Debat

En undersøgelse værd

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min Bagsmæk i Folkeskolen nummer 15 om skolen uden tabere har udløst kommentarer fra Vagn Madsen (17/18) og Torben Thomsen (19). De to forfattere skriver i vanlig højpolemisk stil. Lad mig nøjes med i al stilfærdighed at gøre opmærksom på følgende: De principper og undersøgelser, som jeg støtter mig til, er hovedsagelig lavet af amerikaneren Benjamin Bloom. Han har gjort den enkle opdagelse, at når en del elever har vanskeligt ved at følge med, skyldes det ikke primært manglende intelligens. Hovedårsagen er manglende faglige forudsætninger.

Hvis man ikke fra begyndelsen tager højde herfor, vil der gå onde cirkler i gang, og de svage vil falde yderligere bagud.

Hvis vi nu fra starten af skoleforløbet underviser således, at alle får de nødvendige forudsætninger, inden de præsenteres for nyt stof, vil forskellen på de hurtige og langsomme efterhånden blive mindre. Uden at de hurtige af den grund bliver sinket.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det lyder meget enkelt. Og indrømmet, måske også for enkelt. Ikke desto mindre er der konkrete undersøgelser og eksperimenter bag, og de er foretaget af en af verdens mest anerkendte pædagogiske forskere.

Er det ikke værd at undersøge, om disse enkle principper virker i den danske folkeskole?

Per Fibæk Laursen

Københavns Universitet