Med til at modne

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Cykelprojektet er blevet evalueret sammen med 3.-klasserne, og 8.b får klar besked, da lærerne Karen Thomsen og Helen Holse fremlægger konklusionerne.

'De synes, det er sjovt at have jer som lærere. Men de er utilfredse med, at nogle af jer var dovne. Det var dødirriterende, for de havde fået endnu mere ud af undervisningen, hvis I havde været på mærkerne', fortæller Karen Thomsen.

'I skal kunne forklare noget, som I selv har lært. Og det skal I gøre på en måde, så andre lytter til det og kan forstå det', siger Helen Holse.

Hun og Karen Thomsen glæder sig over, at de store får et indtryk af de vilkår, lærere arbejder under.

'Eleverne forstår ikke altid, at de kan være irriterende over for læreren. Men når først de selv har prøvet at undervise, bliver de klar over, at de ikke altid selv er nemme at have med at gøre. Det kan vi så grine af sammen', siger Karen Thomsen.

Med andre ord er forløbet en modningsproces for 8.-klasse-eleverne, mener de to lærere.

'En del af det at blive voksen er at stå med et ansvar i både lyst og nød. Samtidig oplever mange af dem nye sider af sig selv. En af drengene er ikke bogligt god, men han har et medfødt pædagogisk talent. Det har givet ham en sejr', siger Karen Thomsen.stan