Lærerne i Vordingborg har indledt en mental forandringsrejse, hvor de går fra at betragte en »skæv« elev som et problem til at se ham som en resurse. Målet er at skille færre elever ud til specialundervisning.

»Vi tager udgangspunkt i, hvordan barnet oplever sin faglige og sociale læring og sin trivsel i skolen. På den måde får vi øje på blinde punkter og kan derfor bedre agere på andre niveauer«, siger Anne-Marie Jacobsen, konstitueret skoleleder på Iselingeskolen i Vordingborg. Normalt leder hun Vintersbølle Skole i nabobyen Nyråd. Hun er tovholder på et kommunalt projekt om at udvikle læreres og pædagogers evne til at indgå i relationer med børn, så de støttes bedst muligt i deres udvikling.

»Vi hører børnene gennem evalueringer, som vi kører i 0., 1. og 2. klasse en gang om året. Vi spørger blandt andet, om de er blevet bedre i dansk, og om læreren er god til at tale med dem, når de er glade eller kede af det. Som regel munder to-tre evalueringer i hver klasse ud i en sur smiley, og det tager vi med, når vi skal beslutte, hvor vi skal sætte ind for at skabe bedre trivsel for eleverne«, siger Anne-Marie Jacobsen.

Politikerne i Vordingborg har skrevet ind i kommunens børnepolitik, at eleverne skal høres inden såkaldte dialogmøder.

»Her diskuterer vi børn, som ikke trives. Måske har forældrene sagt til os, at det ikke står så godt til, men ved at tage udgangspunkt i barnets egen oplevelse af virkeligheden gør vi eleven til medskaber af sin egen udvikling«, siger Anne-Marie Jacobsen.

Den usynlige klassekammerat

Når man arbejder på at skabe en mere rummelig folkeskole, er det vigtigt at få alle forældre i klassen på banen.

»Forældre er den usynlige klassekammerat, der kan køre børn ind og ud af klassen gennem den måde, de taler om de andre elever på derhjemme. At et barn ikke umiddelbart passer ind, betyder ikke, at han så skal være et andet sted. Forældre skal forstå at finde noget anerkendende at sige«.

På Vintersbølle Skole har Anne-Marie Jacobsen forklaret forældrenes rolle på forældremøder i 4. og 5. klasse. Men det bør allerede ske i 0. klasse, erkender hun.

»Det er ikke af ond vilje, at forældre kun inviterer nogle af pigerne med på tur. Forældre har også brug for at reflektere, og det kan vi få dem til. Men i 4. klasse har de måske allerede talt mindre pænt om andre elever, så vi skal tage fat fra skolestart og gøre forældrene bevidste om deres betydning for hele klassen. Når mor siger noget anerkendende om en klassekammerat, er det nok rigtigt«, siger Anne-Marie Jacobsen.

For lærerne handler det om at gå fra diagnose til dialog.

»Nogle børn skal have en diagnose, men det må ikke være sådan, at bare de adskiller sig det mindste, skal der straks være noget helt galt med dem. Der findes normale børn, nogle på kanten og nogle helt uden for. Det er dem på kanten, der er i spil i den rummelige folkeskole. Vi skal skabe et inkluderende læringsmiljø, som gør, at de får sejre. Når eleverne sejrer, sejrer skolen også, og så har vi skabt en positiv spiral«, siger Anne-Marie Jacobsen.

Som leder har hun en særlig forpligtelse til at gå foran som rollemodel, når en lærer står med en elev, som bare er blevet for meget.

»Jeg skal give min erfaring fra andre klasser videre og få læreren til at reflektere over, hvad der rent faktisk er gået godt med eleven. Jeg er nødt til at begynde med mig selv, hvis jeg vil forandre skolens kultur. Derfor er det vigtigt, at vi i vores ledelsesteam fordeler de administrative opgaver ud fra, hvem der er god til hvad, så vi skaber os tid til lærerne og til at skabe nogle rammer for arbejdet med de svage elever, som gennemsyrer hele skolen«.

Den ånd fører Anne-Marie Jacobsen med ind til udviklingssamtaler med lærerne.

»Jeg spørger ind til deres arbejde med særlige børn, og hvordan de ser disse elever i forhold til deres måde at undervise på. Den inkluderende skole afhænger også af, hvordan lærerne har det som mennesker. Hvis en lærer er glad, giver det overskud til at lave mange læringsmiljøer. Det er også tilfældet, når lærerne i et team har det godt sammen«.

Skolerne bruger samme model

Alle skoler i Vordingborg er med i et stort landsdækkende projekt, hvor lærere ved hjælp af den såkaldte LP-model (læringsmiljø og pædagogisk analyse) skal dreje fokus væk fra elevens mangler. Hvis de i stedet går bag om elevernes uheldige adfærd, vil de udskille færre elever til specialundervisning, øge det faglige udbytte og sikre sig selv større arbejdsglæde, viser norske erfaringer.

»Vi har valgt at bruge LP-modellen til at reflektere over vores pædagogiske praksis. Det er fint med ildsjæle, men de når aldrig at forandre kulturen på en skole. I arbejdet med LP-modellen kan vi lære af hinanden«, siger Anne-Marie Jacobsen.

Nordisk konference om rummelighed

Skoleleder Anne-Marie Jacobsen fortalte i sidste uge om erfaringerne fra Vordingborg på Nordisk Specialpædagogisk Konference i København.

Der har været arrangeret nordiske konferencer om specialpædagogik siden 1872. I år var titlen »Inklusion og rummelighed i Europa med særlig opmærksomhed på Norden«.

Blandt de 300 deltagere var lærere, pædagoger, konsulenter og folk fra forvaltninger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 100 af dem kom fra Danmark, mens Norge var repræsenteret med 70, Island og Sverige med hver 50, Finland med 12 og Færøerne med en enkelt.

Konferencen i København havde Nordisk Forbund for Specialpædagogik, NFSP, som vært i samarbejde med Undervisningsministeriet, KL og DLF. Hovedstyrelsesmedlem Leif Sort fra DLF er præsident for NFSP.

Miljø og pædagogik

Skolen har brug for fleksibilitet i tanke og handling. Det handler blandt andet om:

. At gøre børn og forældre til medspillere.

. At have blik for relationer mellem barn og omgivelser.

. At ændre undervisningens struktur og tilrettelæggelse.

. At sigte mod helhedsløsninger gennem tværfagligt samarbejde.

. At analysere børnenes situation i »børnehøjde«.

. At ændre situationens præmisser, hvilket er den virkelige »kunst« i skolens pædagogiske overvejelser og praktiske hverdag.

. At prioritere fællesskabslæringens dynamik.

Ole Hansen, projektchef for LP-modellen, i bogen »Skoleledelse og læringsmiljø«