Strammere læseplaner vil være en støtte for lærerne, mener lærer Janne Munk Jensen, 34, Møllevangskolen i Århus. Ikke en hæmsko.

Hun sad i det udvalg under F2000, der har barslet med 'Redegørelse fra udvalg vedrørende basale kundskaber og færdigheder', som anbefaler, at læseplanerne opstrammes med toårige forløbsbeskrivelser og såkaldte faglige forventninger (omtalt i Folkeskolen nummer 33 og 34).

I udvalgsarbejdet hørte hun til slapper-fløjen, siger hun. Alligevel mener hun, at tiden er inde til mere system i sagerne.

'CKF'erne (de centrale kundskabs- og færdighedsområder) og læseplanerne er varm luft. De er ikke konkret brugbare. Det er både en force og en svaghed. Men især for de didaktisk svage lærere vil det være en støtte, hvis der blev strammet op', mener Janne Munk Jensen.

'I en tid som vores kan det være befordrende med rammer - hvis du giver børnene et stykke hvidt papir og siger: Tegn et eller andet, du synes kunne være spændende, så går de i stå. Men hvis du giver dem nogle rammer, så blomstrer fantasien', siger hun.

Træk en rød streg

Ved Sorø-mødet sidste år argumenterede Janne Munk Jensen for centralt fastsatte værdier til at holde sammen på den decentraliserede folkeskole.

'Med alle de fine ord, vi har i vores folkeskolelov, kunne det være rart, hvis de blev tydeligere gennem en opstramning af læseplanerne'.

Hun mener, at 'faren ved decentraliseringen er, at der er så mange instanser fra loven og hele vejen ned til klasseværelset'.

'Det gør ikke noget, at vi får trukket nogle ting op med rødt helt oppefra - så vi kan se, hvad det egentligt er, vi vil med den danske skole - og så ned til den enkelte lærer, der sidder og planlægger sin undervisning'.

Janne Munk Jensen nævner et praktisk eksempel fra sin egen hverdag.

'Jeg har selv lige overtaget en 7.-klasse, som har været igennem en klassesammenlægning fra tre klasser til to klasser. De har haft fire forskellige lærere. Jeg synes, de burde kunne lidt mere rent grammatisk og i skriftlig dansk. Nogle af dem har svært ved at finde udsagnsord og navneord'.

'Hvis man nu havde vidst, at dét skulle jeg i hvert fald tage mig af, så kunne man forhåbentlig komme sådan noget i forkøbet'.

En anden positiv konsekvens af en opstramning kunne blive en synliggørelse af den store faglige spredning blandt eleverne.

'Hvis der er nogle faglige forventninger, og du så står med 27 elever, hvor der er en kæmpe spredning, så kan det godt være, at det viser sig, at det kan man ikke under de her forhold, måske er klassekvotienten for høj. Det kan blive til en debat'.

'Nu er det så løst og så flagrende, at der falder mange igennem, der er mange, vi ikke får fat på. Vi snakkede også meget om i udvalget, at det er børn med særlige behov, vi måske fanger med det her. Og ikke kun i den ene ende, den dårlige, det er også i den gode ende, hvor der skal noget ekstra til'.

Mange unge lærere vil tage imod det her med kyshånd, siger Janne Munk Jensen, der mener, at læseplanerne skal være mere brugervenlige, så det 'ikke bare er det der flotte med fine ord, men - hvordan gør jeg det så i praksis'.

Tilbage til den delte skole

Mogens Hansen, eks-skolepsykolog i Lyngby, nu adjungeret professor ved Danmarks Lærerhøjskole, slår først kors for sig. Han frygter, at en opstramning vil trække folkeskolen ind mod dansk, matematik og engelsk. Og ind mod de målbare færdigheder i disse kernefag.

Men stilles der faglige forventninger i alle fag, også de praktiske og musiske, så er han med.

'Klarhed i læseplaner, indholdsbeskrivelser og undervisningsvejledninger samt klare krav og aftaler om interne evalueringer vil gøre, at det går børnebefolkningen bedre', mener han.

Professor ved Danmarks Lærerhøjskole Niels Egelund, der var med i udvalget, understreger, at meningen er, at der skal være en løbende intern evaluering af alle kompetencer.

'Det ville være ude af trit med det, der sker i OECD, at teste snævre faglige færdigheder på amerikansk vis. Det skal være meget bredere, siger Niels Egelund.

Klarere faglige forventninger vil afsløre 'drastisk store forskelligheder imellem børns udviklingstakt', forudser Mogens Hansen. 'Men det er bare at få tydeliggjort noget, som ellers murrer for os alle sammen'.

'Det vil også betyde, at Frank Dahlgaard og andre, der vil sætte endnu mere vægt bag ved, at nu må vi se at få en ny folkeskolelov, så vi kan komme tilbage til den delte skole, bliver bremset. Men en skærpet debat er kun godt', siger Mogens Hansen.

Formanden for udvalget, konsulent i Undervisningsministeriet Steen Harbild, ønsker ikke længere at deltage i en offentlig diskussion af de anbefalede opstramninger. Ikke før anbefalingerne er besluttet, siger han. Redegørelsen kan læses på www.f2000.dk under fokuspunkt 3.