Pressen kalder sig selv den fjerde statsmagt - demokratiets og kvalitetens vogter. Men konkurrencen er hård, og nogle steder er marketingchefen den egentlige magthaver. Visse medier styres af oplagstal og seer-ratings, og der redigeres tilsyneladende efter tre regler:

- En nyhed er kun god, hvis den er dårlig.

- En dårlig nyhed kan ikke gentages for tit.

- Myter er bedre end fakta.

Her er nogle nye/gamle eksempler:

- Den dag Berlingske Tidende indledte årets agurketids-kampagne om folkeskolen, handlede topnyheden om økonomi. Det var dybdeborende journalistik, der rykkede. Man havde minsandten fundet ud af, at en stor del af skolernes penge går til lærerlønninger. Hovedkilden var en rapport om folkeskolens økonomi fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Historien om samme rapport var sidst på Berlingerens forside i november 1996!

- Da lektor Mads Hermansen i forrige uge frejdigt forkyndte, at hver fjerde lærer 'helst vil have lov til at være i fred og gøre tingene, sådan som de altid har gjort', gav det ekko i alle medier. Og det nye, aflange Aktuelt kunne få dage efter - i en 'faktaboks' - fortælle, at 'et af de største skoleudviklingsprojekter i Danmark, det såkaldte Skup-projekt . . . konkluderer, at op imod en fjerdedel af lærerne er udbrændte. De vil i virkeligheden helst være fri for børn, forældre og skoleledere og bare passe sig selv'. I avisen, der vil levere baggrund til beslutningstagerne! Hermansen har erkendt, at hans tal er 'et slag på tasken', og at hans påstande bygger på 'erfaringer' uden empirisk belæg!

- I fredags kunne Jyllands-Posten tværs over forsiden fortælle, at skolernes kvalitet nu skal under lup, fordi 'en række undersøgelser har afsløret, at . . .' og bla, bla, bla . . . 'KL har netop søsat et større kvalitetsprojekt . . .' og 'Undervisningsministeriet har netop igangsat et næsten identisk projekt . . .'. 'Hvis De vil vide mere', kan samme nyhed læses i Folkeskolen, hvis ikke bladet allerede er røget i genbrugscontaineren, for det er fra september 1996!

Og så en positiv historie: Dagbladet Information brugte forleden hele to forsidespalter på en overskrift, der fortalte, at en amerikansk professor har fundet ud af, at 'danske skolebørn er bedst til demokrati'!

Den historie forvirrede trods alt myten om folkeskolen så meget,at selv Berlingeren og Politiken fandt det nødvendigt at omtale den. Så dagen efter bragte de henholdsvis 38 og ti linier fra et Ritzau-telegram nedest på side fire og to.

Men også den nyhed er gammel -Folkeskolen havde den på forsiden i oktober 1994! Dengang var der ingen aviser, der samlede historien op.

Det er fristende at lukke af over for pressens ulidelige lethed. Men det må ikke ske.

Folkeskolens forsvar mod myterne er en god, solid undervisningshverdag, hvor lærere og elever er sammen om oplevelser og udfordringer.

Lærernes våben mod urimelige angreb er professionel dygtighed, engagement og ansvarlighed. Og stædig vilje til åbenhed kombineret med mod til at indrømme fejl - og så at gøre noget ved dem.

Det giver ikke store overskrifter. Men det virker. -th

Lærernes våben mod angreb er professionel dygtighed, engagement og ansvarlighed