Debat

Fakta er

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så kom overenskomsten på plads, uden at nogen var nødt til at aflyse den planlagte ferie. Det var jo godt nok.

Så er der snart formandsvalg i vor omstridte forening, hvilket tydeligt kan ses af de mange debatindlæg. Det er vel også godt nok.

Men en af de ting, der så frygteligt præger disse debatter (og som også prægede overenskomsten og resultatet), er manglen på folk, der forsøger at forholde sig til fakta. Det kan selvfølgelig være svært at gennemskue, hvad der er fakta, men så er det da godt nu, at vi har tingene inden for så kort en tidsfaktor, at vi ikke kan undgå at få øje på fakta.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg synes nemlig, det er påfaldende morsomt, den tendens, der er i øjeblikket til fornærmede og småforkælede udtalelser fra en bestemt fløj. Kommunernes Landsforening er i fuld sving med at effektuere overenskomsten, og nu står en meget stor flok tilbage med åben mund og polypper og siger: 'Det kan man da ikke!' Jo, det kan de, venner, for det er os selv, der har givet dem redskaberne! Det, synes jeg (undskyld udtrykket), er udtryk for den himmelråbende naivitet, der har styret mange i overenskomstforløbet, inklusive vores nuværende formand! Måske kunne man være kommet et skridt videre i den rigtige retning, hvis man havde taget lidt mere udgangspunkt i fakta og ikke så meget i 'jeg troede . . .' og 'jeg ville så gerne . . .'. Det skulle da være første gang i verdenshistorien, at 'idealet' var blevet opfyldt første gang!

Derfor opfordrer jeg alle til at stemme på én, der ikke tager så meget udgangspunkt i idealisme, men i fakta, nemlig Anders Bondo, for det har han gjort hele vejen igennem!

Annette Sommer

Ribe