Aase Lund

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Søndag den 10. august døde Aase Lund efter en kort, men meget alvorlig sygdomsperiode.

Sammen med sin mand kom hun til Ejby Skole i 1956 og gjorde her en dygtig og solid indsats i 36 år.

Foruden almene skolefag varetog hun undervisningen i historie, tysk og latin.

Vi er taknemmelige for, at vi fik Aase Lund som kollega gennem de mange år. Hun sparede aldrig sig selv. En lejrskole, hvor Aase var med, blev altid en stor og god oplevelse.

Med en hilsen og tak til hendes sørgende familie vil vi ære og bevare mindet om en kær ven og kollega.

Aase Lund blev bisat fra Ejby Kirke fredag den 15. august.

Kolleger og venner