Mange forbund fordærver

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fagbevægelsens medlemmer kæmper med stive faggrænser på jobbet, får uprofessionel rådgivning og betaler høje kontingenter. Det er nogle af konsekvenserne af, at den danske fagbevægelse er splittet op i mange små forbund. De 169 forbund bør derfor organiseres i færre og større enheder.

Det konkluderer arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen i en ny rapport fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Den danske fagbevægelse har væsentligt flere forbund end fagbevægelser i andre lande i Europa. I Norge og Finland er der kun 80-90 forbund, mens Sverige har tradition for cirka 60. Tyskland har endnu færre, og i midten af marts slog fem forbund sig sammen i et. Det organiserer nu tre millioner medlemmer lige fra sygeplejersker og musikere til ansatte i banker.

Undersøgelsen slår ifølge Mandag Morgen fast, at den danske fagbevægelses struktur har ændret sig overraskende lidt de sidste 50 år.

Powered by Labrador CMS