Læsepris

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert år uddeler foreningen 'Årets læseinitiativpris' 7.000 kroner til en person fra de læsepædagogiske miljøer i Danmark. Formålet er at støtte initiativer, der er med til at fremme børns læsefærdigheder.

Der er i år fem nominerede til prisen: Lis Grinderslev for at have indrettet 'Læsehjørnet' på Amtscentralen i Esbjerg, Dorte Tofte Jensen fra Fløng Skole for sit arbejde med at opbygge et sprog- og skriveværksted for børnehaveklasser, 1.- og 2.-klasser, danskkonsulent Lene Herholdt Poulsen fra Helsingør Kommune for projektet 'Tidlig indsats', Jytte Jordal Sørensen fra Brande Højskole for sit arbejde med computerbaseret undervisning af ordblinde, og endelig er Karin Trøjborg Kyster fra Herlev Kommune indstillet for projektet 'Legeskrivning og sprogarbejde i børnehaveklassen'.

'Årets læseinitiativpris 1998' vil blive overrakt på Undervisningsministeriets informationsmøde for læsekonsulenter i Vejle den 6. oktober.