Tal, bogstaver, tyske gloser og så videre er vel lige så håndgribelige sider af virkeligheden som den blyant, folkeskoleeleven holder i hånden. Men fra årets Sorø-møde lyder der andre toner. Herfra skal den fortsatte udvanding af det danske uddannelsesniveau fastholdes og om muligt fremskyndes. Derfor er der brug for en professor, der tør sætte sin autoritet ind på, at elevernes omgang med tegn og symboler er omgang med en verden, der ikke eksisterer. At der så er nogle elever, der skal have tilløb til denne i pædagogiske hjerner ikke eksisterende, men dog såre reale verden med en god portion praktisk håndtering, betyder i vor udelte skole, at alle elever skal have samme tilløb. Hvis man da ikke også vælger at skjule dette problem bag lidt snak om undervisningsdifferentiering. Altså skal den verden af tegn og symboler, som de bogligt stærke har direkte adgang til, være lukket land for disse afarter, indtil alle er klar til at drage derind. Men at dømme efter Folkeskolens referat fra professor Mogens Hansens foredrag i Sorø beskæftigede han sig ikke med disse stakkels fordømte sjæle, hvis værste synd er, at de er bogligt stærke.

I stedet for interesserede professoren sig meget for at nedbringe behovet for specialundervisning. Og med tanke på den lange omvej til symbolernes ikke-eksisterende verden gøres dette åbenbart lettest ved at nærme normalundervisningen til specialundervisningsniveau. For når alle har fået specialundervisning, har ingen fået specialundervisning, og så er den tilstræbte sænkning af undervisningsniveauet nået. At flere elever i den udelte skole kan følge med, hvis undervisningen tager udgangspunkt i praktiske opgaver, betyder ikke andet, end at flere elever kan følge med, hvis vi undlader at undervise i det, som enhver elev ikke kan følge med i.

Vagn Madsen

Brønderslev