Mobbemappen på trappen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er det nu, at det meget efterspurgte materiale om 'En skole uden mobning' er på vej ud til alle landets skoler. Hver skole får tilsendt en 'mobbemappe' fra Undervisningsministeriet indeholdende tre pjecer, som henvender sig til henholdsvis elever, forældre og lærere. Desuden ligger der i mappen et spørgeskema, der kan være starten på en indsats mod mobning på skolen.

Spørgeskemaet er en bearbejdet udgave af et forlæg fra en af de førende forskere på området, Dan Olweus, Bergen, og han bliver også en af oplægsholderne på to konferencer om 'En skole uden mobning', som forældreforeningen Skole og Samfund holder i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Konferencerne finder sted i Fredericia den 28. oktober og i København den 10. november og henvender sig til elever, lærere, skoleledelse, skolebestyrelse og forældre. Der bliver blandt andet workshopper ud fra erfaringer fra Gørlev Skole og Pilegårdsskolen i Tårnby, som blandt andet har arbejdet med at give eleverne redskaber til at mægle i konflikter.