Markedet breder sig og erobrer stadig nye områder. I hastigt voksende tempo erobres nu væsentlige dele af kulturlivet af markedet i en dynamisk dobbeltbevægelse.

Sammenbruddet af Sovjetimperiet ses som et gennembrud for markedsøkonomien, men frihandlen har været den dynamiske faktor i den vestlige verdens dramatiske materielle fremgang siden Anden Verdenskrig. I Danmark opfattes frihandel og markedets internationalisering af mange som mere eller mindre identisk med udbredelsen af det europæiske fællesmarked. Der igen af mange opfattes som truende og fjendsk.

Alligevel ruller markedet frem, både over kloden og ud over områder af samfundslivet, som andre kræfter tidligere beherskede. Det gælder således kunst, sport og videnskab samt hele det store kompleks af aktiviteter under fællesbetegnelsen 'uddannelse'.

Hvad angår den sidst omtalte 'indre udbredelse' er dobbeltbevægelsen særlig tydelig. Internationalisering og informationsteknologi har skærpet konkurrencen og gennemtvunget nye markedsbestemte mønstre. Men samtidig er markedets centrale aktører begyndt at efterspørge nye kompetencer, herunder kompetencer, som kulturlivet i bredeste forstand traditionelt har været udbyder af.

Det gælder operasangeres optræden ved arrangementer, der tager form af den gennemkommercielle rock-scenes.

Det gælder psykologen Daniel Goleman, der skriver en af historiens største bestsellere om 'Følelsesmæssig Intelligens' og optræder ved det første arrangement, Danmarks Lærerhøjskole nogensinde har tilladt sig at sælge til en entrepris på 500 kroner.

Og det gælder studiekredse af erhvervsfolk, videnskabsmænd, sportsfolk og kunstnere, der samles for at udveksle erfaringer med 'High Performance', den intensivering og kulmination af menneskelig ydeevne, der ses i spidssituationer hos sportsfolk, udøvende kunstnere, forskende videnskabsmænd og forretningsfolk i krisesituationer.

Internationalisering af konkurrence har tvunget de nationale, offentlige sektorer på relativt tilbagetog. På masser af områder er det blevet indlysende, at markedsmæssig styring er effektiv og ikke nødvendigvis ensbetydende med social uretfærdighed og skæv fordeling.

Men samtidig bliver det stadig mere klart, at markedsmæssig styring ikke længere kan basere sig på snævre økonomisk/tekniske strategier. Den moderne leder på det fri marked er en langt mere facetteret personlighed, åben for en række af de værdier og kvaliteter, mennesket til alle tider har dyrket og fejret i det ikke-kommercielle kulturliv.

Den nye situation er både løfterig og truende, præget af opløsning af gamle barrierer og traditionelle regelsæt. I den nye flydende situation må reglerne skabes forfra. En særlig hektisk søgen retter sig nu som før efter den kostbare, hemmelige viden: Visse erhvervsfolk betaler for astrologers horoskoper, andre shopper på det store marked for psykoterapi og 'manager-coaching'.

Vrængbilledet er den diffuse søgen efter genvejen til succes og lykke, men det konstruktive i trenden er den voksende forståelse for, at udvikingen af de menneskelige ressourcer bliver det afgørende konkurrenceparameter i fremtidens markedsøkonomi, at der vel at mærke er tale om udviklingen af menneskelige ressourcer i en langt mere bred og mangfoldig forstand, end industrisamfundet havde på sin dagsorden.

Erik Meier Carlsen er journalist og kommentator på Ugebrevet Mandag Morgen.