Store elever på store skoler er de flittigste brugere af informationsteknologien. Det fremgår af rapporten 'Undersøgelse af IT i folkeskolen', der er udarbejdet i forbindelse med F2000-programmet.

Over 90 procent af eleverne i 7.-10. klasse på skoler med over 200 elever bruger ofte eller jævnligt computere i faglige sammenhænge, i tværfaglige sammenhænge og til informationssøgning og Netkommunikation. Computerne bruges i lidt mindre omfang til kurser.

Blandt de store elever er der en tydelig tendens til, at jo større skoler de går på, jo mere bruges computeren. Det mønster er knap så tydeligt blandt de yngre elever.

Rapporten viser, at skolerne i gennemsnit har en computer, der højst er fem år gammel, for hver 10,8 elever. Regeringens mål er, at der skal være en nyere computer for hver ti elever i år 2003, men allerede nu er målet næsten opfyldt.

94 procent af skolerne er dækket ind af enten en kommunal- eller skolehandlingsplan, og rapporten viser, at på de skoler, der er omfattet af en handlingsplan, bruges IT mest. To tredjedele af skolerne har egen IT-handlingsplan.

Eleverne har også i stort omfang adgang til Internettet. Der er 17 elever om hver adgang til Nettet.

Computeren flyttes

Rapporten viser også tydeligt, at computerne bliver flyttet ind i klasselokalerne. I 1996 var kun 23 procent af computerne i klasserne, mens 56 procent stod i computerrum og 16 procent i pædagogiske servicecentre. Fem procent var andre steder.

I den nye opgørelse er 29 procent af computerne i klasselokaler, kun 41 procent i et specielt computerrum, 15 procent er i det pædagogiske servicecenter. Antallet af computere placeret andre steder er også vokset til 15 procent - der er blandt andet tale om elevers arbejdsarealer, fællesrum og andre steder.

Udviklingen inden for informationsteknologien og indkøbet af computere i folkeskolen er sket hurtigere, end man overhovedet kunne forudse i midten af 90'erne.

For kun fem og et halvt år siden skrev Folkeskolen på lederplads, at IT betyder informationsteknologi, og at det var et begreb, der skulle læres, hvis man ville køre med i det rigtige selskab. I samme blad blev der udtrykt pessimisme angående kommunernes vilje til at investere i computere og efteruddannelse af lærerne. Mange har frygtet, at Danmark ville sakke bagud på det teknologiske område.

Generelt er skolerne således kommet rigtig godt med, og Danmark er placeret i den absolutte top i EU, når det gælder elevernes adgang til at arbejde med computere. Men der er også 'sorte huller' på landkortet. En tredjedel af skolerne har ikke nogen selvstændig IT-handlingsplan, og på seks procent af skolerne har eleverne slet ikke adgang til Internettet.

Kom i gang

Leder af Forskningscenter for Pædagogisk Informationsteknologi på Danmarks Lærerhøjskole, Bent Andresen, roser kommunerne for at have taget opgaven alvorligt og prioriteret anskaffelsen af computere.

'Kommunerne har været opmærksomme på, at de skal lave en skole, der uddanner elever til det nuværende samfund. Det skal de have ros for', siger han og tilføjer, at det jo også står i folkeskoleloven, at edb skal integreres i undervisningen.

'Desværre er der 500 skoler, der ikke har udarbejdet en IT-handlingsplan. De, der ikke er i gang, må komme det hurtigst muligt. Det er forfærdeligt for de elever, der går i skole i kommuner, der er bagud med handlingsplan og brug af computere', siger han.

Han opfordrer alle skoler til at udarbejde en handlingsplan - også for indkøb og fornyelse af computerne - så der ikke foretages fejlinvesteringer senere.

Bent Andresen mener, der bør være fælles mål for, hvad eleverne kan på computerområdet, når de er færdige med grundskolen. Det vil sikre, at kommuner ikke bare lader eleverne i stikken.

Han betegner også lærernes efteruddannelse på IT-området som en satsning uden fortilfælde.

'Sidste år gik 13.000 lærere i gang med det pædagogiske IT-kørekort. Der er sat en proces i gang, der aftvinger respekt', siger han.

Kørekortet gør lærerne i stand til at tilrettelægge undervisning, der inddrager edb. Ansættelsen af IT-vejledere i mange kommuner fremmer også udviklingen, mener han.

'Det betyder fantastisk meget, at der er én, der har ideer til, hvordan det kan indgå i undervisningen - og være med i klassen, når eleverne skal lære at gå på Nettet eller sende e-mail', siger Bent Andresen.

EU-landene har besluttet, at alle lærere ved udgangen af år 2002 skal kunne anvende den nye teknologi i deres undervisning. I dag er hver fjerde danske lærer i gang med at tage det pædagogiske IT-kørekort. Sverige er også godt med. Men også i andre lande satses der på lærernes efteruddannelse.

'Eksempelvis har England besluttet, at alle nyuddannede lærere skal have IT-kompetence, og der er afsat tre milliarder kroner til formålet', siger Bent Andresen.

Hele rapporten kan læses på Danmarks Lærerforenings hjemmeside: www.dlf.org