E-bogen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Apropos historier på Nettet så er der for alvor ved at være substans bag tankerne om den elektroniske bog. Microsoft er godt i gang med at lancere sit bud på E-bogen. Det er en batteridreven sag på under et kilo og med en størrelse svarende til en nutidig paperback. Læsefladen består af en fladskærm, og man downloader nye titler via Internettet. For et lille sprogområde som Danmark er det oplagt, at denne teknologi vil gøre det billigere og lettere at 'trykke' små oplag. Omkostninger kan yderligere holdes nede, ved at man omgår bogtrykker- og boghandlerleddet. Principielt kan den enkelte forfatter altså selv styre udgivelserne, pris og så videre. Prismæssigt vil en E-bog (hardwaredelen) ligge på omkring 2.000-3.000 kroner og have en kapacitet svarende til omkring 100 bøger.

For folkeskolen har ovenstående filosofi om Internetdistribuerede bøger en række indlysende fordele. I dag er man som lærer ofte afhængig af bogsystemer, som er indkøbt ti år tilbage. Skolerne har ikke råd til at investere i de nyeste bogsystemer løbende, hvilket er et problem mange steder. I den fagre nye bogverden kunne man forestille sig, at de danske forlag lagde alle deres bogsystemer ud på Internettet. I stedet for at betale for de enkelte bogsystemer i papirudgaven kunne man forestille sig, at man som skole havde et abonnement på x antal kroner om året. For dette beløb havde man brugsret til alle bøger hos pågældende udbyder. Dette behøvede ikke at være i form af E-bog-formatet, da dette vil kræve, at alle elever havde E-bog-hardwaren, men ved simpel download og eventuel udskrivning af det relevante materiale. Forfatterne fik afregning i forhold til, hvor ofte deres bogtitler blev anvendt online. Vi skal ikke her redegøre for en komplet forretningsmodel, men nu er teknologien der, og man bør på de danske forlag arbejde seriøst mod det, vi kunne kalde en frigørelse af bogen. På denne vis vil det bedste undervisningssystem altid vinde, og lærerne vil have frie muligheder for at sammensætte deres undervisningsforløb og zappe mellem det bedste fra de forskellige undervisningstitler. Det understøtter i øvrigt også kravet om mere projektarbejde, idet temaet kan understøttes fra flere systemer. Det er i sandheden synd, at mange danske skoleelever skal begrænses af gamle, utidige bogsystemer, og for forlagene bør der ligge en fin forretning, som i sin kernemodel minder om et telefonselskab. Mange brugere af de enkelte bogsystemer kombineret med lavere produktionsomkostninger vil give lavere priser til forbrugerne. Og så er alle glade.

Denne uges NETopNU er skrevet af

Jimmi Hansen og Christian Ravn