For trekvart år siden - den 14. september 1995 - sendte 'Støt Tuzlas Skoler' en ansøgning til DLF om støtte til vores arbejde for lærere og elever i Tuzla. I første omgang afviste forretningsudvalget, men efter at være blevet nærmere orienteret om Tuzla-lærernes levevilkår og kamp for demokratiske og humanistiske idealer, henstillede hovedstyrelsen at opfordre den kommende kongres til at bevilge en krone per medlem.

Beslutningen i hovedstyrelsen var enstemmig.

På kongressen i november 1995 blev forslaget fremlagt af Anni Herfort. Dog ikke om at bevilge penge til 'Støt Tuzlas Skoler', men til 'lærerforeningerne i Tuzla'.

Ifølge Folkeskolens referat blev forslaget hilst med bifald.

Den 24. marts 1996 sendte vi et brev til DLF for at få at vide, hvad der var sket med pengene. Vi gjorde opmærksom på, at der i Tuzla var hårdt brug for dem. Vi gjorde også opmærksom på, at en eller anden form for solidaritetshandling fra Danmarks Lærerforening ville være yderst velkommen lige da, fordi grundskolelærerne havde været ude i en advarselsstrejke for kravet om at få udbetalt løn og for retten til at danne frie fagforeninger. Og vi tilbød at tage pengene med, når vi alligevel rejste til Tuzla i begyndelsen af april.

Vi fik ikke noget svar!

Den 20. april 1996 henvendte vi os igen direkte til hovedstyrelsen. Vi bad den drage omsorg for, at de penge, der var blevet bevilget et halvt år før, kunne komme til udbetaling.

Denne gang fik vi svar fra sekretariatet, som meddelte os, at DLF havde besluttet at anvende pengene til opbygning af selvstændige lærerfagforeninger. Disse støttebestræbelser ville blive koordineret med Education International (EI).

I dag - den 18. juni 1996 - har lærerne i Tuzla stadigvæk ikke fået udleveret de penge, som kongressen bevilgede for næsten otte måneder siden. I hvert fald har formanden for gymnasielærerne i Tuzla meddelt os, at hun så sig nødsaget til at finansiere en del af fagforeningens aktiviteter med sin egen families penge! Og i mellemtiden har grundskolelærerne - uden hjælp udefra - både presset regeringen til indrømmelser og nået meget langt i arbejdet for opbygning af en uafhængig og demokratisk fagforening! Gymnasielærerne er også i gang.

Jeg har naturligvis stor respekt for hovedstyrelsens medlemmer, som sørgede for, at kongressen fik forelagt forslaget om en bevilling. Jeg har stor respekt for de kredsorganisationer, som har støttet vores arbejde, og også for de kongresdelegerede, som umiddelbart forstod, hvor vigtig en sådan solidaritetshandling var. Til gengæld kan min respekt for DLF's sekretariat, dets hovskisnovski-holdning og dets forhalelse af en meget nødvendig solidaritetstilkendegivelse ligge på et meget lille sted.

Som vi skrev i vores ansøgning af 14. september 1995: 'Efter vores mening findes der ikke nogetsteds en gruppe lærere, der har behov for, og som fortjener større støtte end netop lærerne i Tuzla'!

Og - hurtig hjælp er dobbelt hjælp!

Efter at dette læserbrev blev forfattet er vi af Tuzlas lærerforeninger blevet orienteret om, at de nu har fået besked om bevillingen, og at en delegation fra Education International vil ankomme til Tuzla i september. Delegationens formål er blandt andet at drøfte, på hvilken måde Education International kan inddrages i opbygningen af lærerforeningen. Samtidig skal den drøfte, hvordan pengene fra Danmark kan anvendes. Så der er mulighed for, at pengene vil blive afleveret cirka et år efter, at der blev ansøgt om dem!

Trods disse oplysninger sender jeg mit læserbrev af sted alligevel. Det gør jeg blandt andet, fordi jeg mener, at Folkeskolens læsere - og det vil sige de, der må betale - har krav på at vide, hvordan tingene foregår, og for at støtte et krav på kongressen om medlemmernes inddragelse i solidaritetsarbejdet.

Hvis store og tunge apparater skal sættes i bevægelse, skal der som oftest et pres nedefra til at sætte processen i gang.

Vagn Rasmussen

Roskilde

medlem af 'Støt Tuzlas skoler'

Svar:

Danmarks Lærerforenings støtte til lærerorganisationerne i Tuzla har fra starten været planlagt koordineret gennem foreningens internationale samarbejdsorganisation EI, Education International.

Formålet med støtten har aldrig været at give en humanitær bistand, som andre organisationer gør det, men derimod at give en mere langsigtet støtte til opbygningen af frie og uafhængige lærerorganisationer i Tuzla.

Education International har - blandt andet på opfordring af Danmarks Lærerforening - siden begyndelsen af 1996 forsøgt at arrangere et besøg i Tuzla - for at se på de konkrete behov. Education International har - på baggrund af rådgivning fra ICFTU, International Confederation of Free Trade Unions, vurderet, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke var muligt før nu. Den 1. september rejser en EI-delegation - med deltagelse fra Danmarks Lærerforening - til Tuzla. Der er arrangeret møder med lærerforeningerne i Tuzla, og disse møder vil forhåbentlig resultere i en konkret aftale om aktiviteter, der vil kunne bidrage til opbygningen af demokratiske, handlekraftige lærerorganisationer i det hårdtramte område.

Jeg giver Vagn Rasmussen ret i, at sagen har været lang tid undervejs, men det er magtpåliggende for foreningen, at medlemmernes penge bliver brugt til det formål, som de er bevilget til - og at sikkerhedssituationen er afklaret.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF