Folketingets Ombudsmand mener, at det er beklageligt, at Herlev Kommune ikke partshørte forældrene til en mobbet pige, før hun flyttede skole. Det udtaler ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Kommunen havde pligt til at høre forældrene som part i sagen.

Ombudsmanden har samtidig besluttet, at sagen ikke skal genoptages, da forældrene i artikler i Folkeskolen har fået adgang til det brev, de ikke tidligere havde læst i sagen, og da han vurderer, at en genoptagelse af sagen ikke vil gavne pigen.

Ombudsmanden kritiserer ikke resultatet af Herlev Kommunes afgørelse. Kritikken går på, at der var en udtalelse fra lederen på Lindehøjskolen i Herlev, som forældrene ikke havde kendskab til. Kommunen mente ikke, at det var nødvendigt at partshøre forældrene, da man vurderede, at de kendte til indholdet i skolelederens udtalelse. Men Ombudsmanden skriver, at kommunen har pligt til at høre forældre, når betingelserne i forvaltningsloven om partshøring er opfyldt. Forældrene burde derfor have haft lejlighed til at kommentere skolelederens udtalelse. Lederens brev blev netop tillagt væsentlig betydning i sagen, og oplysningerne talte ikke til forældrenes fordel, skriver Ombudsmanden.

Selv om forældrene kendte til problemstillingerne og tidligere under møder havde udvekslet synspunkter med skoleleder og klasselærer, er kommunen ikke fritaget fra pligten til at høre forældrene.

Den eneste grund til, at forældrene senere har set skolelederens udtalelse, er, at Folkeskolen med forældrenes fuldmagt fik aktindsigt i sagen og skrev om den.

Herlev Kommune har fået et brev fra Folketingets Ombudsmand om pligten til at høre parterne.

Folkeskolen ville gerne have haft en kommentar til brevet fra skolechef Christian Holm fra Herlev Kommune.

»Børne- og Kulturforvaltningen har ingen kommentarer til dig«, var det eneste, Christian Holm ville sige.

Michael Jensen, der er far til den mobbede pige, Mie, fortæller derimod, at datteren har fået noget positivt ud af at blive flyttet til en anden skole i kommunen.

»På Hjortespringsskolen har de taget hånd i hanke med det, og hun begynder nu på en efterskole for at tage 9. klasse. Fordi hun har lyst til at komme på efterskole«.

Faren ved ikke helt, hvad han skal mene om Ombudmandens afgørelse.

»Jeg tror ikke, kommunen tager det til sig. Jeg tror ikke, der bliver ændret på noget, men vi stopper her«.

Ingen pædagogisk vurdering

Forældrene havde i sin tid klaget til Ombudsmanden, fordi de ikke følte, at kommunen tog dem alvorligt og ville lytte til deres synspunkter.

Ombudsmanden skriver, at der er forskellige opfattelser af, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem skulle fungere, og hvordan pigen skulle behandles.

»Ombudsmandsinstitutionen er ikke egnet til at afklare de bevisspørgsmål, som sagen rejser. Dette skyldes, at Ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed for at afhøre vidner i sagen, men behandler klager på et skriftligt grundlag. Hertil kommer, at jeg ifølge reglerne for Ombudsmandens virksomhed kun i begrænset omfang kan tage stilling til afgørelser, der helt eller delvist bygger på særlig fagkyndig viden. Det kræver således en fagkundskab, som Ombudsmanden ikke har, at tage stilling til, om de pædagogiske tiltag, der blev iværksat på Lindehøjskolen i forbindelse med pigens overflytning til parallelklassen, var tilstrækkelige. Jeg har således ikke de faglige forudsætninger for at vurdere, om skolens og lærernes håndtering af Mies behov og den øvrige klasses behov var god eller dårlig. En kontrol af disse pædagogiske vurderingers rigtighed - som er af afgørende betydning for denne sag - kræver en fagkundskab, som Ombudsmanden ikke har«, står der i afgørelsen.