Regler for DLF's sagsbehandling

Medlemmer skal kunne være sikre på, at lokalkredse overalt yder samme gode sagsbehandling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når et medlem af DLF går til sin tillidsrepræsentant eller på kredskontoret, skal han vide, at hans sag får en behandling, der er helt i top.

Uanset geografi, kredsstørrelse - eller sagens størrelse for den sags skyld - skal medlemmet vide, at behandlingen foregår efter almindelig god sagsbehandlingsskik og forvaltningslovens regler.

Det sagde medlemmer af DLF's kongres til hinanden allerede i 1993, da kongressen vedtog regler for de interne opgave- og kompetenceregler i DLF. Og kongressen bekræftede enigheden sidste efterår, da man forsøgte at vedtage en intern klageinstans for medlemmer i DLF. Forslaget om en klageinstans fik ikke de nødvendige to tredjedeles flertal. Men der var enighed om, at de retningslinjer for medlemskontakt og sagsbehandling, som var sendt ud sammen med forslaget, var gode. Derfor blev de behandlet på hovedstyrelsens møde i sidste uge. Og bortset fra lidt forskellige opfattelser af, hvordan og hvornår foreningen centralt kan gribe ind, var der enighed om retningslinjerne.

'Det bør ikke hedde 'retningslinjer', men 'vejledning', og det er forkert, når der står, at hovedforeningen kan kræve aktindsigt i alle sager og kræve en sag overgivet til central behandling og afgørelse', mente Anders Bondo Christensen.

Men det kunne der ikke ændres ved, for netop de formuleringer er vedtaget af kongressen, så sådan er det.

Og det er særdeles fornuftigt, mente Ole Skov.

'Hvis vi mener det alvorligt med, at DLF er en fælles fagforening, så må det være sådan. Vi skal være fælles om både politik og sagsbehandlingsregler', sagde han.

Københavns Lærerforenings næstformand, Palle Rom, tilføjede, at 'man må forvente, at reglerne bliver overholdt'.

'Hvis man lokalt ikke kan det, så må man henvende sig til hovedstyrelsen om det', sagde han.

'Okay, okay', svarede Anders Bondo grinende. 'Hvis fælles retningslinjer er afgørende for, at vi får skabt en fælles fagforening, så giver jeg mig sgu'.'

Retningslinjerne fortæller blandt andet, at medlemmerne har krav på inden for normal arbejdstid at kunne komme i forbindelse med en foreningsrepræsentant på kredsniveau. Og man har også krav på at få fyldestgørende svar på sine henvendelser.

I langt de fleste tilfælde er det lokalkredsen, man skal henvende sig til. Men Lederforeningens medlemmer kan dog søge direkte rådgivning i det centrale sekretariat i København om egne tjenstlige forhold, om egne løn- og ansættelsesvilkår og om generel ledelseskompetence.

Retningslinjerne fastsætter kravene til kredskontorernes serviceniveau og åbningstider. Det sidste kan små økredse dog søge om dispensation for.

Der er regler for skriftlighed og svartider og for, hvordan man skal forholde sig, hvis man mener, at sagsbehandleren er inhabil i forhold til en eller flere parter i en sag. Der er regler for fortrolighed og for medlemmers ret til aktinsigt og meget mere.

Retningslinjerne fylder 15 sider og udsendes snarest til tillidsrepræsentanter og kredse.

Fleksibel skolestruktur

Hovedstyrelsen drøftede, hvordan man kan være med til at sikre kvalitet i skoleledelse, hvis der skal ske ændringer i reglerne for ledelse af og på mindre skoler.

Der blev i debatten udtrykt tilslutning til, at 'skoleledelsens rolle som sparringspartner for lærerne i forhold til deres pædagogiske arbejde - og som praktisk problemløser i det pædagogiske samarbejde - er af stor betydning'. Formuleringen er hentet fra bilag 3, 'En skole på vej', fra den seneste overenskomst med Kommunernes Landsforening (se http://www.folkeskolen.dk nummer 13/1999).

Men der var samtidig en del usikkerhed om, hvordan en skoleleder skal kunne yde en sådan synlig ledelse, hvis Kommunernes Landsforening bliver enig med finansministeren og undervisningsministeren om, at der i fremtiden ikke er behov for så mange ledere.

'Der er kommuner, der har en decentral struktur med mange små og dyre skoler, som de ikke har råd til. Men som de ikke har det politiske mod til at lukke', blev der sagt.

'Nogle steder kan man måske godt forestille sig, at en helt lille skole har en afdelingsleder og så hører under en større naboskole. Men man kan vanskeligt forestille sig, at flere vil søge en sådan stilling på løntrin 43, hvis man som en slags afdelingsleder får samme arbejdsbyrde som en leder på løntrin 47', blev der også sagt.

Det er ikke helt utænkeligt, at en leder har ansvaret for en stor skole og en helt lille skole på en gang, hvis der kan opnås forbedringer i hverdagen på den måde. Det afgørende for foreningens vurderinger må være, hvordan en leder i praksis kan udøve ledelse og støtte til lærere og elever.

Eventuelle forsøg med en mere fleksibel skolestruktur og ændringer af regler og vilkår for skoleledelse må vurderes på de reelle muligheder for at udøve skoleledelse med kvalitet, lød en konklusion.-th