I Folkeskolen nummer 33 interviewes professor Howard Gardner, amerikansk uddannelsesteoretiker, som opererer med syv intelligenser. På Danmarks Lærerhøjskole prøves en fordanskning via professor Mogens Hansen.

Uanset pædagogisk verdensberømmelse så kan de syv intelligensers talsmand ikke skjule et politisk indhold i al videnskabeligheden, fordi det hele ligner et oprør mod USA-pengemagten, mod fanatisk religiøst betonede fjender af evolutionslæren, folk, som kun kender Biblens sandhed.

Professoren aflyser undervisning i bred almenviden og erstatter den med udforskning af tre aspekter af livet: Sandhed, skønhed og moral. Hvordan fordansker man noget så entydigt amerikansk, der har det fundamentalistiske præg, fordi det sande, smukke og gode synes at kunne gøres op i et resultat. Historien har frembragt grusomme eksempler på, at denne søgen ender i vanvid og politisk menneskefjendske systemer.

Nu er den danske virkelighed langt fra ulighedens USA, og hvis det i professor Gardners land er ukorrekt at anfægte konkurrencen som et nyttigt redskab til at skabe dynamik i skolen, så er det i Danmark bedre at være lige end rige, og børns nederlag i skolen undgås ved en række kunstgreb, der slører forskelle og udelukker konkurrenceelementet som igangsætter.

Det har ført til dansk kritik af et skolevelfærdssystem, som lige fra skolestart sikrer alle mod nederlag, men også udvikler manglende initiativlyst, når det handler om at være såkaldt iværksætter, i hvert fald når de unge bliver lidt ældre.

Uanset om det er amerikansk pædagogik eller dansk Institut for Konjunktur-Analyse, der leverer varen, så må også de syv intelligensers talsmand bedømmes i en politisk sammenhæng, og det er just den del, Lærerforeningen overlader til det politiske liv, der alt for ofte vil kunne føres ad pædagogiske vildveje og tilpasse politiske mål til mere eller mindre syge pædagogiske ideer og udmønte det i lovgivning, der ikke kan tilpasses nogen praksis i den daglige skole. Danmarks Lærerforening bør hjælpe det politiske liv og giv sit aktive bud på, om gennemførelsen er mulig, og hvis det er gennemførligt, hvilke konsekvenser får det så på vitale samfundsområder. Politik er for vigtig en disciplin at overlade til politikere, fordi ideologi tilpasser sig, hvis selv vitterligt pædagogisk vås synes at anvise vejen.

Torben Thomsen

Aars