Der var råd til charterferie i år for skånske Ingrid Hansson og hendes familie. Både hun og hendes mand er nemlig lærere og ansat i Eslöv Kommunes skolevæsen, og de afleverede begge inden 1. juni deres underskrift på et papir, der gav dem et engangsbeløb på 5.100 svenske kroner plus en månedlig lønstigning på 900 kroner.

Det, som de fleste af kommunens lærere har skrevet under på, er, at de er villige til at give afkald på 'usken'. Ordet er en forkortelse for undervisningsskyldighed, det vil sige pligten til at undervise et bestemt antal timer per uge. Nu er der ikke længere noget loft over undervisningstiden.

- Mange har været bange for, at de kom til at undervise flere timer, siger Ingrid Hansson. Men jeg forestiller mig egentlig, at man hellere vil undervise to timer med en lille gruppe børn - altså gøre det samme to gange, men i små grupper. Okay, så må jeg undervise en time ekstra, men jeg har jo samme for- og efterarbejde.

Ingrid Hansson er tillidsmand på Flyingeskolan i en landsby uden for Eslöv. Hun er klasselærer i en 5. klasse, og selv om hun fra dette års skolestart ikke længere har en fast undervisningstid, ligner elevernes skema dét fra sidste år. Det fotokopierede ugeskema rummer flest tomme felter, men der er skemalagt timer til musik, sprogfag og idræt samt til 'elevernes valg'.

Det er nogle timer om ugen, hvor eleverne over en periode arbejder med et projekt efter eget valg - senest samarbejdede Ingrid Hansson med to andre klasselærere om et fysik- og kemiforsøgs-forløb for børnene. Når lærerne har haft efterårsterminen til at vænne sig til ikke længere at have en fast undervisningstid, er der planer om at bruge 'elevernes valg' til et stort fælles projekt for hele skolen - fritidspædagoger, sløjdlærere, musiklærere og så videre, for eksempel en stor musical.

Men også de tomme felter på skemaet, der indikerer, at eleverne skal have deres klasselærer, vil hen ad vejen blive fyldt på en ny måde, forventer skolens leder, rektor Gun Hellborg.

- Jeg forestiller mig, at vi vil blive endnu friere med endnu mere fleksibilitet mellem klasserne og alle, som arbejder her. For eksempel hvis en lærer er god til en bestemt ting, så kan hun gøre det i flere klasser. Eleverne vil nok få det samme skema, men indimellem vil de være i store grupper og indimellem i små. Det har vi prøvet en del for at kunne udvikle sprogundervisningen.

Skolen har 150 elever fra børnehaveklasse eller seksårs-virksomhed, som det kaldes i Sverige, til og med 6. klasse samt fritidsordning. Desuden findes to børnehaver - førskoler - under Flyingeskolans rektorområde. Rektor Gun Hellborg er ikke læreruddannet - hun er pædagog. Hun kom fra førskolen, da Eslöv for nogle år siden blev opdelt i rektorområder, flere af dem ledet af pædagoger.

Det er også kun tre-fire år siden, at de svenske fritidshjem blev lagt ind under skolerne - alligevel mærker man ingen spænding mellem de to faggrupper, når man møder Gun Hellborg og Ingrid Hansson på skolens kontor. Pædagogerne er en integreret del af skolen, og der er blandt andet en pædagog til stede cirka 75 procent af skoletiden i Flyinges 1. klasse, vel at mærke med læreren som den, der har ansvaret for undervisningen.

Ingrid Hansson er ikke generet af den nye regel, som vel nok skræmmer flest danskere - pligten til at være på skolen 35 timer om ugen:

- For mig tror jeg ikke, det kommer til at indebære nogen forskel. Vi har i forvejen et lektiehjælpstilbud - for nogle børns vedkommende er det en aftale med forældrene, at de skal blive efter skoletid, andre kommer efter eget ønske - så er lektierne overstået, og de har fri, når de kommer hjem. Nogle børn, som ikke har computer hjemme, vil gerne arbejde på skolens computere efter skoletid, fortæller Ingrid Hansson.

Der er også fælles pædagogisk konference for de ansatte hver onsdag eftermiddag, hvor børnene går hjem klokken 13, plus møde en gang om ugen mellem lærerne i henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet.

- Det er intet problem at få tiden til at gå. Jeg prøver at få klaret mit for- og efterarbejde, inden jeg tager hjem, siger Ingrid Hansson.

Hun er til gengæld nervøs for den individualisering af lønnen, som også er en del af den nye læreraftale i Sverige. Da Folkeskolen besøgte Eslöv i børnenes ferie, var lærerne samlet for at diskutere kriterierne for, hvem der skal have del i de individuelle lønstigninger.

- Det gør mange urolige, og der er mange, der ikke længere tør sige, hvad de synes. Jeg hører selv til dem, der har det med at protestere mod det meste, og jeg er da begyndt at tænke over ikke at være for provokerende.

Ingrid Hansson er også nervøs for, om det bliver de få mænd, der løber med de fleste af pengene.

- Det beror på, at der er så få mænd - så vil ledelsen måske give dem noget mere. Men jeg håber på, at de nye generationer af kvinder er bedre til at argumentere for sig selv.