Omsorgssvigt og en belastende social arv er ikke ensbetydende med et liv på samfundets skyggeside. Hvis man modtager den rigtige påvirkning, blandt andet i skolen, evner nogle mennesker at ophæve virkningerne af de negative sociale faktorer.

Det viser to projekter, hvor forskere fra henholdsvis Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut og fra Danmarks Pædagogiske Institut har kigget nærmere på, hvordan det er gået mennesker i årene efter folkeskolen.

Det ene projekt gik ud på at undersøge, hvad såkaldte mønsterbrydere havde til fælles. Konklusionen var, at de fleste i løbet af deres opvækst var stødt ind i personer, der havde støttet dem menneskeligt ved at vise et engagement.

'På den måde var mønsterbrydernes selvtillid og selvværd blevet styrket, så de var i stand til at gøre noget ved deres situation, og så havde de fået øjnene op for, at der er andet her i livet end det miljø, de selv kom fra. Det at tage hånd om sit eget liv er en gennemgående måde at udtrykke sig på hos mønsterbryderne', siger forskningsassistent på Danmarks Pædagogiske Institut, Steen Elsborg.

Deltagerne i undersøgelsen, som Steen Elsborg har gennemført sammen med to andre af instituttets forskere, er blevet fundet gennem efterlysning i dagspressen og i tv. Der er derfor tale om en mindre begrebsmæssig repræsentativ undersøgelse, der ikke er bagudrettet dokumenterende, men fremadrettet hypotesedannende.

Steen Elsborg konkluderer:

'Det er i mange tilfælde lærere, der får afgørende betydning for mønsterbryderne. Det hænger sammen med, at børn er meget påvirkelige ved skolestarten, hvor de begynder at reflektere over deres eget liv, og i puberteten, hvor de konstruerer deres eget liv. Men personerne kan også være venner eller kammerater, og påvirkningen kan også finde sted senere i livet. Er det sidste tilfældet, refererer mønsterbryderne dog som regel samtidig til tidligere oplevelser af samme art'.

'Det er ikke skolens hovedformål at nedbryde sociale skel, men der er ingen tvivl om, at lærerne kan gøre meget, også selvom de på et personligt plan ikke kan engagere sig i alle elever. De kan for eksempel formidle kontakten til børn eller til andre voksne. Hvis problemet er kontakten til forældrene, er der måske en anden voksen i familien, som læreren kan henvende sig til', siger Steen Elsborg.

Myter om social arv

At lærerne og folkeskolen har et betydeligt spillerum, bekræftes af en undersøgelse foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

8.000 unge er blevet spurgt om deres uddannelsesforløb og familiemæssige baggrund, og det viste sig, at der langtfra var en entydig sammenhæng mellem de unges uddannelsesvalg og deres forældres.

'Det viste sig også, at de unge, der havde foretaget et spring til en bedre uddannelse end den, deres forældre havde, var dem, der havde oplevet faglig succes i folkeskolen. Der kan til gengæld ikke påvises en tilsvarende sammenhæng mellem dem, der havde gode relationer til kammerater, eller som på anden vis var godt socialt integreret', siger forskningsleder Torben Pilegaard, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Han mener, at undersøgelsen afliver alle myter, der bygger på forudbestemte holdninger til social arv, og at man kan konkludere, at der er et stort spillerum for folkeskolen og det pædagogiske arbejde, der foregår i den.

'Der er et betydeligt slip, hvor skolen har mulighed for at gøre noget, men det betyder også, at der er en betydelig forpligtelse', siger han.j

'Den sociale arv og mønsterbrydere', Steen Elsborg med flere, Danmarks Pædagogiske Institut.

'Unge under uddannelse', Torben Pilegaard med flere, AKF Forlaget.