om landskabet. Han studerer på Åbent Universitet og er en passioneret historiker og historiefortæller.

'Det sjove ved vores udflugter er, at folk generelt er velorienterede. Nogle ved noget om historie, andre noget om fugle. Engang vi var på Randbøl Hede, fik vi fortalt så meget, at vi ligefrem fornemmede naturen omkring os'.

Næste stop er Dybbølcenteret. 'Ikke nogen arkitektonisk fryd', lyder det på vej op ad flisegangen, mens det så småt begynder at regne.

Vejret er et centralt samtaleemne. Det samme er vejforhold, dobbelt fokus og briller med overgang, men også skoleforhold.

'Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad helhedsskolen egentlig er for noget', bliver der spurgt, og en diskussion om gammel vin på nye flasker begynder.

'Vi følger stadig med i tidens trend, men man sætter bare nye ord på noget, lærere altid har gjort. Da vi begyndte, var der morgensang, karakterer og rygeforbud, så blev det afskaffet, og nu er det højeste mode igen. I dag bruger man en masse tid på alt det udenoms. Jeg forstår godt, at det kan knibe med tid til at undervise'.

Udsigten er i orden

Filmen på Dybbølcenteret gør stærkt indtryk. Danskerne tabte jo, og mange blev slået ihjel. Det er derfor godt, at næste stop er frokosten på Augustenborg Kro. Chaufføren er sur over, at krofolkene har placeret ham i en mørk krog, ellers er der ikke noget at klage over. Det er der heller ikke over næste stop på turen, Egen Kirke, der engang var bispesæde over Als og Ærø. Høj himmel omkranser klokkestablen og den hvide kirkebygning med kirkestaldene i baggrunden. Eftermiddagskaffen på Ballebro Færgekro med den næsten for fine kagetallerken og udsigten over Als Fjord er også i orden, selvom der trækker torden op fra nord.

Arrangementsudvalget med Elias Lauritsen i spidsen har grund til at være tilfredse.

'Der er nogen, der har fundet fidusen og har pensionisttilbud på menukortet. Det er sådan noget, vi går efter, når vi prøvekører ruten. På den måde får vi en fornuftig økonomi, men måske betyder det med pengene ikke så meget. Vi har i alt fald ikke problemer med at fylde pladserne, når vi arrangerer noget'.

Sammenhold og opløsning

I strækningen op mod Aabenraa, mens vinduesviskerne dovent fjerner resterne af en byge, synges på fuld kraft 'Det haver så nyeligen regnet'. Chaufføren og andre bidragydere får tak, og der bliver gjort opmærksom på de næste to arrangementer, en rundtur i Kolding med Hans Ravn og et besøg af Villy Søvndal, der vil spille guitar og fortælle om ældres muligheder. Elna og Olav Dam vil se, om de kan få plads i kalenderen.

'Sådan nogle ting betyder noget for os. På vores gamle skole havde vi hvert år lærerudflugter, som alle så frem til, og som var virkelig sjove. Det gav et godt sammenhold, og de fleste af os gamle holder stadig sammen. Vi har været lærere sammen i mange år. Haft hinandens børn i skolen og i det hele taget fulgt med i hinandens liv'.

'Det er vist gået i opløsning nu. De unge lærere bor mange forskellige steder og har ikke så meget til fælles. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men det er vel et udtryk for trenden, at man ikke har så meget til fælles. Ærgerligt ikke mindst for foreningen'.

'Om man også vil arrangere udflugt om 20 år? Det tror jeg. De, der bliver pensionerede i disse år, vil i alt fald gerne med, men det er nok noget usikkert, om fremtidens pensionister også vil'.-Jan Kaare er freelancejournalist